ASSASSIN'S CREED III SÆTTER REKORD
Mest forudbestilte Ubisoft-spil
Efter at Assassin's Creed III officielt har kunnet forudbestilles i tre uger, er det allerede på vej til at sætte en rekord, nemlig som det mest forudbestilte Ubisoft-spil nogensinde. Det har allerede nu 10 gange flere forudbestillinger end Assassin's Creed: Revelations havde efter tre uger, og har endda overgået det samlede antal forudbestillinger for Assassin's Creed: Brotherhood.
Assassin's Creed: Revelations er stadig det mest forudbestilte, Ubisoft nogensinde har haft, men allerede ved E3 til sommer regner man med, at Assassin's Creed III har taget føringen.


