Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
musik-anmeldelse

Daft Punk - Random Access Memories

Den franske duo er tilbage i stor stil. Magnus lytter med

Daft Punk kan ikke bedømmes ud fra normale forventninger og konventioner. Måske er det de bizarre robotkostumer, måske er det de karakteristiske vocoder-manipulerede stemmer henover sangene, eller måske er det mystikken, der omgiver hele duoen og deres projekter.

Deres disco-inspirerede house har været soundtracket til en generation af musikelskere, og nu efter otte år er magikerne tilbage med Random Access Memories. Efter en absurd mængde hype, høje forventninger og næsten daglig dækning i medierne, hvordan kan albummet så undgå at skuffe?

Det starter med et brag.

Bækkener brager, den 80'er-inspirerede guitar klinger, og man ved indenfor 10 sekunder af pladens første nummer, Give Life Back to Music, at Daft Punk giver dette comeback alt, hvad de har at byde på. Rytmen bløder ud, og dér kommer de vocodede stemmer. Trommerne glider ganske naturligt, og de rytmiske guitarriffs baner vejen for det nærmest Earth, Wind & Fire-inspirerede melodiske billede.

Og det er bare det første nummer.

Random Access Memories er en meget anderledes Daft Punk-plade. Det hele er blødere, rarere og mindre kompliceret, og det er tydeligt at fornemme at Daft Punk prøver at søge tilbage til en simplere tid. Dette bløde udtryk er til stede på alle 13 numre, og selvom det gamle mere elektroniske udtryk fra Human After All-dagene kigger frem en gang imellem, er Random Access Memories en langt mere organisk oplevelse, hvor ægtheden står forrest.

Det er overraskende, men hitkvaliteten ved hver enkelt nummer står klart efter bare én gennemlytning. For at støtte denne mere organiske musikalske linje har de franske robotter hevet et hav af forskellige kunstnere ind for at hjælpe med at give numrene yderligere liv. Pharell Williams fra N.E.R.D låner sin stemme til Get Lucky og Lose Yourself to Dance, mens Julian Casablancas fra The Strokes hjælper til på Instant Crush. Det gør uden tvivl albummets helhedsindtryk mere personligt, og adskiller samtidig numrene fra hinanden. Ved at kombinere alle disse artister med en robotmanipuleret discoagtig stil, har Daft Punk formået at skabe et unikt udtryk, der retfærdiggør det hypeniveau der har været omkring dette nærmest historiske comeback.

Det er et simplificeret lydbillede, det er der ingen tvivl om. Hvis du satte dig ned med en klassisk uddannet pianist, ville du have svært ved at forklare hvorfor Daft Punks musik er så magisk som den er. For det består i bund og grund af meget få elementer. Men de elementer der nu engang er, de bløde klaverer, de taktfaste trommer, den eftertænksomme brug af synthkeyboards, det hele er så forbandet velsammensat og skaber en harmoni, der ikke eftergøres af nogen andre. Om det så er det manipulerede omkvæd på singlen Get Lucky, eller droppet på det bizarre Giorgio By Moroder, det hele går op i en højere enhed. Når man lytter til Random Access Memories er der ingen tanker om hvorvidt de fortjener den kærlighed, som hundredetusindevis af fans bader dem i, man bliver snarere forsikret om at de fortjener al omtalen og al kærligheden.

Mit eneste kritikpunkt er de mere langsomme passager på numre som Within og Beyond. De er skønne ballader og bidrager til albummets helhed. Men robotterne har ikke samme finesse, samme stil, som på de mere rytmeorienterede numre.

Random Access Memories har ikke skuffet, selvom at det næsten var umuligt for pladen at undgå, og det er mere end noget andet et vidnesbyrd om dens kvalitet. På trods af de konstante robotstemmer er albummet mere organisk, mere musikalsk, og mere i live.

Alle numrene har som nævnt ekstrem hitkvalitet, og i lyset af Human After All, Discovery og Homework hersker der ingen tvivl om, at størstedelen af disse numre vil florere på dansegulve i alle verdens afkroge i mange år fremover, og med god grund. Pladen mister momentum på få af numrene, hvor Daft Punk ikke er helt lige så stilsikre. Men den nye disco-stil klæder Daft Punk utrolig godt og bringer duoens talent for velsammensatte melodier og stramme rytmer helt frem forrest i lydbilledet. Det er endnu et soundtrack til en generation.

Daft Punk - Random Access Memories
Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: