Marianne Faithfull - Horses and High Heels
Marianne Faithfull lulle Bo i søvn. Så meget at han næsten ender som Gamereactors komatøse anmelder.
Den engelske sangerinde Marianne Faithfull er et af de helt store navne på den internationale musikscene. Hun har arbejdet sammen med så forskellige navne som David Bowie, Beck, Metallica og Roger Waters fra Pink Floyd, og har næsten 40 års erfaring i musikbranchen. Hun har udgivet et hav af plader og medvirket i en masse film, og nu er hun så tilbage med en ny plade. Den består af seks numre, der er skrevet til lejligheden, og seks covernumre.
Vanen tro er det Faithfulls dybe, hæse stemme, der er i centrum på pladen, der har fået titlen Horses and High Heels. Og vanen lige så meget tro er der ikke en finger at sætte på det musikalske håndværk.
Pladen er utrolig velspillet, og Marianne Faithfull synger glimrende. Der er bare et eller andet, der ikke fungerer, og det er utroligt svært at sætte finger på, hvad det er.
For der er nogle fine sange på pladen. That's How Every Empire Falls og balladen Love Song, for eksempel. Produktionen er også behagelig, stille og rolig. Faktisk så stille og rolig, at pladen nogle gange er tæt på at gå helt i stå. Og det er nok det, der er Horses and High Heels' problem. For alt ved den er sådan set behageligt og professionelt. Det er bare også forfærdeligt kedeligt. Værst er det på Gee Baby og Back in Baby's Arms, som lyder gumpetunge og uvedkommende, og niveauet er generelt bare ikke imponerende. Som sagt er både produktionen og det musikalske håndværk godt og professionelt, det rammer bare aldrig plet.
Jeg har svært ved at anbefale Horses and High Heels til andre end de mest hardcore Marianne Faithfull-fans, men jeg har på den anden side også svært ved at blive rigtig gal på den. Det er bare ikke en plade, der provokerer særlig store følelse i hverken den ene eller anden retning, men det mest irriterende er nok, at den virker uinspireret og kedelig.














































