Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
PREVIEW

WORLD OF WARCRAFT: MISTS OF PANDARIA

Er Blizzard faldet af på den? Er dampen gået af WoW-vognen? Gamereactor tog på besøg hos udvikleren i Irvine, Californien, for at se nærmere på World of Warcraft: Mists of Pandaria.


World of Warcraft: Kung Fu Panda. Sådan kan man lidt groft opsummere reaktionen på sidste års afsløring af Mists of Pandaria, den kommende udvidelse til Blizzards mastodont-MMO. Det smagte lidt for meget af at man var løbet tør for ideer, at man ikke rigtig vidste hvilken retning spillet nu skulle tage. Alene det, at Pandaren-racen oprindeligt blev introduceret som del af en aprilsnar i Warcraft III-dagene, fik os til at rynke med øjenbrynene.

Og denne panda-skepsis er da også det første, udviklerne tager fat i, da vi indfinder os i præsentationslokalet på Blizzards store campus. "Den første reaktion var pandaer, arh, de er da en fjollet aprilsnar, hvorfor dem, hvorfor nu?" siger Chris Metzen, chef for alt hvad der hedder universer og historie hos udvikleren. "Pandaerne opstod, dengang vi udviklede Warcraft III. Vores art director dengang, Sam Didier, elsker pandaer og elskede at tegne dem som disse her yndefulde krigere. Han havde lavet en masse tegninger, og mange af os på udviklerholdet synes det var en fed ide, vi elskede den. Og da det var tid til årets aprilsnar, besluttede vi at poste dem for sjov. Men vi gjorde det for sjov, ikke som en vits. Vi elskede disse figurer, og håbede på at vi en dag kunne få dem med i spillet".

World of Warcraft: Mists of Pandaria

Blandt andet var de oppe og vende som den nye Alliance-race i forbindelse med The Burning Crusade-udvidelsen, fortæller Metzen, men af forskellige årsager virkede tiden ikke rigtig. "Jeg siger det her for at understrege, at dette er en race, vi har elsket i mange år, og på ingen måde er en engangside. Efter vores mening er det en af de mest udførlige og sjove racer, vi har udviklet. De er måske lidt mere letsindige end den typiske WoW-race, men de har en masse sjæl, og er nærmest den perfekte kontrast til de spændinger, der er i verden".

Der er nemlig krise i Azeroth. Startskuddet lød i Cataclysm, men konflikten mellem Horde og Alliance når nye højder i Mists of Pandaria, og Pandaren-racen er så at sige fanget midt i konflikten. Modsat tidligere udvidelser er der ikke én enkelt fjende á la Deathwing, Lich King eller Illidan, der er centrum for historien. I stedet er det selve krigen mellem Horde og Alliance, der så at sige er skurken.

World of Warcraft: Mists of Pandaria

Kontinentet Pandaria har været skjult i tusinder af år bag en tyk tåge, men den er nu lettet, og nærmest ved et tilfælde ankommer ekspeditioner fra både Horde og Alliance til øen. Begge allierer sig hurtigt med nogle af de lokale racer, Alliancen med fiskemændende jinyu, og Horden med de abeagtige hozen. Det udvikler sig hurtigt til en slags proxy-krig, og den væbnede konflikt vækker den såkaldte Sha-energi til live igen. Sha er en mørk kraft, der trives på frygt, vold, had og fortvivlelse, og som kan manifestere sig som fysiske væsener. Konfliktens ankomst truer altså selve Pandarias eksistens, og det er denne trussel, man som spiller skal bekæmpe i Mists of Pandaria. I hvert fald i første omgang.

"Vi gør noget lidt anderledes med vores patches denne gang", forklarer Chris Metzen nemlig. I både grundspillet og de forrige udvidelser blev de endelige opgør og afslutningen på historierne først tilføjet med senere indholds-patches, men denne gang skal det være anderledes.

"Mists of Pandaria er så at sige afsløringen af Pandaria, dette nye kontinent. Små hold af Alliance og Horde ankommer og rejser rundt, udforsker landet og opdager dets kulturer. Og alt imens løser vi problemer, vi er på et eventyr, vi opklarer Pandarias mysterier. Opklarer hvorfor det er dukket op nu. Og når vi når slutningen af det, der er med i æsken, så har vi ligesom forløst dette eventyr, vi har hjulpet folk med deres problemer, vi har lært noget om os selv. Vi har været på et højoktant eventyr. Og så begynder 'det vilde kapitel'", fortæller Metzen.

