GR STREAMING
Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
gadget-tekster

MSI Nightblade Mi3


Nuttet minicomputer med fuld gaming performance
.

  • Tekst: Kim Olsen

MSI Nightblade MI3 fylder ikke meget. Den ligner mest af alt en normal PC, der har fået et skud med krympe-pistolen fra filmen Grusomme Mig. Det meget lille kabinet er designet så det fuldt ud ligner en normal PC - og det er den også - den er bare også virkelig, virkelig lille. Bredden er 12.8 cm, dybden 34.2 cm og højden 26,8.

Marketingsmaterialet kalder det "Breathtaking design" med "real gaming look" - hvad det så er. Det er en sort kasse med to slidser med justerbart RGB lys på fronten.

Dette er en annonce:

MSI laver flere ITX lignende maskiner, men lige MI3 fra Nightblade-serien er dybest set "bare" en rigtig computer, der er skrumpet voldsomt. Kender man Nightblade serien, og særligt seneste MI2 variant, så vil man straks føle sig hjemme, da det lader til at man primært har opgraderet indmaden. Der er et bærehåndtag for neden der er ganske solidt konstrueret. Tænd/sluk-knappen sidder på siden og er ikke særligt stor, hvilket er noget man skal lige vænne sig til.

MSI Nightblade Mi3


Den testede konfiguration indeholder et GTX1060 grafikkort - det store med 6 Gb ram, en i5-7400 Intel CPU, 16 GB DDR4 ram, en 128 GB M.2 SSD harddisk, og en 1TB SATA harddisk, DVD-drev, Bluetooth, Dual Band Wifi (tak for det) og kører Windows 10. Hele herligheden koster 8.995,-, men findes også i billigere udgaver med 8 GB Ram og et 3 GB GTX1060, og kommer med en spilkode, i dette tilfælde til For Honor. Det hele vejer 6.4 kg, og det er ganske nemt sluppet.

Ikke overraskende slår markedsføringen hårdt på "VR Ready" - og det er den da så sandelig også, og har endda MSI's VR kendetegn, HDMI udgang på fronten, og hovedtelefonstik + USB (både 3.1 type C og 2.0) tæt på, samt mikrofonstik.

Der er plads til udvidelser - men som de fleste nok har gættet, så er der ikke voldsomt meget plads at gøre godt med, og da strømforsyningen kun er på 350 watt er der også elektriske grænser, om end at man i teorien nok kan finde en større PSU der passer - men det er næppe segmentet her. For den uerfarne, der selv vil opgradere RAM eller SSD, må det anbefales at kigge en masse Youtube videoer og vejledninger igennem først, eller alliere sig med en ven, der ved hvordan at man bruger en torx skruetrækker.

Dette er en annonce:

Opgraderingsmæssigt er tingene lavet ganske snedigt, der er 2x M.2 SSD harddisk pladser, en 2,5" til en traditionel SSD, og to 3,5" pladser til SATA harddiske hvoraf den ene kommer klar og tom.

Bundkortet er B250 baseret, og grafikkortet er fra MSI's egen Gaming X serie. MSI mener selv at det er "easy to upgrade", det er ikke helt rigtigt, men heller ikke forkert. Det kræver at man lige tænker sig om da alt er skruet fast, og mange af de interne afstivere/fæstninger er custommade, inkl. køleren til CPU. Det betyder dog ikke at en novice ikke selv kan opgradere de mere elementere ting, men eks. CPU udskiftning skal man nok være lidt varsom med.

Kølesystemet er MSI's Silent Storm der åbenbart betyder at GPU og CPU forsøges kørt med separat køling, rent praktisk betyder det at grafikkortets blæsere sidder helt ud til kabinettets perforerede side, og dermed rent teoretisk ikke sender varm luft ind i resten af kabinettet, men det vil nu ske alligevel. Det virker dog overraskende godt, og under testen idlede computeren ved ca. 12 dB, og kun ved at snyde blæseren kunne man få maksimalt SPL frem, 33dB, dog kom temperaturen ikke over 25 grader, og blæseren på grafikkortet var stort set lydløs ved almindelig 1080p afvikling, men kommer dog hurtigt op omkring de 22 dB. Den mekaniske SATA harddisk kan dog høres når computeren bare køre ved normalt brug, men det er stadig meget imponerende at en så lille computer ikke larmer mere.

MSI Nightblade Mi3

Dette er en annonce: