BATTLEFIELD 3-CO-OP VIST FREM
Og så er der Gamescom-billeder
Under EA's pressekonference på Gamescom var DICE på scenen for at fremvise Battlefield 3, og gav her det første glimt af spillets co-op-del. To DICE-folk spillede sig vej gennem en mission fra spillet, hvor de skulle infiltrere en bygning kontrolleret af fjendtlige styrker, og sikre en person, der ønskede at defektere.
DICE-folkene lovede, at co-op-delen af Battlefield 3 vil byde på den samme slags gameplay-oplevelser som singleplayer-delen, herunder missioner med fly, kampvogne og andre køretøjer.
Der vil være ti dedikerede co-op-missioner i Battlefield 3, som kan spilles af to spillere.
EA har også frigivet en stak billeder fra spillet i forbindelse med messen, som du kan se nedenfor.









