Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Dutch
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
musik-anmeldelse

Agnes Obel - Aventine

Agnes Obel er tilbage og Magnus har sunget med

Elementer der typisk er karakteristiske for klassisk musik, er langsomt kravlet i populærmusikken i løbet af det sidste årti. I Danmark er Efterklang og Choir of Young Belivers værd at nævne, og Agnes Obel hører også til i denne begrænsende men meget skelsættende musikalske skare.

Hendes første album Philharmonics blev et gigantisk hit i både ind- og udland, og efter en lang periode på turné er hun tilbage med opfølgeren Aventine. Agnes Obels skrøbelige og nærmest glasagtige vokal kombineret med de klassiskinspirerede klavertoner er stadig lydbilledets to hovedbestanddele, men på Aventine begynder en yderligere klassisk instrumentering at kigge frem fra gemmerne.

En blød cellostreng vibrerer roligt, en ensom violin danser henover klaverets lydlige fundament og en enkelt fløjte blæser henover vokalen. Tilføjelserne til det i forvejen simple lydbillede er små men uhyre skelsættende, og de klassiske instrumenter klæder heldigvis Agnes Obels musikalske univers uden at ændre på selve udtrykket. Tonerne er stadig sårbare og lyrikken stadig mytisk og mystisk, men har nu et stærkere musikalsk grundlag. Dette demonstreres perfekt på pladens anden single Fuel to the Fire, der nærmest kan forstås som en Riverside 2.0, en nedkogning af hovedsinglen fra den første plade, hvor hvert enkelt element er finpudset og redefineret. Agnes Obel demonstrerer, ligesom på debutpladen, sin musikalske finesse og tekniske kunnen på Aventines instrumentale numre som Chord Left og Fivefold, som nærmest står lysende som satser i en tragisk symfoni snarere end to numre på en plade.

Aventine er en cementering snarere end en tilføjelse. En genfortælling snarere end en efterfølger på trods af de klassiske tilføjelser. Pladens statiske natur kan altså umiddelbart virke som en form for stilstand, en frygt for at videreudvikle udtrykket. Men Aventine kan ligesom sammenligningen mellem singlerne tidligere anses som Philharmonics 2.0. En finpudsning at en række simple musikalske elementer, der i forvejen eksisterer i perfekt harmoni.

Stilstanden kan derfor misforstås ved første gennemlytning, men ved flere, bliver det hurtigt tydeligt hvor raffineret udtrykket egentlig er, og hvor teknisk fintfølende det bliver eksekveret.

Agnes Obel - Aventine
Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: