Et kantet besøg til Hyrule
Minecraft-fans gør det igen
Det er ikke første gang dedikationen hos fans af Minecraft imponerer os, men alligevel er der noget helt specielt over GenGame's genskabelse af Hyrule fra Ocarina of Time i Minecraft.
Holdet har været ni måneder om at bygge den enorme verden, og faktisk er det lige nu muligt både at hente en alpha-version af den, samt besøge den fra spillet ved at bruge følgende IP-adresse: 64.79.106.218. Man bør dog skynde sig, for meningen er at det hele skal laves om til et MMO, og det er derfor ikke til at sige hvor lang tid holdet bag lader den nuværende version være åben.


