Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
musik-anmeldelser

Rustie - Green Language

Ambitionerne fejler intet, men resultatet er rodet og uforløst på Rusties Hawaii-inspirerede konceptalbum.

Konceptalbums kan være svære at forstå. Deres udtryk er tit forsætteligt forskruede og svære at placere, og til tider kan ensartetheden i lydbilledet, der har til formål at forene numrene under et sammenbindende koncept, vise sig at være mere frustrerende end opløftende. Den britiske electro-kunstner Rustie er ikke nybegynder i konceptalbummets mystiske univers, og har tidligere begået den tungt 80'er sci-fi inspirerede elektroniske plade Glass Swords, der gik sin sejrsgang i diverse mediepublikationer i 2011. Nu er efterfølgerne kommet på gaden, og har fået titlen Green Language. Ligesom sin forgænger er albummet bundet til et sammenbindende lydkoncept, der denne gang tager udgangspunkt i hawaiianske olietønder, glitrende perkussion og lysende keyboards. Kan den svære opfølger fastholde Rusties position blandt elektroens elite, eller er Green Language mere forvirrende end fantastisk?

Rustie er først og fremmest en beat-kunstner med hang til tunge basgange, og hårde samplede taktslag. Efter Glass Swords søgte Rustie mod et mere strømlinet lydbillede, og udgav derefter den storslåede Triadzz/Slasherr single, der med sit hårdtslående Trap-inspirerede beat signalerede, at et mere dansegulvsorienteret album var på vej, og at Rustie sigtede efter en mere strømlinet lyd. Desværre følger Green Language ikke op på nogle af de ledetråde, som Triadzz/Slasherr lagde ud, og er i stedet opdelt i en masse små konceptuelle lydbidder, der minder mere om en slags teater, end egentlige numre. Pladens i alt tretten skæringer har det solrige hawaiianske lydunivers tilfælles, og smukke xylofon-toner og taktfaste olietønder er at finde på næsten alle numrene. Desværre når meget få af disse at have egentlig struktur, og reduceres derfor nærmest bare til en forlænget introduktion til en lydverden, som Rustie aldrig rigtig når at få skubbet i gang før pladen er forbi. Rusties hang til Trap-genren skinner dog igennem til tider, og albummets stærkeste numre er dem, hvor hip-hop gæster som Double E og Danny Brown deler rundhåndet ud af deres nødvendige beat-orienterede vers. Ambitionen er uden tvivl til stede, og ingen af numrene fremstår som særligt svage, men uden egentlig struktur, udebliver den fantastiske selvtillid som Rustie udviste på den lovende single.

Green Language er dog stadig en velsammensat plade, og Rustie forbliver en melodiøs og selvbevidst elektro-kunstner. Er du til den slags omgivende atmosfærisk elektronisk musik, har Green Language uden tvivl nogle af de melodiøse kvaliteter du leder efter. Men uden egentlig rytmisk struktur smelter numrene sammen til et lidt rodet og klumpet samlet indtryk, der ikke formår at holde fast i lytterens opmærksomhed særlig længe.

Rustie - Green Language
Dette er en annonce:
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: