Sidequest Studios er tydeligvis en af de udviklere som helt og holdent eksisterer, for at lave den slags spil de selv ønsker at spille. Her er ingen planer om udvikling af gigantiske FPS-oplevelser eller realistiske racerspil, og i stedet startede udvikleren med at lave Söldner-X, som var et gammeldags shoot'em'up af den type hvor det var dig og dit rumskib mod resten af verden.

På positiv vis virker Rainbow Moon mindst lige så gammeldags efter de første timers spil. Godt nok er genren denne gang skiftet til taktisk rollespil, men tempoet, musikken og den hyggelige stemning virker igen som et resultat af en udvikler der voksede op i 16-bit tidsalderen.

Navnet på vores helt er denne gang Baldren, og foruden at være den slags eventyrer der bedst kan lide at svinge sværdet mod alskens forskellige monstre, er han også den tavse type der helst lader andre føre ordet. Det gør ikke så meget, for da han slynges gennem en intergalaktisk troldeport havner han på en af den slags rollespils-øer hvor alle øjensynligt har brug for hans hjælp.

Opbygningen er af den efterhånden standariserede slags, hvor et udråbstegn over hovedet på befolkningen, betyder at de har en mission, mens et spørgsmålstegn betyder at de står klar med en belønning. Løste missioner resulterer både i penge, erfaringspoints og så den slags objekter som gør at du fysisk kan avancere videre i den omkringliggende verden. Som et slags kærligt tilbageblik til simplere tider i spillenes verden, skal der eksempelvis ofte et par brædder til for at komme over et hul, eller en fakkel for at kunne finde rundt i mørke huler.

Baldren er dog som nævnt glad for at svinge sit sværd, og heldigvis er det ikke kun ham selv der er røget gennem troldeporten, men også monstre af enhver slags. Kampsystemet er taktisk, hvilket betyder at slagmarken er delt op i et bestemt antal felter, og at disse afgører hvor langt hver figur kan rykke når det bliver dennes tur. Et slag koster en tur, at bruge en genstand koster en tur, at forsvare sig koster en tur osv. Dette kombineres alt sammen med at Baldren oftest må kæmpe mod adskillige fjender på en gang, hvilket altså betyder at der skal gåes taktisk til værks.

Systemet er ikke nyt, og genre-veteraner har sikkert allerede opdaget lighederne med spil som Final Fantasy Tactics og genre-overhovedet Tactics Ogre: Let Us Cling Together, men alligevel har Sidequest fyldt på med masser af anderledes ideer. Eksempelvis bliver man ikke stærkere af at stige i niveau, men udvider blot sit potentiale. I stedet skal ekstra styrke, livsenergi og den slags købes ved siden af.

Andetsteds gøres alt udstyr bedre ved først at opgradere med komponenter man finder hos besejrede monstre, og sidenhen ved at smedje to stykker udstyr sammen. Det minder på sin vis om systemet fra Dark Chronicle, uden dog helt at byde på den samme overskuelighed og variation.

Ligesom sine genresøskende er Rainbow Moon en langsommelig oplevelse hvor det meste af tiden bliver brugt i kamp. Det kan til tider virke straffende, og enhver der henter spillet fra PSN vil utvivlsomt rende ind i situationer, hvor den eneste vej frem er at "grinde" indtil man er stærk nok til at avancere. Den slags problemer er ikke ukendte for genren, men er dog alligevel så pinagtige at jeg ikke håber frekvensen af dem stiger som spillet skrider frem.

Som et downloadspil fra PSN kan Rainbow Moon sagtens komme til at være lidt af en perle, og hvorvidt potentialet formår at blive til mere end det, vil vi være klar til at fortælle i vores anmeldelse af spillet allerede i næste uge.