FROGGER I FIN FORM
Hyper Arcade Edition i næste uge
I den nyeste udgave af PlayStation Blogcast fremkommer det at man i næste uge (tirsdag) vil kunne finde den nyeste udgave af det klassiske Frogger på PlayStation Network. Nærmere bestemt er det Frogger: Hyper Arcade Edition der skulle være klar til køb og download, og forhåbentligt vil genoplive serien på lige så fornøjelig vis som eksempelvis Pac-Man Championship Edition DX gjorde det for den serie.
Vi gætter på at det bliver til en Xbox Live Arcade-version dagen efter, men dette mangler vi endnu at få bekræftet.
Frogger: Hyper Arcade Edition er allerede landet på Apples App Store, hvis du skulle være nysgerrig efter en mobil-udgave.


