NYHED
Shepard har lært nogle nye moves
Mass Effect 3-helten "mere dynamisk"
Mass Effect-helten Shepard har lært et par nye tricks i forbindelse med seriens tredje spil, siger udvikleren Bioware. Det skulle betyde større vægt på flydende bevægelser og reaktionsbaserede animationer, hedder det sig.
I seneste udsendelse af Biowares Pulse-program viser combat designer Corey Gaspur nogle af Shepards nye evner. Blandt andet kan han nu rulle ud af cover og bevæge sig 90 grader rundt om cover. Der vil også være nye visuelle cues til at hjælpe spilleren - for eksempel kan Shepard finde på at kigge mod dækninger, der er inden for sikker afstand.
Du kan se det seneste afsnit af Bioware Pulse på YouTube.


