L.O.C. - Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1
Får man, hvad man betaler for med L.O.C.'s nye plade? Carsten lytter og bedømmer.
Bedst som man i kraft af Voice troede, at L.O.C. havde degraderet sig selv til mainstream-mondæn tomgang i bedste sendetid, dukker Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 op. Ni intense numre, som kommer godt rundt i krogene af livets og først og fremmest hans sol- og skyggesider.
Det starter så pænt og nærmest yndefuldt, at man sku' tro, at man har sat afspilleren i gang med noget helt andet. Der bliver dog ikke sagt mange ord, før det skinner tydeligt igennem, at L.O.C. har lagt pænheden og den politiske korrekthed til side: '... for de lytter alligevel først, når jeg siger: Smukke kvinder vil behandles som pis'.
Tilløbet til samvittighed og eftertænksomhed bliver kastet over i hjørnet til fordel for en mere vant rolle som cool kyniker. Efter de få sekunders idyl skifter lydbilledet til dunkle toner med hårde beats, der retter skytset kontant mod ambitionen om at tjene de helt store penge til store biler, hurtige damer og det dyre liv - med stjernekastere i champagnen, som L. O. C. nu udtrykker det.
Epokegørende nye drejninger står på den ene side ikke ligefrem i kø på denne udgivelse. På den anden side kommer L.O.C. glimrende omkring i det dunkle univers, hvor den rustne, nærmest lidende stemme banker rytmer og rim igennem med smæld og skarp arrogance.
Musikalsk er albummet domineret af dystre keyboard- og guitar-mønstre, som om vi befinder os midt i lydsporet en mareridtsagtig science fiction-film. Der er hyppige tempo-skift og en stærk vekslen mellem rumklange fra den dystre L.O.C.- katedral og en mere intim men fortsat skarp selviscenesættelse. En helhed, der er sært dragende, nærmest til at 'synge' med på. Men det er også en i længden - nå ja, de 9 numre var kun i alt godt 37 minutter - noget monoton oplevelse.
Og så bliver der pludselig åbnet for, at man overvejer, om den gratis udlevering af albummet gennem TDC Play blot er et gimmick og i så fald om det skal ses fra TDC's eller L.O.C.'s side. Er det et smart og naturligt markedsføringstræk - eller om det bare endnu en måde at blive mainstream-mondæn på?
| Vores karakter: | 7/10 |
- Pladeselskab:SGMD
- Genre:Hip-Hop

The Bureau: Xcom Declassified

Watch Dogs

Wolfenstein: The New Order

Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs










































