Bo Nørgaard:

Bullet Train Blast er navnet på et dansk rockband, der på deres nye plade, Nothing Remains, spiller rock 'n' roll som det skal spilles. Forvrængede guitarer, fuld gas og så ellers stiv pik og håret tilbage.

Og det er et eller andet sted meget befriende og underligt beroligende at vide, at der stadig findes bands som spiller rock med distortion uden alt for fine fornemmelser og alt for stramme cowboybukser. Bandet spiller solidt og meget overbevisende, men det, der virkelig gør Nothing Remains til et charmerende bekendtskab, er den attitude, bandet leverer deres sange med. Og når man spiller musik i den stil som Bullet Train Blast gør, er det altså også en meget vigtig ingrediens.

På mange måder lyder de som supergruppen Velvet Revolvers mindre tekniske lillebror, ment på den bedst tænkelige måde. Højdepunkterne er eksempelvis åbneren, I'm Insane, den afdæmpede From The Underground og titelnummeret Nothing Remains. Når man begynder at grave under det umiddelbare lag af høj-oktan rock 'n' roll, er det lidt tvivlsomt, hvordan Nothing Remains holder i længden. For numrene minder ret meget om hinanden og der er relativt langt imellem overraskelserne.

Pladen fungerer sikkert rigtig godt som baggrund til eksempelvis en aften med gutterne og en flaske Jack Daniels, men hvis man virkelig sætter sig og lytter efter, vil man opdage, at det altså ikke er dyb kunst, det her. Nu skal jeg lige skynde mig at tilføje, at det er der ikke noget galt i, når bare man er klar på, hvad man går ind til. Og nogle gange har man bare brug for Die Hard i stedet for en tur i teateret.

Nothing Remains er et studie i, hvordan man kan skrue en plade sammen, der fungerer - og fungerer godt - uden at man nødvendigvis skal genopfinde nogen som helst form for tallerken. Det er sjov og ballade, uden fine fornemmelser, og er som sådan en plade nu engang skal være. Humor, fart over feltet og ikke så meget pis. Hvorvidt det er nok, vil jeg lade dig bedømme.

6/10

Carsten Skov:

Tit og ofte ligger der mange gode og klare signaler i et cd-omslag. Det gælder i hvert fald 'Nothing Remains' fra Bullet Train Blast. Omslaget viser en slidt, faldefærdig landejendom - måske fra det finanskriseramte Midtvesten i USA, som et varsel om, at musikken bliver spillet som gjaldt det selve livet.

Nu hører drengene mere jordnært hjemme i Århus. Netop derfor virker det så stærkt, at skivens 10 numre byder på guitarrock fra den absolut hårde skuffe, hvor de tør, vil og kan spille lige op med bands som Guns'n'Roses og Skid Row.

'I'm Insane' sparker festen i gang med rå energi og en kompakt guitarlyd, hvor soli fra tid til anden fletter sig ind og ud af lydbilledet. Tempoet falder lidt og de fine detaljer fra åbningen fortoner sig en smule på 'Running Away' og 'The Storm', mens de solide riffs får fornyet og forstærket fokus på 'Queen of the Night' og 'All The Girls'.

Den nye sanger, Martin Larsen, står sine steder næsten tilbagetrukket i lydbilledet. På 'From The Underground' er hans vokal dog klart i centrum. I øvrigt det nærmeste, Bullet Train Blast kommer på en ballade på denne udgivelse. En skæring, der samtidig viser, at bandet også mestrer lyriske passager, helt uden at der går mainstream-behagesyge i løjerne. Tekstuniverset på 'Nothing Remains' er desuden langt fra af den slags, der skal ulejlige sig med at lægge billet ind på Nobelprisen i litteratur. Det er bestemt heller ikke afgørende, så længe ordene solidt og kontant underbygger de tonstunge guitarriffs.

Lyden er hård og kompakt, som den nu skal være. I længden bliver den dog en smule ensformig, med for få afstikkere fra sangenes grundlæggende formel. Sine steder virker Martin Larsens stemme forceret, og generelt står Simon Brøchners trommer en tand for diskret, og frem for alt er der lagt lidt for stramme bånd Niels Hyttels guitarsoli.

'Nothing Remains' er den svære udgivelse nummer to fra Bullet Train Blast. Selv om bandet har skiftet sanger i forhold til debuten, står både album og band dog, trods de nævnte knaster, i den grad som solidt sammentømrede størrelser, der lover godt for kommende udgivelser med hård århusiansk garagerock.

7/10