Dato for Battlefield 3-beta
Nu går det snart løs
EA og DICE har endelig luftet deres planer for den kommende åbne beta af Battlefield 3. Betaen bliver skudt i gang den 29. september, på både PC, PS3 og Xbox 360, og varer indtil den 10. oktober.
Spillere, der har forudbestilt PC-udgaven af Battlefield 3 gennem EA's Origin-tjeneste, eller købte Tier 1-udgaven af Medal of Honor, får adgang lidt tidligere, nemlig den 27. september.
Betaen indeholder én bane, Operation Metro, der kan spilles i én spiltype, Rush. Du kan finde mere info på den officielle beta-side


