Gratis Killzone 3-multiplayer
Dog kun i USA indtil videre
I det seneste PlayStation Blogcast har Sony afsløret, at en gratis udgave af Killzone 3's multiplayer-del er på vej til PSN. Alle banerne er inkluderet, men der er et loft over hvor højt level, man kan stige til.
Rammer man level-loftet, kan man fjerne det og spille videre for en pris på $15.
Som sagt er der ingen singleplayer med, og indtil videre er gratis-udgaven af spillet kun annonceret til den amerikanske udgave af PSN. Vi krydser dog fingre for, at den også kommer til Europa.


