Tom Clancy-rækken af spil har kæmpet med at finde den rette kurs i løbet af de sidste par år. Hvad end det gælder eksperimenter som Hawx og End War eller genopfindelsen af Splinter Cell med Conviction, så har tingene ikke kørt så glat, som de gjorde engang gjorde. Ghost Recon: Future Soldier er ingen undtagelse. Spillet blev først annonceret tilbage i januar 2009, og har siden da gennemgået en stribe forandringer.

"Grundlæggende har vi at gøre med dagen i morgen frem for dagen efter den i morgen", forklarer game director Eric Couzian. "Det er våben og teknologi, der bliver forsket i og som findes i dag, men som måske ikke er klar til brug i marken endnu".

Couzian og hans kollega, game designer Roman Campos-Oriola, står klar til at give os en introduktion til co-op-aspektet af Ghost Recon: Future Soldier. Hele kampagnen kan spilles igennem med tre venner, og der er også en særskilt co-op-spiltype kaldet Guerilla - Ghost Recons bud på Horde, Firefight og Survival, om man vil.

Campos-Oriola forklarer, at en vis designer hos Ubisofts Paris-afdeling blev ved med at snakke om at lave en slags Horde mode til spillet. "Ja, men hvordan gør man det til noget andet end bare Horde i Ghost Recon?" Det var spørgsmålet, og man fandt ikke svaret før de Navy Seals, udviklerne arbejdede sammen med, forklarede en af de metoder, man brugte i Afghanistan for at rykke frontlinjen og indtage territorie i et miljø, hvor alle bærer våben, og enhver kan være en potentiel fjende.

"De ville overvåge en specifik landsby inden for en krigsherres territorie i ugevis. Udvælge bygninger og planlægge hvordan de skal befæstes. Derefter ville de rykke ind og overtage den landsby. Alle civile ville flygte, fordi de vidste amerikanerne var der, og der derfor snart ville opstå vold", forklarer Campos-Oriola. "I mens bygger tropperne fæstningsværker og sikrer sig at de har skabt en situation, hvor de kan styre kampen. Hvad der så ville ske var, at enhver, der kom mod byen med våben på sig, var et mål - eftersom ingen civile ville begive sig derhen, så de kunne skyde fjender, når de så dem. Det betyder også, at krigsherren ville være nødt til at rykke tropper tilbage fra fronten for at tage sig af denne nye trussel, hvorefter koalitionsstyrkerne så kunne lave et stort skub mod fronten, da fjendens linjer nu var svækkede. Imens ville helikoptere samle Seals-holdet op og flyve dem i sikkerhed".

Den historie inspirerede holdet til at skabe Guerilla, et bud på Horde der også indeholder elementer fra King of the Hill, og sammen med Ghost Recons taktiske natur, giver det en anderledes og meget lokkende spiltype.

Det grundlæggende princip er, at du har et område kaldet HQ, som du er nødt til at have kontrol over. Hvis en fjende trænger ind på dette område, starter en nedtælling, og du er nødt til at dræbe fjenden inden tiden løber ud. HQ'et befinder sig samme sted for hver 10 bølger med fjender, hvorefter det flytter sig, så man skal forsvare et nyt område på banen med nye taktikker. Der er i alt 50 bølger, og hver tiende bølge er lidt som en boss-kamp, da fjendtlige køretøjer angriber basen. Du er nødt til at holde dine kammerater i live, og efter hver runde bliver der kastet nye våben ned (som bliver gradvist stærkere), sammen med nye forsyninger af granater, sensorer, miner og så videre.

Holdarbejde er endnu vigtigere end i andre bud på spiltypen, da man er nødt til at dække hvem end der benytter dronen og tagger fjender, og man er nødt til at kommunikere og indtage nye positioner, så man hurtigt kan genoplive faldne kammerater. Orioloa-Campos fortæller også om mere avancerede taktikker, hvor man kan have en finskytte i én position for at dække basen, og benytte claymores til at beskytte ham, mens de tre andre arbejder sammen nede på jorden. Udover våben-unlocks kan man også låse op for evner som luftstøtte ved at overleve et bestemt antal bølger. Overordnet er der meget dybde i Guerilla, og det er bestemt et frisk bud på en etableret formel.

En ting, der slår os efter en time i selskab med Guerilla, er hvor lettilgængeligt Ghost Recon: Future Soldier er. Udviklerne har fokuseret på at give os en oplevelse, hvor taktik og dybde er del af det faktiske gameplay, i stedet for input eller overkompliceret heads up displays. Et godt eksempel er hvordan stealth/camouflage-systemet virker. Sålænge du er uset, sidder på hug eller ligger ned, så er du cloaket. Kommer du for tæt på en fjende, kan de se dig, men hvis du er forsigtig og holder dig uden for deres synsfelt, kan du snige dig forbi eller til en bedre stilling. Det er ikke nødvendigt med ekstra input, og i kampagnen vil denne funktion spille en nøglerolle i hvordan tempoet bliver.

Kort sagt går man fra situation til situation, undersøger omgivelserne, måske ved at bruge en drone og tagge fjender. Så spreder man sig ud og kommer i stilling, synkroniserer sit angreb og håndterer situationen efter bedste evne. Spillet er svært, ikke på grund af manglende tilgængelighed, men på grund at den avancerede kunstige intelligens og de høje krav til den koordination, der kræves for ikke at blive opdaget. Ofte vil der være følinger hvor du har syv eller otte fjender, nogle stationære, andre på patrulje - du kan tagge op til fire fjender ad gangen med dronen, men du er nødt til at time tingene, så de andre fjender ikke opdager, at deres kammerater falder døde om. Gør de det, bryder der en intens ildkamp ud, og forstærkninger bliver tilkaldt.

Vores klare indtryk efter et par timers Ghost Recon: Future Soldier er, at spillet stadig er udfordrende og interessant, selvom det er blevet lettere tilgængeligt. Enhver fan af førstepersonsskydespil vil føle sig hjemme med styringen og spillets tempo, selvom her er nok dybde til at gøre de gamle fans tilfredse. Vi har stadig til gode at se, hvor sjovt spillet er, når ens tre holdkammerater styres af den kunstige intelligens, men som co-op-oplevelse har Ghost Recon: Future Soldier stort potentiale.