The Damned Things - Ironiclast
Bo lytter til de tidligere medlemmer fra blandt an det Anthrax. Læs her om resultatet...
Mærkatet "Supergruppe" er de seneste år blevet ret udbredt, efter medlemmer fra forskellige bands er begyndt at finde sammen i nye opstillinger, med blandet held. Blandt de mest succesfulde kan man nævne Velvet Revolver, Audioslave og Black Country Communion.
Seneste skud på den stamme er det amerikanske metalband The Damned Things, som består af medlemmer af de gamle thrashere i Anthrax, emo-rockerne i Fall Out Boy og metalcore-bandet Every Time I Die. De spiller moderne, amerikansk rock som vi kender den fra mange andre bands derovre fra, men deres fælles erfaring skinner igennem i sikkerheden, som deres sange bliver leveret med, på debuten Ironiclast.
The Damned Things består af folk fra tre forskellige bands, alle med hver deres indgang til rock-musikken. Derfor ender de med at lyde som en blanding af de tre, hvilket ikke er så ringe endda.
Første nummer, Handbook for the Recently Dressed lægger tonen med sine hårdtslående riffs og melodiske omkvæd viser, hvad The Damned Things er for en størrelse. Ifølge bandet selv er førstesinglen We've Got a Situation Here den bedste sang til at beskrive bandets lyd, og det er nok ikke helt forkert. Endnu engang er det hårde riffs, et melodisk omkvæd og højt tempo, der står på menuen.
Men Ironiclasts største godbid er alligevel titelnummeret. Her går bandet all-in på deres fælles metal-rødder og giver den rigtig god gas. Det virker i det hele taget til, at bandet først for alvor giver slip på den sidste del af pladen. Det er også først her, vi hører Keith Buckleys evner ud i at growle, hvilket han ellers gør en del i Every Time I Die. Det klæder i det hele taget bandet rigtig godt at køre ned af metalvejen. Det er en smule forudsigeligt, men også bundsolidt.
Der er tre guitarister i bandet, og det kan man høre på lyden. Der er skruet godt op for guitarerne, hvilket, genren taget i betragtning, giver god mening. Men det betyder desværre også, at forsanger Keith Buckleys ellers fine vokal nogle gange drukner i larmen.
Når The Damned Things ikke kommer helt op og ringe på karakterskalaen, er det fordi det hele er lidt for forudsigeligt. Okay, de lyder ikke bare som kopier af deres tidligere succeser, men det er altså heller ikke den dybe rocktallerken, der bliver opfundet på Ironiclast. Men den metalret vi får serveret, smager godt, selvom den måske smager lidt for velkendt.
Skrevet af: Bubba HoTep2010-11-24 16:13Glæder mig til pladen og det er udelukkende pga. Keith Buckley! Han er Rock N' Roll!!














































