Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
musik-anmeldelser

The Psyke Project - Guillotine

Danske The Psyke Project spiller benhårdt og uden kompromis, men det kan godt blive for meget af det gode.

Det er hårdt, infernalsk, aggressivt og intenst. Guitarrene skurrer, bæknerne brager, vokalen skriger og bassen brummer. The Psyke Project er ude nu med Guillotine, og pladen er lige så kompromisløs og brutal som bandets tidligere udspil. Det er metal af den tungeste skuffe, hvor melodi og lyrik for alvor tager bagsædet og lader den rå energi overtage lytteren.

Musik har mange forskellige facetter og funktioner. Forskellige genre kan gøre forskellige ting ved lytteren og slå an til forskellige typer mentale tilstande. Efter bare én gennemlytning af Guillotine står det fuldstændig klart hvilken tilstand The Psyke Project søger: Rå ekstase. På trods af et enkelt subtilt instrumentalt nummer, nemlig When Man Became God, kører de i alt 11 numre nærmest ud i et samlet værk, hvor det intense og mættede lydbillede drukner lytteren i ren musikalsk energi. Det er netop denne type kompromisløs dødsmetal der har givet The Psyke Project en lille men utrolig loyal fanskare, og det er ikke ufortjent. På trods af det mættede lydbillede er både rytmik og teknik i top, og under overfladen kan man høre at både produceringen og leveringen er udført af erfarne folk. Teksterne er gravet så langt ned i lydtapetet, at stemmen snarere bliver et instrument end en egentlig lyrisk leverandør. Melodien er til stede i de forskellige hårde bas- og guitarrif, men tager for alvor bagsædet, og dette gør at numrene nærmest løber ud i hinanden. Det er ikke nødvendigvis negativt, da albummet når sin afslutning inden 40 minutter og dette holder energien frisk.

Jeg kunne dog godt have efterlyst en smule mere melodi til at differentiere numrene fra hinanden. Dette ønske er måske ulogisk for en genre så energisk og brutalt som The Psyke Project spiller, men musikaliteten forsvinder en smule i løbet af gennemlytningen. Kompromisløst er det dog, og fans af The Psyke Projects hårdtslående metal vil uden tvivl kaste sig frådende over Guillotine og det dystre musikalske univers den skaber.

The Psyke Project - Guillotine
Dette er en annonce:
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: