Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
musik-anmeldelser

Hell Ahoy! - Hell a Horse

De danske grunge-rockere spiller hårdt og stilsikkert.

Nogen gange bliver musik så kraftfuldt, at det bliver umuligt at lægge fra sig. Netop dette skete for Hell Ahoy! De skulle originalt kun have spillet ét job, nemlig som opvarmning for amerikanske Dope Body, men musikken der opstod deraf var så hypnotiserende og energisk, at bandets tre medlemmer blev nød til at gå i studiet. Det er resulteret i EP'en Hell a Horse og det er en brutal, tung og guitartung salut til Grunge-rockens mættede lydunivers.

Vokalen er lagt i baggrunden, og i stedet har skurrende basgange, voldsomme elektriske guitarer og larmende bækkener lagt sig forrest og dominerer det beskidte lydbillede. Energien pumper, og man mærker hurtigt at projektet er opstået på baggrund af den spilleglæde, som medlemmerne først oplevede ved at spille live. Det er dog en rød tråd gennem det meget fyldte lydbillede, og på trods af de til tider altoverskyggende skurrende guitarer er der momenter, hvor både lyrik og melodi kan ånde. Mest af alt holder Hell Ahoy! fast i Grunge-rocktraditionen med masser af distortion og hårde brutale taktslag. Vokalen kæmper for at komme til sin ret, men er tit mikset så dybt ned, at den tit fortabes i de store instrumentale armbevægelser. Instrumenterne og vokalen er konstant i krig med hinanden, og selvom at det bidrager til det kaotiske og mættede lydbillede, lyder det til tider lidt for fragmenteret til at forstærke udtrykket.

Når det så er sagt, kan man ikke klandre Hell Ahoy! for manglende teknisk kunnen. De seks numre komplimenterer hinanden og underbygger hver i sær det Grunge-rockede lyddesign. De hårde slag på bæknerne, den stærke stortromme og de fængende guitaropsætninger er alle et testamente til et stilsikkert projekt med talentfuld eksekvering. Til tider er lydbilledet dog for mættet, og kampen mellem vokal og instrument har for vane at forvirre lytteren. Hell a Horse er først og fremmest et glimrende fundament for fremtidig musikalsk udfoldelse og Hell Ahoy! er fra nu en musikalsk force på den danske rockscene man ikke kan ignorere. Hvis vokalen og instrumentaliseringen kan finde et mere harmonisk leje, kan Grunge-rock fans godt glæde sig til det helvede der er forude. Ahoy!

Hell Ahoy! - Hell a Horse
Dette er en annonce:
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: