Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
preview

Project Cars 2

Project Cars 2 lader til for alvor at bygge yderligere oven på det solide fundament.


Project Cars, som blev udgivet via crowdfunding for to år siden, får en efterfølger i år. Spillet tilbød både ekstrem realisme, og var samtidig ganske tilgængeligt for alle slags spillere, og det lader til, at efterfølgeren vil blive endnu bedre end det første spil. Vi fik lov til at prøve spillet for nylig, men spillede ikke bare spillet med en kontroller. Vi testede spillet med VR-headset, rat, pedaler og en racerstol. Det var derfor hurtigt at se, at Slightly Mad Studios har en ganske klar vision, og denne vision skinnede om kap med solen. Præsentionen blev ført an af Andy Tudor og Stephen Viljoen fra studiet, og de fremviste alle de nye features.

Dette er en annonce:

Hvis du synes, at det første spil handlede om realisme, så lader det i virkeligheden bare til at efterfølgeren vil tilbyde mere af samme skuffe, eksempelvis i form af mere præcise vejrmodeller og dæk. Vejret kaldes LiveTrack 3.0, og ifølge holdet bag tilbyder dette system en unik realisme i form af hvordan vejret påvirker din køreoplevelse. Når det regner vil græsset omkring vejbanen suge, men bliver det ved vil vandet i sidste ende flyde ind over asfalten, og vandpytterne på banen vil blive større. Når dækket kører igennem disse, vil det holde fast på noget af vandet, hvilket gør køretøjet sværere at håndtere. Vi fik lov til at se LiveTrack 3.0 i aktion på en testbane, hvor forskellige vejrforhold ændrede hver eneste omgang i løbet. Der er selvfølgelig meget vi endnu ikke ved, men LiveTrack 3.0 så meget lovende ud.

Project Cars 2Project Cars 2
Project Cars 2Project Cars 2

Dette system kan også ses i de forskellige årstider. Efterårsstorme, brændende varme og iskolde vejbaner om vinteren vil påvirke køreoplevelsen mere end nogensinde før. Fordi spillet blev præsenteret ved Bandai Namcos store Winter Level Up-messe, så var isbanen en af de store temaer ved præsentationen. På dette tidspunkt føltes isen på banen dog glattere end den ville i virkeligheden, men ifølge udviklingsholdet vil dette blive rettet inden udgivelsen senere på året. Udover dette føltes vejrfænomenerne, og den måde de er bundet op i sæsoner, ganske godt. Dækkene opfører sig anderledes alt efter hvilke forhold, der er stillet op. Uanset om det er varmt eller koldt, regn eller sne. Derudover præsenterer de forskellige årstider også en visuel forbedring, og udvikleren har lagt meget arbejde i at gøre de forskellige baner livagtige og farverige. Du kan altid mærke, hvorvidt du kører i efteråret, vinter, sommer eller forår, da årstidenerne adskiller sig meget fra hinanden.

Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Dette er en annonce: