Mercenary - Metamorphosis
Mercenary er i løbet af de seneste år blevet et af de helt store navne på den danske metalscene. Bo lytter.
Siden Mercenary blev dannet helt tilbage i 1991, har de udgivet fem plader og oparbejdet et ry som et af Danmarks bedste livebands.
Siden starten er der også blevet skiftet heftigt ud i bandets lineup, og i dag er det kun guitarist Jakob Mølbjerg, der er tilbage fra det band, der startede i 1991. Det har dog ikke sat en stopper for de nordjyske lejesoldater, og de er nu tilbage med deres sjette plade, der har fået titlen Metamorphosis.
Metamorphosis den ganske passende den udvikling, der sker, når f.eks. et insekt udvikler sig fra puppe til sommerfugl. Når man ser på de mange skift, der er sket i bandets opsætning, giver det jo sådan set meget god mening. Men titlen antyder også, at der skulle være sket en musikalsk udvikling fra den "gamle" Mercenary-lyd. Det er der da også.
Lyden er blevet noget mere brutal end den har været på forgængerne, og dødsmetallen er kommet længere frem i lydbilledet. Det har bare gjort Metamorphosis til en meget forudsigelig, og desværre også en smule klichéfyldt størrelse.
Noget af det, der for mit vedkommende især gjorde Architect of Lies til en charmerende plade, var når bandet blandede powermetal ind i deres lyd, og især den gamle forsanger Mikkel Sandager var en rigtig positiv oplevelse. Blandingen af powermetal og dødsmetal gjorde, at Mercenary sjældent forfaldt til klicheer fra hverken den ene eller anden genre.
De klicheer har gjort deres indtog på Metamorphosis, der indeholder både gode og dårlige indslag. Det bliver illustreret mest tydeligt på pladens tredje nummer, In a River of Madness, der veksler fra næsten Hammerfall-agtige sangstykker over brutale growl-sekvenser, hvorefter der ud af ingenting kommer en utroligt malplaceret klaversolo, som ikke rigtigt kan finde ud af, hvor den vil være i lydbilledet.
Det er faktisk også meget kendetegnende for Mercenarys sjette plade. Lyden er brutal, men også ret mudret. Mange af bandets kvaliteter er blevet bevaret, men produktionen sidder ikke helt så meget i skabet, som den gjorde på eksempelvis Architect of Lies. René Pedersen, bandets nye forsanger gør et solidt stykke arbejde, men når desværre ikke helt op på niveau med Mikkel Sandager.
Metamorphosis kan stadig anbefales til fans af dødsmetal eller Mercenary, men det er langt fra bandets bedste udgivelse. Det er ærgerligt, for Mercenary er et af de absolut bedste navne på den danske metalscene. Det lyder bare ikke rigtigt sådan på Metamorphosis. Lyden er simpelthen for tam, og der er alt for langt mellem snapsene.
Skrevet af: Ayreon dude2011-04-10 20:38jeg er med bumzen her, har ikke hørt så meget fra denne her, men jeg synes ikke at architecht of lies var noget særligt... så hvis det har rykket sig over mod 11 dreams igen ville det være konge
men ærgeligt at mikkel er skredet D:
Skrevet af: BumZen2011-04-10 16:46Jeg er dybt uenig med denne anmeldelse, og jeg synes at denne plade er det bedste de har lavet siden 11 Dreams. Passionen er tilbage og den mere heftige miks af død og semi-progressiv melodisk metal ser jeg også som en velkommen retur til de gode Everblack dage, dog med et mere samspillende band. Jeg har utroligt svært ved at høre noget Hammerfall på pladen og jeg har også svært ved at se hvordan denne plade skulle kunne henvende sig til dødsmetallens fans?
Men okay... ligesom bandet selv, synes jeg ikke Architect of Lies var så fantastisk igen, så hvis det er den man ophøjer og sammenligner med, så kan jeg godt se hvorfor dette nye mesterværk ikke siger en noget
.
Skrevet af: Stant2011-03-25 22:06Det er så lort at Mikkel forlod bandet og er virkelig ret skuffet over denne cd.
Architect of Lies var helt sindssygt awesome og havde virkelig håbet på noget lignende, men ak!
| Vores karakter: | 5/10 |
- Pladeselskab:Noise Art Records
- Genre:Metal

The Bureau: Xcom Declassified

Watch Dogs

Wolfenstein: The New Order

Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs











































