1080p | 1080i | 720p | Blu-Ray | Component | CRT | HD-DVD | HDMI | HDTV | Komposit | LCD | Plasmaskärm | Progressive | Responstid | RGB | VGA | WiFi, WLAN

1080p
Full HD

En af de så kaldte HD-opløsninger, og her den som kaldes full-HD eller true-HD, og betyder at signalet indeholder 1080 vertikale linier i billedet. 1080p har en opløsning på 1920x1080 pixels. P’et efter 1080 betyder at billedet og dermed også signalet er progressivt, det vil sige at billedet vises som et helt billede ad gangen, i modsætning til Interlaced, hvor billedet først flettes sammen når det rammer skærmen.

1080i
Ikke lige så fint som P

Selvom dette er en HD-opløsning og billedet stadig har 1080 billedlinier i højden og 1920 pixels i bredden, præcis som med 1080p, er opløsningen og kvaliteten nærmere 720p. Den store forskel ligger i at signalet er interlaced, altså sammensat af 2 halve billeder, og opløsningen er reelt dermed kun det halve af 1080p. Det betyder at billedet ikke egner sig særlig godt til billeder med meget bevægelse, spil og actionfilm, da sammenfletningen i særlige tilfælde vil være synlig 

720p
Lillebror til 1080p

Lillebroderen til 1080P har 720 vertikale billedlinier og 1280 horisontale pixels. Selvom dette er en HD-opløsning regnes det og 1080i, som den billigere HD-ready-standard.

Blu-Ray
Sonys lille blå

Det er Sony som står bag det anden af de to formater, i kampen om din fremtidige filmsamling. Med Blu-Ray – hvis navn stammer fra den blå-lilla laserdiode som anvendes ved læsning af skivens indhold, har man både en teknisk mere avanceret løsning, men endnu vigtigere, støtten fra flere af de store filmstudier. Netop støtten fra filmgiganterne er meget vigtig, da kunderne næppe vil købe film som ikke er værd at se på. En Blu-Ray skive kan håndterer mere data end konkurrenten HD-DVD. Man kan lagre op til 23 timers høj-opløsnings film på en enkelt skive. 

Component
Komponent

Et analogt signal hvor billedsignalet deles op i flere separate farver, i stedet for at sende dem som et samlet signal. Det gamle RGB-kabel er også en form for komponenttilslutning. Når vi taler om komponentkabler i forbindelse med høj-opløsnings signaler, så er det ikke RGB-signaler men Y’PbPr-signaler vi snakker om. En svært håndgribelig forkortelse, som blot betyder at billedet udover at blive delt op i Rød, Grøn og Blå, ligesom i RGB, også bliver delt op i lysstyrke. Dette giver en betydeligt højere billedkvalitet end traditionelt RGB-signal.

CRT
Cathode Ray Tube

Dette er teknikken som anvendes for at vise et billede på et gammelt tv eller skærm. Det fungerer på den måde, at en elektronisk stråle kører ind over skærmen 50 gange i sekundet. Den styres af et stærkt magnetfelt inde i skærmen. Elektrostrålen rammer først et finmasket net, som så gør at strålerne får enten den røde, grønne eller blå farve. Når den er kommet igennem nettet, rammer strålen til sidst en lille prik fosforlaget som sidder på indersiden af skærmen. Når strålen rammer fosforlaget lyser det op, og eftersom strålen fejer så hurtigt indover skærmen ser vi det som et billede.

HDMI
High Definition Multimedia Interface

I takt med at HDTV begyndte brede sig, og flere enheder opnåede at kunne håndtere og vise det forbedrede billede- og lyd-signaler, er kravene til kabler og overføringsteknikken også steget. Til det blev HDMI-standarden opfundet, designet til at overføre den højest mulige billedkvalitet, samt lydsignal – selvfølgelig er begge dele digitalt. Begge dele overføres ukomprimeret, og man får dermed den bedst mulige billede og lydkvalitet, uden tab af signal på vejen fra kilden. HDMI er bagudkompatibelt med DVI-standarden som vi ofte finder på LCD-tv og moderne computerskærme.

HD-DVD
Høj-opløsnings DVD

Det ene af de to HD-formater som kæmper om at blive den næste standard for høj-opløsnings film og digital lyd i HD-æraen. Det var Toshiba som tilbage i 2003 startede arbejdet med at skabe ”næste generations” DVD-standard. Skiverne kan lagre over 30Gb data og op til 5,4 timers høj-opløsnings filmmateriale. Formatet kan levere surroundlyd i op til 7.1 kanaler. Det ser desværre ud til at HD-DVD ikke klarer sig så godt i kampen mod Sonys Blu-Ray, selvom der er nogle fordele ved formatet. Blandt andet er det billigere at producere HD-DVD skiver, og formatet kan udover de nye højopløsning formater også indeholde den gamle standard, så man har HD på den ene side og SD på den anden.

HDTV
High Definition – Høj-opløsnings TV

En TV-standard som byder på en meget højere opløsning, og generelt skarpere og flottere billedkvalitet end vi er vant til. Opnås først og fremmest med LCD-, plasmaskærme og projektorer. Før et produkt kan kaldes HD-ready skal det minimum kunne modtage og vise en opløsning på 1280x720 pixels. Fuld HD-opløsningen er dog højere – 1920x1080 pixels. Den opløsning vi hidtil har været vant til i vores TV er kun på 768x576 pixels. HDTV er desuden et bredformat, hvor vi hidtil har været vant til 4:3 signaler.

Komposit
Alt i én pærevælling

Det dårligste billedsignal du kan komme ud for er komposit. Taget direkte fra engelsk betyder det en sammensætning, og det er lige hvad du får. De 3 farver, rød, grøn og blå er mast sammen i ét signal, og først når signalet rammer skærmen, bliver billedet delt op i de respektive farver. Har du prøvet at benyttet PS2s originalkabel, som netop er komposit, og så sammenlignet billedkvaliteten med den du får med RGB-kablet, så ved du hvad jeg snakker om.

LCD
Liquid Crystal Display

Alsidig teknik som anvendes i alt fra digitale ure til avancerede høj-opløsnings skærme. På en LCD-skærm opdateres billedet et vist antal gange pr. sekund, men i stedet for en katodestråle som kører frem og tilbage som på et normalt billedrørstv, så laves billedet af små pixels fyldt med flydende krystal. Når der tilsluttes strøm kommer der liv i den lille pixel og den skifter til sort. Det vil altså sige at når alle pixels er tændt, er skærmen helt sort. For at vise farver er hver pixel inddelt i tre underfarver, rød, grøn og blå. Hver pixel kan så justeres så den viser en vis farve, hvilket i sidste ende giver millioner af farvekombinationer. En af ulemperne ved LCD-skærme er at de fungerer bedst i den opløsning skærmen er lavet i. Forsøger man at vise en anden opløsning skal skærmen kompensere ved at skalere billedet, hvilket går kraftigt ud over skarpheden.

Plasmaskærm
Hurtige og flotte

En plasmaskærm består af mange bittesmå glasceller fyldt med gasserne xenon og neon. Når der kommer elektricitet igennem cellen lyser gassen op ved hjælp af et fosforlag på indersiden af glascellen. En moderne plasmaskærm har en overlegen responstid og kontrast i forhold til et modsvarende LCD-TV. Ulempen er så at Plasma egner sig bedst til større skærme og er stadig meget kostbare at fremstille, især hvis vi skal op i den største HD-opløsning 1920 x 1080 pixels. Ældre skærme har desuden den kedelige tendens at man kan komme ud for at billedet ”brænder fast” i skærmen. Dette kaldes Burn in. Dette problem er dog mere eller mindre udryddet ved nye skærme, og bør ikke kunne opstå ved normalt brug. En interessant detalje: På grund af opbygningen af en plasmaskærm, skal den altid stå op, og man ødelægger faktisk skærmen ved at lægge den ned.

Progressive
Progressiv billede visning

Et progressivt signal betyder at der er 25 hele billeder i sekundet - til forskel fra et interlaced signal, hvor 50 halve billeder flettes sammen til 25 billeder. Standarden anvendes mest på computerskærme, men egner sig desuden særdeles godt til HD-materiale og især udsendelser med meget bevægelse som for eksempel sportsudsendelser. Den nuværende højeste progressive opløsning er 1080p. Den eneste ulempe, som det er ud nu, ved det progressive format, er at det kræver en utrolig stor båndbredde for at levere signalet. Af samme årsag finder man kun 1080P på Blu-Ray og HD-DVD, og de udsendelser der indtil videre sendes i HD er enten i 720p eller 1080i

Responstid
LCD-skærme

Den tid det tager for en pixel i en LCD-skærm at skifte fra en tilstand til en anden, betegnes som responstiden. Producenterne måler denne tid ud fra hvor hurtigt skærmen skifter fra sort til hvid og tilbage igen. En hurtig responstid gør at man ikke oplever ghosting ved panoreringer, og det er især vigtigt i FPS-spil da man er meget afhængig af den hurtige opdatering. 

RGB
Rød, Grøn og Blå

RGB er betegnelsen for de grundfarver et tv-skærm eller skærm er bygget op af. Det er derudover betegnelsen for en metode at sende billedsignalet i hver sin farvekanal, for på den måde at få en bedre skarphed og farveægthed i billedet. En af måderne man kan gøre dette på er med komponentkabler. Det modsattte af et RGB-signal er et kompositesignal hvor alle farver er samlet i ét samlet signal. 

VGA
Video Graphics Array

Den gamle VGA-standard var for år tilbage, den bedste mulighed for at overføre signalet imellem computer og PC-skærm. Når vi taler om VGA er det først og fremmest ”platformen” vi snakker om og ikke VGA-opløsningen som for længst er gået i glemmebogen inden for PC-verdenen. Til forskel for DVI er VGA en analog standard, og har selvom den kan overføre høj-opløsning signaler, stadig sine begrænsninger.

WiFi, WLAN
Trådløst netværk

En trådløs standard for netværkskommunikation. Anvendes både til netværk og til spilkonsoller. De fleste moderne spilenheder i dag understøtter WiFi eller WLAN for trådløs opkobling til Internettet.