Der var en gang, hvor Meat Loaf kunne besætte topplaceringer på hitlister verden over. Det musikalske budskab var storladne arrangementer og dramatiske fortællinger, som de nu fremgik af numrene på Bat Out Of Hell.

På Hell In A Handbasket forsøger Meat Loaf alias Michael Lee Aday sig igen med de storladne arrangementer. Tiden har bare ikke været så nådig ved hans stemme. Resultatet ender dermed som en tam og visse steder bedrøvelig affære.

Allerede i åbningsnummeret All Of Me fornemmer man, at den vokale præstation er så godt som uden fortidens punch. Det er nok habile folk, der udgør band og kor. Og med Paul Crook som producer kommer resultatet bestemt et godt stykke ad vejen mod den 'gamle' lyd. Blandt andet lyder Justin Avery på piano næsten som E Street Band's Roy Bittan på føromtalte Bat Out Of Hell.

Men det bliver nu alligevel ikke helt det samme som da Jim Steinman producerede.

Et enkelt nummer - duetten med Patti Russo på California Dreamin - er rent ud fejlplaceret. Det falder helt ved siden af i svulstighed og dramatiske iscenesættelse, som har været Meat Loafs kendemærke.

Hell In A Handbasket kan såmænd sagtens køre som diskret baggrundsmusik, men det ender med at være en vemodig oplevelse, der bare minder om bedre tider.