Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
musik-anmeldelser

Helsinki Poetry - Transport

Den danske gruppe Helsinki Poetry tager dig med på en musikalsk rejse til alverdens storbyer

Rune Virgil og Ebbe Frej har hver især mange år på bagen i den danske musikbranche i henholdsvis The Late Parade og EPO-555. De har valgt at slå pjalterne sammen og har i den forbindelse formet Helsinki Poetry, der nu har pladen Transport på gaden.

Pladens navn, Transport, er også det musikalske nøgleord for Helsinki Poetrys debut. Det musikalske design bygger op om ideen om transport og bevægelse, og dette udtrykkes både i lyrikken, men også i de rytmiske opsætninger, der med hårdt pumpende stortromme og rytmisk synthesizer bevæger lytteren.

Fælles for numrene er den stramme rytmiske opsætning, de skæve synthkeyboards og Rune Virgils lyse vokal, der leder tankerne hen på MGMT og specielt Hot Chip.

Hvert et taktslag er gennemtænkt og velspillet, og trods det meget elektroniske lydbillede forbliver musikken levende og fuld af spilleglæde. Numre som Tokyo og Los Angeles er Helsinki Poetrys stærkeste kort. De oser af hitkvalitet og musikalsk bevidsthed med de fængende basgange og Ebbe Frejs glimrende rytmiske tække. Vokalen er skrøbelig og ydmyg, og formår at levere ideen om bevægelse og transport på en rolig men selvsikker facon. Konceptet fungerer altså både på et teknisk og et udtryksmæssigt niveau.

På trods af den verdensomspændende grundidé som albummet baserer sig selv på, bliver numrene dog en smule forudsigelige. Når numrene deler navn med verdens storbyer og har bevægelighed som koncept, forventer jeg mere radikale forskelle på hvert nummer, men det er altså ikke tilfældet. Når nummeret skifter fra Indianapolis til Marseille, er forskellene altså mere subtile og bagerst i lydbilledet, end titlerne indikerer.

Helsinki Poetry har formået at skabe et album der er helstøbt, velspillet, spændene og talentfuldt. Med Ebbe Frejs stramme produktioner og Rune Virgils skarpe tekster og vokal, er dette en duo der er værd at holde øje med. Numrene lægger an til mere musikalsk diversitet end der egentlig er til stede, men på et basalt musikalsk grundlag er Transport en fed omgang velspillet elektronisk popmusik, der sagtens kan bevæge lytteren.

Helsinki Poetry - Transport
Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: