DET NYE DEUS EX TIL FEBRUAR?
Steam lufter udgivelsesdato
Spiltjeneste Steam har muligvis afsløret udgivelsesdatoen for det kommende Deus Ex: Human Revolution. Udgiveren Square Enix har indtil videre kun sagt, at spillet udkommer tidligt i 2011, men på spillets Steam-side står spillet til at udkomme til februar.
Det kan selvfølgelig være en misforståelse, men vi krydser nu alligevel fingre for at det passer. Om ikke andet giver det os en undskyldning for endnu en gang at bringe den helt åndsvagt flotte E3-trailer for spillet, der altid er et gensyn værd.


