Medal of Honor: Warfighter
Danger Close satser på realisme og familieliv i deres seneste skydespil. Robin tager temperaturen på Warfighter under EA Showcase...
I den seneste tid har Medal of Honor-serien ikke rigtig slået an. Genoplivningen fra 2010 skuffede mange med ærketypisk gameplay og en handling som bagatelliserede alvorlige konflikter. Medal of Honor: Warfighter blev annonceret tidligere i år, og udvikleren Danger Close lover endnu en gang realistiske skildringer af moderne konflikter. Selv om jeg ikke fik mulighed for at prøve Medal of Honor: Warfighter selv, sidder jeg tilbage med ganske klare indtryk efter en demonstration af spillet.
Vi befinder os i et lille mørkt rum sammen med et hold bestående af amerikanske elitestyrker. Dette er Tier 1, og overraskende nok er der ikke en eneste lyd at høre. Det forrige spil kunne byde på gameplay mere eller mindre lånt direkte fra Call of Duty 4: Modern Warfare, et spil der ikke ligefrem er glemt for at tage det roligt. Det er forfriskende, og endnu mere overrasket bliver jeg, da det går op for mig hvor pænt spillet er.
Medal of Honor: Warfighter kører nemlig på DICEs spilmotor Frostbite 2. Hvis det navn lyder bekendt, er det fordi samme motor driver grafikmonstret Battlefield 3. Havde jeg haft tid, kunne jeg tælle porerne i mine holdkammeraters ansigter, og specielt en af figurerne har en slags glimt i øjet, der får ham til at virke næste levende.
Udvikleren Rich Farrelly forklarer at dette er noget de har lagt meget vægt på under udviklingen af spillet. De ønsker at skabe mere menneskelige og autentiske figurer, i håb om at give spilleren et indblik i hvordan det rent faktisk er at være Tier 1-soldat. Og som sidst er virkelige elitestyrker fra USA's marinekorps blevet konsulteret for at gøre spillet autentisk og virkelighedstro.
Men så sker der noget mærkeligt i det lille rom. En dør eksploderer, og ikke et sekund senere løber spilleren hen til en væg, finder våbnet frem og begynder at plaffe omkring 50-80 skurke ned. Dette har jeg set før, tænker jeg. Jeg vil nødigt drage sammenligninger, især når det kommer til skydespil, men Medal of Honor: Warfighter ligner, udover den vældig flotte grafik, Call of Duty på en prik.
Det er ikke bare det generelle gameplay som minder meget, nej, husker du for eksempel i Modern Warfare 3, hvordan du kunne have to forskellige typer sigte til et våben? Den mulighed har du også i Warfighter. Du vil også blive bedt om at hoppe bag maskingeværer gennem instruerede sekvenser, hvor praktisk talt hele verdenen ødelægges omkring dig.
Ikke at det nødvendigvis er en dårlig ting. Det virker som om spillet flot formår at være præcist hvad det er, og ikke meget andet end det. Men autentisk? Nej, det spil jeg får at se er noget helt andet end det, Rich Farrelly fortalte os om. Han forklarede for eksempel at spillet fokuserede meget på de forskellige soldaters familie hjemme i staterne, og handlingen skal tage fat i hvordan mor og barn håndterer situationen hvor farmand er væk over hundrede dage ad gangen.
Dette så jeg heller ikke noget til under demonstrationen. Det jeg så var militærgutter der løb rundt med maskingeværer, kastede håndgranater ind i hytter og sparkede døre ind for derefter at skyde skurkene bagved i slow motion. Du kan endda vælge hvordan en dør skal brydes ned ved hjælp af et lille hjul som kommer op på skærmen, noget der har potentiale til at gøre spillet en smule dybere.
Så Medal of Honor: Warfighter er ikke helt uden positive overraskelser. Jeg har allerede nævnt den imponerende grafik, men det handler ikke kun om antallet af porer i svedende mænds ansigter. Nej, dette er jo som sagt et spil, der kører på Frostbite 2, og omgivelserne kan selvsagt smadres. Dog ikke i lige så stor grad som i Battlefield 3, så forvent ikke at du kan sende en raket ind i en væg og derefter smutte gennem hullet fra eksplosionen.
Så vidt jeg kan se har denne del af spillet ikke nogen specielle funktioner, udover at se flot ud. Det har udvikleren til gengæld lykkedes med. Splinter dækker halvdelen af skærmen, og grus og småsten kastes til alle sider. Man kan virkelig føle hver eneste kugle, der bliver affyret, men selvom 35 mursten kastes til alle sider når en raket rammer en mur, vil væggen stadig så hel tilbage efter røgen har lagt sig.
Da den actionfyldte demonstration er ovre, forklarer Rich Farrelly at manden, der spillede demoen, faktisk var elitesoldat med erfaring fra både Irak og Afghanistan, før man måtte opgive karrieren på grund af en skade i højre arm. Han rejser sig op og beder om lov til at indskyde et par ord. Farrelly giver ham mikrofonen, og soldaten forklarer, at selvom de nu har talt meget om hvor autentisk spillet skal være, er det stadig "kun et spil".
Han siger, at selvom det handler om alvorlige konflikter, skal det stadig være sjovt at spille. Det kan hurtigt blive kedeligt hvis man for eksempel går i jorden efter et enkelt skud, noget der ville stå i stærk kontrast til antallet af kugler, hovedpersonen nåede at samle i brystet uden at det havde nogen særlig effekt.
Alt i alt kan dette blive et ganske underholdende actionspil. Det er måske lidt for tæt på spil som Call of Duty og Homefront, men på den anden side har jeg kun set en kort mission, og som sagt behøver det ikke være en dårlig ting. Jeg kommer nok ikke til at tælle dagene frem til lanceringen den 23. oktober, men bliver sandsynligvis nødt til at kigge nærmere på det, når tiden kommer.
Skrevet af: Lee West / GR®2012-06-10 23:54Catalytera. Vi glæder os til selv at spille det på den danske redaktion.
Måske du har ret, måske Robin har ret. Ingen af os ved det før vi sidder med produktet i hænderne. Jeg vil dog sige, at jeg også personligt synes, at det jeg så fra E3 så noget mere lovende ud end Robin beskriver det. Jeg glæder mig personligt til denne titel.
Uanset hvad, så bør du nu prøve på at tone kritikken ned på et niveau, hvor du ikke kammer over. Din pointe trænger fint igennem uden at kalde det pis og Robin for fanboy.- Skrevet af: catalytera2012-06-10 21:53Til dig der har skrevet det her (Robin Høyland):
Du skrev ikke om andet end Call of Duty, og at du gang på gang siger at Medal of Honor direkte kopiere alt fra Call of Duty er virkelig en omgang pis at skrive. Call of Duty er en overrated spilserie der ikke har udviklet sig de sidste 5 spil og ligner et gammelt FPS spil fra 2006. Medal of Honor 2010 var fedt og underholdene, at du siger det skuffede mange er (igen) noget pis at sige, bare fordi det ikke lige var din kop te. Medal of Honor har absolut INTET med Call of Duty spillene at gøre og ligner dem ikke på nogen måde, at du beskylder Warfighter for at nakke alt fra Call of Duty når du ikke engang har spillet det og kun set en kort gameplay video viser jo bare at du ikke egner dig til at skrive denne slags artikler. Virkelig amatør agtigt, det virker som om det hele er skrevet af en 15 årig Call of Duty fanboy.
Skrevet af: SecretService2012-05-05 13:30Synes sgu der er for meget tuderi over at spillet prøver at gøre det mere realistisk. Synes medal of honor med deres realistiske vinkel er et meget federe koncept end Call of duty som på ingen mulig måde er realistisk i historiefortællingen.
Synes sgu kritikerne skulle værdsætte noget mere at top elitesoldater bruger tid på at være med til at skabe et super actionspil. Man kan jo sikkert forestille sig at de har andre ting at tage sig til.
Og med hensyn til previewet her så husk nu på at det er en forsmag og ikke hele spillet der bliver set.
Skrevet af: ConRMacleod2012-05-04 00:06Skal da også ha det, helt klart. Krig med Frostbite 2 motoren som katalysator er sgu da sweet... Håber dog stadig vi kan få bare en smule andre indfaldsvinkler end de typiske "Schwarzenegger Commando kick some serious ass" style...- Skrevet af: Cisplatin2012-05-03 23:34Tag jer nu sammen