World of Warcraft: Mists of Pandaria

For indholdspatchene skal nærmest fungere som en helt ny historie, der bliver skudt i gang. For ganske som man har reddet Pandaria fra dets interne problemer, bliver stedet den nye slagmark for krigen mellem Alliance og Horde. "Vi glæder os virkelig til at rulle disse patches ud. Den klassisk rød-mod-blå Warcraft-konflikt kommer virkelig til at indtage hovedrollen", siger Metzen. Historiemæssigt vil der ske en masse politiske udviklinger internt i de to faktioner, forklarer han, og konflikten bliver mere intens. Og hvor Pandaria ikke fra starten har en superskurk som Deathwing eller Lich King, så vil han langsomt træde frem her.

"Kan I huske da Thrall trådte tilbage, og Garrosh ligesom blev forfremmet til Warchief? Da det skete, blev folk rasende", siger Metzen. "De ville ikke have at Thrall forsvandt, de vidste ikke hvem det her røvhul Garrosh var. Horde-spillerne var ikke særlig glade, og Alliance-spillerne var næppe heller. Så gennem de seneste års Warcraft-historie er Garrosh blevet en central figur, en slags erobrer, en warchief af den gamle skole. Og som begivenhederne i Mists of Pandaria når kogepunktet, vil Garrosh træffe en række beslutninger, der er meget tvivlsomme. Det vil skabe splid i Horden". Så ligesom vi endte med at bekæmpe Lich King i Wrath, og endte med at bekæmpe Deathwing i Cataclysm, så vil den sidste patch i Pandaria byde på det endelige opgør med Garrosh. Både Horde og Alliance vil hver for sig belejre Orgrimmar for at gøre en ende på Garroshs hærgen som warchief. Wow.

World of Warcraft: Mists of PandariaWorld of Warcraft: Mists of Pandaria

"Fiktionen omkring Horde og fiktionen omkring konflikten mellem faktionerne rammer et helt nyt gear, og jeg føler at vi historiemæssigt rammer et territorie, der er noget af det mest levende og sjove og rendyrkede Warcraft, vi har lavet i mange år", fortæller Metzen begejstret.

Men det ligger længere ude i fremtiden, og inden da skal vi først lige redde Pandaria. Og hvad er det så for et sted? Siden annonceringen på sidste års BlizzCon er Pandaria vokset fra fem til syv zoner, og rent indholdsmæssigt tegner Mists til at blive den mest tætpakkede udvidelse til World of Warcraft indtil nu.

Visuelt og geografisk er der selvfølgelig inspiration fra klassisk kinesisk arkitektur, og nogle af områderne er som taget direkte ud af en wuxia-film. Men der er også en bredere asiatisk indflydelse, og vi ser blandt andet de karakteristiske lyserøde blomster fra kirsebærtræer, og bjerglandskaber der ligner Himalaya - Pandaria byder i øvrigt på det højeste bjerg nogensinde i World of Warcraft, og ja, man kan bestige det hele vejen til toppen.

World of Warcraft: Mists of Pandaria

Zonen Valley of the Four Winds er Pandaren-racens hjemsted. Her finder man store marker i landskabet og et såkaldt farmers market, hvor man kan hjælpe individuelle bønder og optjene omdømme med dem, der kan give rabatter og andre fordele. Som noget nyt kan man også opdyrke sin helt egen farm, hvor man vil være i stand til at plante ingredienser til cooking og herbalisation. Som lead designer Tom Chilton senere fortæller, så er et af målene med Mists of Pandaria at fjerne meget af grind-fornemmelsen ved at grinde.

Vi ser den centrale zone, Vale of Eternal Blossoms, hjemsted for en mystisk kraft og under konstant belejring af Mogu-racen, Pandarias oprindelige herskere. Den vil fungere som udvidelsens centrale by, men skal hver dag forsvares mod angreb.

Selvom visse dele af omgivelserne ikke er bygget helt færdige endnu, så ser Pandaria fantastisk ud. Både den eksotiske arkitektur og de naturskønne omgivelser betager, og det er mildest talt imponerende, hvordan Blizzards grafikere kan blive ved med at få så smukke ting ud af den aldrende motor.

BETA +