NYHED
LulzSec gik efter Minecraft
Og EVE Online, League of Legends...
Hackergruppen LulzSec har taget ansvaret for gårsdagens nedbrud på Minecrafts Login-servere, EVE Online, League of Legends' login-servere samt websiden The Escapist Magazine. Gruppen foretog DDoS-angreb mod de forskellige servere, mens CCP selv lukkede EVE ned, da de bemærkede at der var ugler i mosen.
På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at der blev brudt ind i nogen af serverne, eller at gruppen havde anden motivation end at gøre det for sjov. LulzSec er også blevet sat i forbindelse med angrebene på PSN, Bethesda og Nintendo.


