Når begyndelsen halter
Lang lørdag med Lee
I denne uge kunne vi fremvise forsiden til det kommende Borderlands 2. Den er nydelig. Og det fik mig til at tænke på det første spil. Borderlands var jo lidt af et kaos op til udgivelsen. Drastiske designændringer var bare nogle af de pludselig skift undervejs i spillets udvikling.
Det er dog sådan set ikke ændringerne jeg vil diskutere, men nærmere starten på eventyret. For gudfader, hvor jeg synes at det var kedeligt. Ikke alene skulle vi trækkes gennem en køretur, der introducerede os for personerne i slow motion, derefter skulle vi høre på en lille nynnende robot, mens vi blev gelejdet hen til vores første quest-giver. Det var gabende kedeligt.
Faktisk så kedeligt, at spillet fik lov at ligge på hylden i en rum tid, før jeg en dag besluttede mig for at hive det frem igen og lige tjekke det ud. Og tre timer inde i spillet skete der noget. Det var som om at det hele pludselig gav mening, at udfordringen var på plads og tempoet fornuftigt.
En bruger her på siden udtrykte i nattråden, at Borderlands var tæt på det kedeligste nogensinde. Jeg bad ham give det en chance mere, og nu er han hooked.
Og det er det der undrer mig. Filmmediet benytter flashbacks, tidsspring og andre fiksfakserier for at få os op i tempo. Men i spil er det næsten altid en sønderlemmende kedelig tutorial (helst uden mulighed for at springe den over) efterfulgt af gameplay der er så let, at en hippie på fjolletobak kan spille det med bind for øjnene. På en ethjulet cykel. Uden skærm.
Lad os da i langt højere grad få en fornemmelse af at være i gang meget før. Som eksempelvis Metroid gjorde det. Giv os en smagsprøve af det "rigtige spil", om ikke andet lad os selv vælge om vi har brug for en langsom og kedelig intro. Jeg håber virkelig at Borderlands 2 starter lige på og hårdt. Jeg vil elske Gearbox for at tage chancen og gi' den gas.
Hvad siger I? Er nutidens spil alt for venlige og triste at starte op, eller er man bare forvænt som hardcore gamer? Er dette den interaktive underholdnings akilleshæl, og skal vi bare lære at leve med det, eller skal vi kræve forandring?
Skrevet af: Phonix872012-05-20 14:16Husker med gru Final Fantasy 13's 40 timer lange tutorial
- Skrevet af: BlindlyAgonisingWarrior2012-05-20 10:30Vil egentlig også mene at den bedste tutorial er den hvor man ikke er klar over at det er en tutorial.
Den slags hvor øvede spillere føler "jamen det var en nem første mission" og hvor nybegyndere følger godt med i tekst feltet - Hvis der kommer sådan en op.
Bedste eksempler jeg kan komme med, da det er de spil jeg har spillet mest er Skyrim og GTA. I Skyrim skal du flygte fra en drage (Igen ud i strabadserne ligesom i DeadSpace2)
Men derefter har du hele Tamriel for fødderne, hvis du ikke mente du lærte noget i grotten om at svinge sværdet, kan du jo altid lige gå hen og klaske en ged med dit to-hånds sværd.
Den bedste Tutorial må være den øvede opfatter som en mission i spillet og samtidig er den den urutinerede opfatter som practise.
Ellers skal man ha' en on/off switch til tutorials fremover.
Skrevet af: The Pez Dispenser2012-05-20 00:44Citerer JeppeJeppeDK:Tutorials der fortæller mig at jeg skal bevæge et analog stick for at bevæge min figur gør mig til et stort spørgsmålstegn...
Yeah, på sin vis ville det ville det vel næsten være det samme som hvis en bog startede med at forklare betydningen af sætningskonstruktioner, tegnsætning og det faktum at man skal læse fra højre mod venstre. Nogle ting er indkodet i genren og behøves ikke at forklares, man må imo godt formode at det ikke er første gang at personen har spillet et spil.
Skrevet af: JeppeJeppeDK2012-05-19 21:54Tutorials der fortæller mig at jeg skal bevæge et analog stick for at bevæge min figur gør mig til et stort spørgsmålstegn...
Jeg ved godt at mediet sjældent tager chancer og ikke vil tabe nogen på gulvet, men jeg savner bare at blive kastet ud i noget, selv prøve at finde ud af hvordan jeg skal bære mig ad med at spille spillet. Dette gør det IMO også mere friskt hvis jeg trods alt selv skal gøre en indsats. Demon's Souls var for mig virkelig spændende at gå i gang med da jeg virkelig måtte føle mig frem uden at være sikker på om det var rigtigt eller forkert, denne modenhed savner jeg i mange titler (også uden den høje sværhedsgrad) for det er som vi spillere konsekvent bliver talt ned til... jeg mener bare: bevæg venstre analog stick for at bevæge din figur... ja DAH!!!
Skrevet af: FPS TOBI2012-05-19 17:35Jeg havde en helt anden opfattelse af starten på Borderlands!
Jeg nød at sidde og få præsenteret figurerne i det tegneserieagtige design mens Ain't no rest for the wicked spillede i baggrunden. Det var en følelse af afslappelse og en følelse af et spil der var helt nede på jorden.
Derudover må jeg gi' dig ret Lee. Når man er kommet ud af bussen går der år inden man er kommet rigtigt i gang med spillet og adrenalinen pumper.
Så generelt mener jeg, at spiludviklerne bør give os muligheden for hoppe let og elegant over tutorialen, medmindre de har fundet på noget nyt og revulotionerende og desuden gøre spillene intense hurtigere.- Skrevet af: Cisplatin2012-05-19 16:59Citerer Aethyrs:
Halflife's "interaktive" intro er et lysende eksempel på hvorfor langsomme introer ikke skal droppes.
Forskellen er jo så at Half-Life's intro var eminent godt lavet
Jeg tænker mere på langsomlige OG samtidig kedelige introer ;)
Skrevet af: Aethyrs2012-05-19 16:12Halflife's "interaktive" intro er et lysende eksempel på hvorfor langsomme introer ikke skal droppes.
Skrevet af: Ak-master2012-05-19 15:04Når jeg først spiller et spil, vil jeg oftest bare i gang med det samme, så derfor gider jeg heller ikke lange mellemsekvenser fra start af. Hurtigt i gang med lidt action, det skal dog ikke være alt for svært. Turorials bør også være bedre integreret i noget reelt action.
Jeg savner ofte et fedt anslag, der fanger mig og gør mig sulten efter mere. Begyndelsen på Ratchet and Clank 3 er f.eks. rigtig fed.
Problemet er nemlig, at jeg ellers springer over mellemsekvenser i starten, og først begynder at følge med et lille stykke inde i spillet.
Skrevet af: hell_killer2012-05-19 14:59Ved godt det ikke er samme ganger. Synes dog alligevel godt et kan sammenlignes.
Er storfan er opstart som findes i fx. God of War 3. mit syn:
1. En interessant start-"film" hvorefter spillet begynder uden videre forklaring om styringen.
2. du ankommer til et sted hvor du skal hoppe og en hurtig tekst kommer op: pres x for at hoppe.
- senere kommer et monster og en ny tekst dukker op firkant for at slå, trekant for at slå hårdt og højre analog for at undvige.
alt sammen noget du kan trykke væk med et enkelt klik. - Jeg synes mange flere spil skulle benytte den tilgang. Gider du ikke læse den ene linje om hvilken knap du skal bruge, ja så tager det ikke lang tid at klikke på x så boxen forsvinder og du selv kan udforske det. På samme tidspunkt tvinges du ikke ind i en lang ligegyldig tutorial. - Dette må kunne overføres til de andre ganger.
Tillagt 2012-05-19 15:01:
Mener dog også at mange film lider af at være langsomme i starten.
mener det er Gran Torino, jeg synes var ufattelig længe om at komme i gang. Overvejede flere gange at gå, men vi var hjemme hos mig.
Det viste sig at være en fantastisk film
- Skrevet af: Cisplatin2012-05-19 14:53"En bruger her på siden udtrykte i nattråden, at Borderlands var tæt på det kedeligste nogensinde. Jeg bad ham give det en chance mere, og nu er han hooked."

Men jeg gav det en chance og hot damn, det må jeg sige. Sjældent har jeg prøvet et så fantastisk spil.
OT -
Hvis man nu tog et godt eksempel, i mit tilfælde kunne det være Skyrim.
Det var en fantastisk intro det spil havde. Spændende og uden alt muligt bla bla, hvilket overraskede mig en del. Eftersom Oblivion truede med at sende mig i seng indtil flere gange i starten.
The Witcher 1 og 2. Alt for meget bla bla. Sådan noget har jeg slet ikke tålmodighed til.
Og den værste af dem alle!
Mass Effect! Spillet som langsomt men sikkert river al livslyst ud af dig, med dødkedelige dialoger. Milliarder af kedsommelige cutscenes og og og.
Men jeg er meget enig. Alt for mange spil er alt for lang tid om at komme i gang.
Sidder lige nu og overvejer om ikke jeg skulle give nogle af de spil jeg har sendt i skammekrogen endnu en chance
Nogen gange tager spil åbenbart en del timer før de bliver sjove. Jeg er i hvert fald blevet klogere på den side af sagen og vil have de tanker med mig næste gang jeg starter et ny et spil op.
Skrevet af: Lee West / GR®2012-05-19 13:31BlindlyAgonisingWarrior. God beskrivelse af den følelse og pacing som tit mangler.
Sejborg, vi er helt enige i at Mass Effect-introduktionen var god. Den nød jeg også til fulde. Men der blev du heller ikke bedt om at kigge op, ned, højre, venstre osv. så vidt jeg husker. Og dermed opfylder den også et væsentligt ønske fra min side: gå ud fra at spilleren kan selv.
Det kan selvfølgelig gøres på mange andre måder end en bangbang-action, selvom det var sådan jeg formulerede det.
Wupti, jeg tror vi har samme tilgang til FPS. Det er nemlig Schwarzenegger-action i ni ud af ti tilfælde. Og der vil man gerne i gang med at prøve sine reaktioner og ikke meget andet.
Skrevet af: Wupti2012-05-19 13:19Sjovt, nøjagtig den samme følelse som Lee, havde jeg da jeg prøvede Borderlands første gang.. Kedede mig faktisk så meget, at jeg helt droppede det og fandt det først frem igen et par uger senere. Et par timer inde i spillet tager det dog fart og bliver genialt.
I FPS'er synes jeg ikke der er en grund til de evige lange introer/tutorials der tit og ofte er i dem. I det mindste skulle det være valgfrit. Den eneste gode (langsomme) start jeg kan huske er den i Bioshock. Sætter stemningen på den helt rigtige måde.
Men okay, mit syn kan være forskruet da jeg sammenligner de fleste FPS'er med en god Schwarzenegger film.. Masser af action fra start og gentagende udbrud af "GET DOWN!"
Skrevet af: Aethyrs2012-05-19 13:18Jeg elsker de langsomme introer. Det giver mig tid til at få en fornemmelse af spilverden og blive pacet stille og roligt ind i brugen af styring, controls osv.
Samt hvis det er et lore tungt spil er det en god måde at blive introduceret til spillet generelt.
Omvendt har jeg ikke som sådan noget imod lige på og hårdt start på spil, men vil til enhver en tid vælge den langsomme intro fremfor action fra første sekund.- Skrevet af: BlindlyAgonisingWarrior2012-05-19 13:17Tror det er en svær balance gang for producenterne, for de skal både være kreative og tænke outside the box, men heller ikke gå for langt væk fra det normale.
Glemmer aldrig første gang jeg satte MOH i min PC, hvor man skulle igennem en trænings-exercise hvor jeg skulle kaste en granat igennem et lille hul, mens en drill-sarge skreg mig i hovedet og fortalte at hans dødsyge-armamputeret- bedstemor kunne kaste bedre, det gav en super fed fornemmelse i kroppen, om at jeg var der hvor det skete! Og derefter stod den på 6Juni, Omaha Beach, et helvede på jorden!
Den opskrift er ikke rigtig gledet af vores in-time FPS, som stadig holder fast i det, uden at ha' ændret sig nævneværdigt, og det er ikke fordi FPS spil tager første præmien for at være nyskabende i deres kontrolopsætning eller måde at fungere på, Så der er spillene alt for "Lille Lars skal også kunne spille de 4-6timer singleplayerdelen vare, inklusiv tutorial"agtigt. Så derfor hopper jeg direkte online, hvergang!
Mangler noget mere stress, som jeg fik dengang med MOH, jeg skulle "stresse" men jeg lærte det. Ligesom DeadSpace2 sender dig i en spændetrøje og så har du bare med at klare dig selv i starten, Men du skal nok lærer det!
Men det er en balancegang for producenterne, men jeg synes personligt at FPS spillene er ved at grave bunden ud af den dybe tallerken, som de opfandt, med tutorial, da 2verdenskrigstemaet var på sit højeste. IMO.
Skrevet af: Sejborg2012-05-19 12:45Dragon Age 2 starter lige på og hårdt. Men det er bare totalt åndsvagt!
Du vælger køn og klasse, og så bliver du tyret ind i en totalt underlig action scene, hvor alle fjenderne eksploderer bare du prikker til dem. Du smadrer fjender på stribe, og klarer lynhurtigt en miniboss. Så bliver du revet ud af det, med en cutscene der fortæller: "Lol. Det var bare sjov ^^" og så kan du ellers gå igang med at lave din karakter, og spille spillet på "normal" vis.
Det er en af de mest åndsvage introduktioner, jeg nogensinde har oplevet. Det giver et totalt disconnect at man først skal spille et gak-gak level, hvor du har en påtvungen karakter, der muligvis slet ikke ligner den person du ender med at lave.
Jeg synes det er for lamt at man skal tyre folk ind i action, fordi man tror det er den eneste måde man kan underholde folk på. Jeg kan meget bedre lide den måde det bliver gjort på i Mass Effect. Man står i cockpittet, og snakker lidt. Man bliver kaldt til den anden ende af rumskibet for en briefing. Inden det sker kan man vælge at snakke lidt med folk på skibet og lærer lidt omkring hvad der foregår. Man kommer til sidst frem og får sin briefing og så bliver der bygget op til den første kampscene, og spændingen begynder at stige. Det er klart bedre og gør actionen meget mere interessant.
Det er meget bedre end bare - press play - ACTION - NAK DE MONSTRE!!!
Skrevet af: The Pez Dispenser2012-05-19 12:15"Og det er det der undrer mig. Filmmediet benytter flashbacks, tidsspring og andre fiksfakserier for at få os op i tempo."
Men i spil hvor man ser det hele i førsteperson er de ofte bange for at forlade denne vinkel. Herved kan det være rigtigt svært at implementere flashbacks og tidsspring, da hele spillet jo gerne skulle være én lang uafbrudt sekvens. Det er dog lettere dumt, da man formentligt kunne have gjort det betydeligt mere interessant ved at benytte lidt ekstra virkemidler, eller måske endnu bedre, start med at smid spilleren lige midt ind i en ildkamp.
Nogle gange er det som om at de glemmer berettermodellen (selvom den som oftest følges ret slavisk), det er lidt for ofte at spil dropper hele anslaget.
Kommer til at tænke på alle de, undskyld udtrykket, forbandede Jrpg spil hvor man starter med at vågne op i sin seng hjemme ved familien. Det er så enormt kedeligt og langsommeligt og ikke ligefrem den bedste måde at hive spilleren ind i oplevelsen. Final Fantasy VII er et godt eksempel på det modsatte, der starter man på et spændende sted midt i angrebet på den første Mako reaktor, hvorefter man gradvist introduceres for personerne og spillets verden. Er sådan set en ret fin måde at vise spilleren omfanget af spillets hovedkonflikt.
Er generelt også ret træt af tutorial delene der næsten altid er obligatoriske, selv i spil der på ingen måde afviger fra sin genres normer. Hvad er årsagen til at man i Halo skal lære at kigge rundt samt skyde? Ville finde det mere interessant hvis de kastede mig ind i en spændende situation hvor jeg selv fik mulighed for at regne reglerne/styringen ud. Er man helt blank, burde der være et valgfrit tutorial, det er jo trods alt de færreste gamere der er helt dumme. Bliver også bare irriterende når man skal spille det igen, starten på eksempelvis Borderlands er jo lidt af en hindring hvis man skulle få lyst til at finde det frem igen.
Begyndelsen det der giver en lyst til mere, ikke omvendt. Det er dog også bittert når spil har en rigtigt fed intro mens resten af spillet synes at være af en mindre kvalitet. Kunne have svoret at der var gjort mere ud af grafikken og historien i den første halve time af Deus Ex 3.
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:Gearbox Software
- Udgiver:Take-Two Interactive
- Antal spillere:1-2
- Antal spillere online:1-4
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:21 september 2012
| Jeres karakter: | 9/10 |
- 9/10 andr8020
Borderlands 2 2K Games har gjort det igen.... - 9/10 N9coleg
Welcome to Pandora.... Again! Jeg havde egentligt...
- Star Warfare: Black Dawn Multi
- Prey PC/Xbox 360
- Borderlands 3 Multi
- Half-Life 2: Episode Two Multi
- Mars: War Logs Multi
- Zeno Clash II Multi
- The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athena Multi
- Borderlands Multi

The Bureau: Xcom Declassified

Watch Dogs

Wolfenstein: The New Order

Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs













































