Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Old Republic patch 1.3 ude i dag

Group finder og andre tiltag


I dag bliver patch 1.3 til Star Wars: The Old Republic sendt i luften (rummet?), og den har et par længe ventede tiltag med sig.

Vigtigst af alt er nok den nye Group Finder, der skal gøre det nemmere at finde folk til at lave Flashpoints (også kendt som instances i mere gængs MMO-terminologi) sammen med. Du kan se et uddrag af pressemeddelelsen med beskrivelse af de nye funktioner nedenfor.

Group Finder - gør det meget lettere for spillere at slå sig sammen med andre i spillet. Funktionen gør det muligt for dig at komme i kontakt med andre spillere, som vil prøve det samme Flashpoint eller den samme mission som dig, og sikrer samtidig, at gruppen udstyres med forskellige kampfærdigheder, der supplerer hinanden. Sammen vil I dermed være bedre forberedte på at påtage jer spillets mere avancerede udfordringer.

Rangerede kampzoner - gør PvP-opgørene endnu mere udfordrende og tilfredsstillende. Du kan nu danne en gruppe, konkurrere i rangerede kampzoner og derefter følge dine personlige præstationer og sammenligne dine evner med andre spilleres.

Legacy-figurfordele - giver dig mulighed for at justere på niveauet for dine Legacy-figurers oplevelser. Du kan fokusere på de dele af spillet, du synes bedst om - uanset om det gælder rumslag, PvP eller gruppemissioner og Flashpoints. Du kan vælge, hvilke aktiviteter, der giver mest erfaring. Fordelene giver dig også andre bonusmuligheder, som fx at styre et fartøj på niveau 10, optjene bonusfølelser med dine følgesvende og at kunne genfordele dine færdighedspoint ude i felten.

Selvtilpassende udstyr - giver dig mulighed for at bære dit foretrukne, sociale udstyr under kampene, samtidig med at du stadig får fordel af de bonusser, du får med dit bedste kampudstyr. Der vil uden tvivl blive flere eksempler på mere excentrisk udseende grupper, som prøver kræfter med de mest krævende opgaver, men det er bare en del af underholdningen.

Star Wars: The Old Republic
BETA +