Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
gadget-tekst

Samsung LC27F591

27" rundet LED Skærm til en billig pris

  • Tekst: Kim Olsen

De runde skærme har skabt en del debat - især til TV markedet. Det har aldrig været fremherskende på samme måde til almindelige computere, men det skal ikke forhindre Samsung (og andre) i at lave skærme der både er buede og i en størrelse der passer på et skrivebord.

Samsung LC27F591

Inden at vi går videre, så lad os lige slå fast at denne stilrene konstruktion i hvid og aluminium, mest ligner noget der hører sammen med et Appleprodukt. 1800R kurven som det åbenbart hedder, reklamerer med at give "immersive viewing experience" og "stunning panoramic view". Det er måske lige at strække den lidt langt, men jo, den buede facon på skærme i den her størrelse giver så absolut en mere inkluderende oplevelse.

De 27" LED skærm er helt standard 1080p opløsning, 3000:1 kontrast, 250 cd/m2, 16:9 format med 5 ms. responstid, og 19 graders bøjning på skærmen.

Selvom at det ikke er en gamingskærm som sådan, så er der stadig AMD Freesync og Displayport. Der er også VGA og HDMI, hovedtelefonudgang og en lille rundt analogstick til at navigere rundt med på bagsiden, men man mangler en indgang mere. Enten Display eller minidisplayport, men mest af alt en helt klassisk DVI-I port. Faktisk ser vi stort set aldrig skærme uden, og det er meget mærkeligt at man har fravalgt en af de mest udbredte tilslutningsstandarder, der findes.

Dette er en annonce:

De indbyggede højttalere er ikke gode - men de er acceptable hvis man eksempelvis ser et livestream, men god lyd bliver indbyggede højttalere aldrig.

Der er også "eye saver" funktion beregnet til at skåne øjnene når man bruger den i lang tid af gangen, men rent subjektivt opfattes det bare som et grå/brunt slør, der bliver lagt over billedet, og man slår det fra igen efter 10 sekunder.

Samsung LC27F591

Prisen på 2.335,- er ganske fornuftig for en skærm i denne størrelse og udførsel.

Billedet er overordnet fint, og markerer sig især for sin letflydende gengivelse. Det virker dog hurtigt grynet hvis man sidder for tæt på, og der skal eksperimenteres med den korrekte afstand for at få "immersive viewing experience" og samtidigt have et billede der står korrekt. Rent praktisk er foden på skærmen temmelig stor og ret dyb, den egner sig ikke til et smalt skrivebord.

Billedmæssigt må man sige at sortniveauet kunne være bedre. Farverne er en smule overmættede, især rød/orange. Det er set langt værre, især i denne prisklasse, og farverne er til gengæld ganske levende. Det er dog besværligt at indstille lysstyrken korrekt, det indstilles i forholdsvist små intervaller, hvilket gør, at man føler det nødvendigt at gå til yderligheder for at indstille skærmen korrekt.

Det største problem er derfor lysintensiteten. Det skal dybest set indstilles selvstændigt for hver applikation / brug for at være optimalt, men måske det bare er denne skribent, der har vænnet sig til at sidde for tæt på skærmen.

Rent brugsmæssigt bryder jeg mig ikke om stålkanten/den hvide fod. Til gaming er sort nu en gang at foretrække, da det andet giver for meget kontrast, og ødelægger lidt af den indlevelse man gerne vil opnå med en afrundet skræm. Hvis Samsung mener, at de vil give en indlevende oplevelse til deres kunder, så går det ikke at en sort nattetime flankeres af blankpudset aluminium.

Samsung LC27F591

Hvidbalancen fungerer til gengæld virkelig godt, men der mangler et niveau af rent og klart "crisp" billede før vi kan tale om de høje karakterer.

Alt i alt er F591 skærmen ganske fin til daglig brug, prisen er fin, og det er altid rart med en større skærm. Det buede design er en fordel, og ikke en ulempe, men en super gaming skærm er det ikke. Her vil en skærm med 144hz nok være at foretrække. Især hvis den fås i ren sort.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: