Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
musik-anmeldelse

Rumpistol - Away

Rumpistols fjerde album kræver fordybelse, men belønner også ens tålmodighed.

Den musikalske sans for detalje er tit et af de primære parametre, som et værk bedømmes ud fra. Det handler om hvor meget individuel opmærksomhed, hvert eneste aspekt af lydbilledet har fået, og hvordan disse kombineres til noget helstøbt. Set med disse briller på, er Rumpistol noget af en ener, for sjældent får man denne følelse af, at bag ved de lyde man umiddelbart bider mærke i, ligger der tusindvis af komplekse lag, som bare venter på at man graver sig frem til dem. Rumpistol har præcis af denne grund gjort sig bemærket på den danske og internationale elektronica-scene, og er nu klar med sit fjerde album, Away.

Pladens første nummer, A Dream, skyller først henover lytteren, og baner vejen for melankolsk keyboard, der cementerer Rumpistols mørke lydunivers. Som temaet til en ensom cykeltur i Københavns mørke gader danner dette simple åbningstema fundamentet for de detaljerige lydbilleder, der åbner sig på numre som Amnesia og Awake, der begge har et væld af forskellige facetter og byder på kompleks og avancerede instrumenteringer. Men under disse lag af musikalsk finesse ligger den gode melodi, der heldigvis ikke er forsvundet under de mange lag. Tydeligst kommer dette til udtryk på titelnummeret Away, der udgør et rart pusterum, hvor melodi og vokal fra Red Baron og Katherine Mills Rymer er i centrum. Ligeledes rundes albummet af med det intense Atacama, hvor Rumpistol endda lader John Lamonicas skrøbelige vokal stå helt alene. Disse vokalbaserede numre er højdepunkterne på pladen, og udviser også et melodisk tække fra Rumpistols side, der er altafgørende for hvor lyttervenligt musikken bliver. For som jeg har nævnt et utal af gange, er musikken uhyre kompleks, og kan til tider også blive kringlet. Det vil sige at nydelsen forudsætter en hvis mængde fordybelse, hvis man skal få det fulde udbytte af Aways mange forskellige stilarter.

Away er ultimativt endnu et stærkt album fra en kunstner, der behersker en ukuelig sans for teknisk detalje, men samtidig altid kan finde frem til den gode melodi. Der er ikke sket de store ændringer i de instrumentale numre siden gennembruddet Dynamo fra 2008, men formularen har der aldrig været noget i vejen med. Der er dog afbræk hist og her, som de stærke vokalbaserede numre, der beviser at Rumpistol sagtens tør eksperimentere, og overlade hoveddelen af et nummer til en anden. Away er et smukt, om ikke andet uhyre komplekst værk, der fortjener din opmærksomhed.

Rumpistol - Away
Dette er en annonce:
Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
Dette er en annonce: