We are LIVE Streaming

Borderlands: The Pre-Sequel

Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
GADGET-TEKST

TEST: DANE-ELEC SO SMART

De digitale medier er efterhånden hvermandseje, og vi har brug for en let og billig måde til at afspille disse medier. En af løsningerne er harddiske som sættes direkte til fjernsynet, og hvor tidligere modeller for alvor lignede harddiske, er vi ved at komme over i mere regulære produkter som vi kan være bekendt at have stående fremme.


So SMART fra Dane-Elec er netop sådan et type produkt, og er med til at kendetegne en produkttype vi kommer til at se meget mere til. So SMART fås i flere størrelser, og den vi har haft inde til test er på 500GB. Dette betyder dog ikke noget for funktionaliteten.

Dane-Elec beskriver selv boksen som en Harddrive Media Player, og det er såmænd også hvad det er, men så alligevel ikke helt. Vi har tidligere kigget på So Speaky, også fra Dane-Elec, og her var der vitterligt tale om en harddisk med nogle få ekstra funktioner. Det er ikke helt fair at sige det samme om So SMART. Først og fremmest har So SMART mange flere udgange end sin lillebror. Der er HDMI-port så du får det bedst mulige billede, og med den optiske lydudgang kan du også få lyd i flere kanaler. So SMART kan forbindes trådløst til internettet, og med to USB-porte kan du let udvide pladsen med eksterne harddiske.

Softwaren i So SMART er også langt mere avanceret end den vi så i So Speaky, dog uden at blive forvirrende. Det er nemt at styre sig igennem, og alle vil kunne finde ud af det. Den medfølgende fjernbetjening er nem at bruge, og man er hurtigt oppe og køre. Filer kan enten overføres gennem netværket, eller man kan vælge at sætte boksen direkte til en computer via USB. Det sidste er langt at foretrække da hastigheden ikke er for høj over netværket, specielt ikke trådløst.

So SMART understøtter en lang række filformater, og det eneste vi reelt savnede understøttelse af, var .MKV-filer. Vil man afspille dem, skal man op i en dyrere afspiller, som eksempelvis en af TviX-afspillerne fra koreanske DvIco.

So SMART er DivX certificeret, og ifølge dem selv, er der plads til omkring 667 film i dette format. Ikke så ringe endda.

Umiddelbart skulle man tro at alt var lutter roser, men Dane-Elecs So SMART har også været øretæveindbydende en gang imellem. Boksen har haft det med at fryse under afspilning, og engang imellem har jeg måttet genstarte maskinen helt for at genoptage afspilningen. Et irriterende problem, som dog til en vis grad kan tolereres på grund af prisen. So SMART er nemlig billig. En ekstern harddisk på 500GB kan hurtigt løbe op i 1.000 kr. og når man tænker på at SO SMART koster omkring 2.000 kr. er det egentlig en meget god handel.

So SMART er perfekt til sommerhuset, båden, soveværelset, og ja sågar i stuen. Designet er minimalistisk og tilpas pænt til at de fleste vil acceptere at have den stående fremme.

Især prisen er et godt salgsargument, for sjældent har jeg set et produkt der kunne så meget til så lav en pris. Ja der findes mere avancerede og sågar bedre produkter på markedet, men de har alle en ting til fælles - de kan ikke konkurrere på prisen. Vil du have det bedste, må du betale for det. Dane-Elec leverer derimod en række solide funktioner til en særdeles attraktiv pris.

Hvis så bare ikke mit testeksemplar brød sammen foran kameraet...

Dette er en annonce:
Dette er en annonce:
Dane-Elec So SMARTDane-Elec So SMART
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Man får meget til prisen, Afspiller de fleste formater, trådløs
-
Kan fryse, ingen MKV-understøttelse
Dette er en annonce: