Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
MUSIK-ANMELDELSE

THE INTERBEING - EDGE OF THE OBSCURE

Danske The Interbeing giver dig hårde soniske spark i bagdelen.

Det er en kendt sag at dansk metal er inde i en rivende udvikling. Det gode bands står nærmest i kø, og københavnske The Interbeing har allerede i 2008 indkasseret en Danish Metal Award for at være årets talent. Alligevel kan jeg ikke undgå at blive overrasket over hvor stærk en debut Edge Of The Obscure er. Det ene fede riff afløset det andet, sangskrivningen er helt i top, og det virker som om bandet har fuldstændig tjeck på deres virkemidler.

The Interbeing bevæger sig inden for genren cyber/tech-metal, der er kendetegnet ved dundrende og nærmest maskinelt præcise guitarer og trommer, ofte krydret med nogle synthesizer-elementer. Og det er tydeligt, at bandet er godt tilpas inden for dette rum. De spiller overbevisende og med stor kreativitet, uden det nogensinde virker fortænkt eller forceret.

Her trækkes tydelige spor til giganter som Fear Factory og Devin Townsend, både i tempo og riffenes kompleksitet. Forsanger Dara Tomas Toibin får det bedste ud af sine vrede, hæse skrig, mens diskrete, raffinerede synth-flader og -effekter undbygger stemningen i stedet for at stjæle opmærksomheden.

Samtidigt aner man også en vis inspiration fra 90'ernes post-thrash, og resultatet er et lydbillede, der blander både nyt og gammelt, men samtidigt er sit eget. Bandet spiller fantastisk, og den fremragende produktion får alle facetterne med. Interbeing spiller metal med et format, der rækker til langt mere end lille Danmark. Det er de færreste bands der tør drømme om at debuttere så stærkt.

The Interbeing - Edge of the Obscure
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
    BETA +