Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
preview

The Witcher 3: Blood and Wine - vores første indtryk

Vi har fået lov til at kigge nærmere på den kommende DLC til The Witcher 3 på en tur til Polen. Her er vores indtryk.

Dette er en annonce:

Den anden og sidste udvidelsespakke til det kritikerroste The Witcher 3: Wild Hunt har været længe undervejs. Udgivelsesdatoen for Blood and Wine er nu låst helt fast på den 31. maj, og selskabet åbnede dørene for pressen i slutningen af april. Gamereactor var til stede i Warszawa, Polen, for at finde ud af, hvordan sagaen om Geralt of Rivia vil ende.

Vores Witcher får et jobtilbud leveret af et par hæderlige riddere. Deres hjemland bliver hærget af en mystisk række mord, og baseret på de beviser, der er blevet fundet på mordstederne, så er synderen ikke menneskelig. Efter nogle korte forhandlinger rejser Geralt af sted til et land med vinmarker, monstre og fordrejede rigmænd kaldet Toussaint. Da Geralt ankommer, peger sporene mod vampyrer, men som du måske kan regne ud, er tingene ikke helt, som de synes ved første øjekast. Der er masser af gråzoner i historien, og de bliver understreget af en veltalende gammel vampyr ved navn Regis, der selv er en meget kendt karakter fra romanerne.

Blood and Wine byder på et helt nyt område, der er inspireret af det sydlige Frankrig. Dette gav udviklerne muligheden for at designe et helt nyt miljø, nye planter, dyr, monstre og byer. Størrelse af kortet er ikke blændende set i forhold til det oprindelige spil. På den anden side handler det jo heller ikke så meget om størrelsen af landet, men snarere om hvad der er at give sig til der.

The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt

Grafisk ser spillet faktisk meget bedre ud, end vi husker det, men de fremviste naturligvis også spillet på den bedst mulige PC. Noget, der dog er sikkert, er, at designet af ansigterne har fået en masse opmærksomhed. Alle de mennesker, du møder, ser markant anderledes ud. Musik er af samme høje kvalitet og skaber den form for stemning, vi efterhånden er begyndt at forvente af CDPR, og det samme gælder for stemme-skuespillet.

Ifølge udviklerne skal man ikke se dette som slutningen på ​​Geralts historie, men snarere som et nyt kapitel og en ny verden at udforske. Blood and Wines tal er imponerende. Udvidelsen siges at indeholde 90 quests, 40 punkter af interesse, og over 30 timers gameplay. Der er også 30 nye våben, 20 nye monstre , over 100 stykker rustning, og det maksimale level for New Game+ er blevet hævet fra 70 til 100. Vi havde kun chancen for at opleve en tre timers lille del af Blood and Wine, men baseret på det, lader det ikke til, at udviklerne overdriver.

The Witcher har altid været en historiedrevet oplevelse. På trods af dette har mængden af ​​dialog været holdt på et minimum. Situationerne i spillet blev normalt løst enten via brutal vold eller gennem en kort samtale. Dette ændrer sig dog nu. Der er flere cutscenes, og dermed er der også væsentligt mere interaktion med figurerne. En velkommen ændring i vores opfattelse. Hvad, der dog er skuffende, er, at Geralts detektivarbejde på gerningsstederne er så kedeligt, som det altid har været. Den venstre knap starter dit Witcher-syn, og så trykker du ellers bare på en knap, når du er i nærheden af ​​objekter, der er lyser rødt. Derefter udfører Geralt en kort monolog, og historien fortsætter.

The Witcher 3: Wild Hunt

Det var her, at vi bemærkede, at menuerne endnu en gang har ændret sig. Førhen var det noget af en opgave at skulle kigge sine Witcher-eliksirer igennem, men nu er det altså blevet meget nemmere. Den måde, du bruge kortet på, er også blevet ændret, hvilket gør det nemmere at finde din position. En af de største funktioner i det oprindelige spil, når vi altså snakker om karakterudvikling, var at finde visse master-smede, som derefter lavede og opdaterede forskellige stykker af din rustning og dine våben. Denne crafting-funktion er blevet udvidet, hvilket vil gøre alle fashionistaerne derude meget glade. En sjov tilføjelse er muligheden for at farve din rustning i forskellige farver. Vi ændrede selv straks farven på vores Witchers rustning til pink. For selv Geralt er smuk i pink...

Der er store ændringer på vej til karakterudviklingen. For det første er der fire nye slots til forskellige mutationer. Der er også en slags "moderen over alle mutationer" i midten af ​​udviklingen træet. Og oven i det er der et andet udviklingstræ inde i denne store "moder af mutationer". for at låse disse nye tilføjelser op kræves en masse point, så det er helt klart designet til folk, der vælger at spille New Game+. Udviklerne selv var med til at vise og undervise pressen i, hvordan man bruger karakterens nye opgradringsmuligheder. På trods af det, forstod vi aldrig helt denne nye funktion fuldt ud. Det lader til, at udviklerne godt er klar over, at dette nye system er kompliceret. Heldigvis har du sjældent travlt, når du spiller The Witcher 3, så du har tid nok til at lære det hele i dit eget tempo, mens du gennemspiller Blood and Wines indhold.

Afhængigt af dit standpunkt er det enten en god eller en dårlig ting, at kampsystemet er blevet efterladt temmelig meget, som det er. Du bør stadig bade dit sølvsværd i lidt olie forud for en kamp med monstre, og hver kamp bliver stadig lettere ved brug af de relevante Witcher-tegn. Og de nødvendige oplysninger, du skal bruge for at kunne forberede dig til kampene, kan stadig findes i bestiary-delen af menuerne.

Ifølge udviklerne selv, har de arbejdet med boss-kampene med særlig omhu for at gøre dem varierede og interessante. Vi mødte for eksempel en kæmpe, der var ligeså stor som et hus, og et par vampyrer med hver deres unikke bevægelsesmønstre (i det mindste fra hinanden). Det betyder, at ser ud til, at du bliver nødt til at bruge forskellige taktikker og tilpasse dig undervejs i kampene mod disse hærdede fjender. Udover boss-kampene er der også en interessant dynamik i, hvordan miljøet ændre sig i forhold til Geralts handlinger. For eksempel hvis du rydder en banditlejr, vil det mindske antallet af banditter, du støder på i nærheden, men så bliver den tomme lejr i stedet hjem for en flok monstre.

The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt

Den sidste store nyhed er, at Geralt of Rivia nu er ved at slå sig ned, i stedet for at være den ensomme, omstrejfende ulv. I begyndelsen af ​​Blood and Wine arver Geralt en vingård, som er i en rimelig dårlig tilstand efter flere års forsømmelse. Det betyder, at den professionelle monster-kæmper nu ikke har andre valg end at ansætte nogle medarbejdere og begynde at producere sin egen vin, med titlen Butcher of Blaviken. I praksis betyder dette, at spillerne nu har en base, som de kan udvide og gøre til deres eget. Alt dette koster godt nok en masse penge, men til gengæld kan du nu opbevare ting, som du har fundet, ude på dine eventyr: våben, rustninger, bøger, malerier osv. Opdateringer på din base skal give ekstra evner og forbedringer til Geralt, når han begiver sig ud på Witcher-arbejde. Vi var især begejstret for idéen om et privat bibliotek, men på samme tid føles det som om at denne funktion burde have været der fra starten. Men dette er måske bare en anden måde for udviklere at opfordre spillerne til at starte et New Game+.

Blood and Wine synes at være præcis det, som det skal være - en sand gammeldags udvidelsespakke. Det tilbyder et nyt sted at udforske, og derudover udvider det næsten også på alle mekanikerne fra det oprindelige spil. Et have sin egen vingård er ikke noget, der passer Geralt of Rivias karakter overhovedet, men når det gælder gameplay, er det en fed tilføjelse. At blive bekendt med det nye karakterudviklingssystem og dets nye mutation-slots og udviklingstræer vil tage temmelig lang tid. Det er også værd at bemærke, at hvis man skal få alle fordelene ved disse nye funktioner, så kræver det, at du starter et New Game+ , men det er dog ikke en nødvendighed for at kunne spille og nyde Blood and Wine. Denne sommer vil altså være endnu en sommer med masser af Witcher-eventyr, og et par glas med rød væske, uanset hvad det måtte være.

The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt
The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt
The Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild HuntThe Witcher 3: Wild Hunt
Dette er en annonce: