NYHED
Infamous 2-beta forlænges
På grund af PSN-problemer
Sucker Punch meddeler at de vil forlænge betaen af Infamous 2 grundet de problemer, der har holdt PlayStation Network nede siden onsdag.
På deres Twitter skriver udvikleren: "Vi har besluttet at forlænge betaen. Når PSN er oppe igen, vil vi beslutte hvor lang forlængelsen skal være, med vid dette: Vi har hørt jeres kald".
Betaen er stadig spilbar, men det er ikke muligt at uploade eller downloade brugerskabte missioner, ligesom beta-forummerne heller ikke er tilgængelige.
Af samme grund har Sucker Punch valgt at stoppe uddelingen af betanøgler, indtil PSN er tilbage.