Jeg drikker også mælk hver dag. Jeg kunne jo også drikke kærnemælk i stedet for, ikke?
Jeg kan bare bedre lide almindelig mælk.
Man behøver ikke altid "bevæge sig videre". Det vigtigste er at man er tilfreds og glad.
Det er ikke det samme som at være " dum"
Skrevet af: DLJDalle2012-05-03 18:39@nico-x:
Det er fordi vi som forbruger er dumme folk som er bange for nytænkning og innovation og hellere vil have det samme gamle da vi finder tryghed i det. Og så længe vi ikke hundrede procent kan få dækket den tryghed så længe tør vi ikke at bevæge os videre.- Skrevet af: Cisplatin2012-05-03 14:48Citerer HachaPacha:
COD fanboys... COD fanboys...


Tillagt 2012-05-03 14:51:
Lydeffekterne i MOH(det nye)var forresten eminent gode
Er det stadig gældende?
Det gav ret meget synes jeg, kuglerne gjorde næsten "nas" i virkeligheden
Skrevet af: HachaPacha2012-05-03 14:13COD fanboys... COD fanboys...
Skrevet af: nico-x2012-05-03 13:46Synes virkelig Robin fra Norge lyder meget sur, og langt fra videre begejsret over Warfighter. Men hey! Anmelderne går HELT amok over Call of Duty, uanset hvor ringe det så end er. Men så snart det hedder Medal of Honor, så er det åbenbart noget lort - selvom han selv siger det er fuldstændig det samme... Jeg fatter NADA! :s
Jeg har hvertfald bestilt det! Jeg elskede Medal of Honor 2010 - så Medal of Honor 2012 bliver med garanti mindst lige så godt! ;)- Skrevet af: Cisplatin2012-05-03 13:40Autentisk

Det sagde de vidst også om det forrige spil^^
Nu har jeg jo aldrig været i "rigtig" krig, men jeg håber da ikke det er sådan det foregår
Skal det være autentisk og realistisk. Så skal jeg have mit eget private foxhole, hvori jeg kan sidde og gemme mig stortudende indtil krigen er vundet!
Det ER realisme! Som en rigtig viking
Tillagt 2012-05-03 13:40:
Men jeg køber det naturligvis alligevel
Skrevet af: hjorth2012-05-03 08:35Jeg skal i hvertfald helt klart have det!
Skrevet af: HachaPacha2012-05-03 07:57hmmm
... nah holder mig til Tribes Ascend 
Skrevet af: Narkolaj2012-05-03 07:18Forstod godt nok heller ikke de mennesker der kaldte det gamle Moh for realistisk
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:Danger Close Games
- Udgiver:EA
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-8
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:25 oktober 2012
| Jeres karakter: | 5/10 |
- 3/10 Nike
Genstartningen af Medal of Honor tilbage i 2010,... - 6/10 Vakse Viggo
Quick Anmeldelse! PC Edit. Så kom det! MEDAL OF...
- Call of Duty: Black Ops Declassified PS Vita
- Call of Duty: Black Ops 2 Multi
- Call of Duty: Black Ops Multi
- Medal of Honor Multi
- Homefront Multi
- Call of Duty: Modern Warfare 2 Multi
- Battlefield: Bad Company 2 Multi

Shadow Warrior - Teaser Trailer

Diablo III - Porting to PS3 Trailer

Marvel Heroes - Chronicles of Doom #1

Splinter Cell: Blacklist - Co-op Trailer


















































