Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Final Fantasy XII: The Zodiac Age

Final Fantasy XII: The Zodiac Age

Gamereactor's Final Fantasy-expert besøgte Square Enix London for at prøve deres nyeste remaster


I de snart 30 år Final Fantasy-seriens unikke karakterer og verdener har beriget vores dagligstuer, regnes kapitlerne fra VI til X som seriens absolutte guldalder. Selvom Final Fantasy XII formåede at høste rigeligt med ris og ros ved udgivelsen tilbage i 2006 (2007 på vores breddegrader), formåede det tolvte kapitel aldrig at opnå samme udødelige status som de foregående udgivelser. Med den ekstremt succesfulde udgivelse af Final Fantasy XV og generobringen af JRPG-tronen, virker det som den oplagte mulighed for at vende tilbage til Ivalice og prinsessen Ashes eventyr.

Dette er en annonce:

Tanken om mit besøg hos Square Enix' London filiale fyldte mig derfor med en enorm følelse af spænding. Havde Final Fantasy XII formået at holde sig frisk 11 år efter sin udgivelse og hvilke nye aspekter havde det originale hold tilføjet den allerede glimrende grundpakke? Jeg fik under mit besøg lov til at teste tre forskellige områder af spillet, som skulle fremvise det store grafiske spring og nye muligheder.

Final Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac Age

Først på listen var Eruyt landsbyen og Golmore junglen, et stort grønt området proppet med kæmpe store træer og en labyrint af små veje. Min opgave var simpel, udforsk junglen og bekæmpe monstret i det inderste område. Før jeg begyndte min quest, gjorde Square Enix mig opmærksom på, hvor vigtigt det var at gøre sig bekendt med mekanikkerne i den nye version, da de var blevet ændret markant. I stedet for det sphere grid-lignende system fra den originale version, benytter spilleren i stedet The Zodiac System, hvilket var mere i samme dur som Final Fantasy: Tactics og Final Fantasy V. Som erstatning for et skill-tree, skal dine karakterer vælge mellem to jobs som f.eks. inkluderede Black Mage, Machinist og Knight. Det er derfor muligt at skabe hybrid karakterer som enten er en perfekt duo af både magi og fysisk styrke eller alene fokusere på at forme den idéelle magiker.

Efter at have valgt en af de mange jobs, får man adgang til et skill-tree i stil med den originale version, hvorfor du individuelt skal samle points og åbne for nye færdigheder indenfor de respektive jobs. Final Fantasy XII: The Zodiac Age føles på den mekaniske og strategiske front meget anderledes end den originale udgivelse fra 2006. Gamle spillere vil derfor finde rigeligt med nyt i dette aspekt.

Final Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac Age

I mit interview med Hiroaki Kato og Takashi Katano, gjorde de også eftertrykkeligt udtryk for vigtigheden af at udforme det mest effektive og grundige kampsystem som overhovedet muligt, hvorfor de citerede Final Fantasy: Tactics og ældre titler som kerneinspirationer. Katano uddybede yderligere ved at understrege, at dette var deres mest essentielle område. Nye fans af serien, som hoppede på vognen efter det action fokuserede eventyr med Noctis og co. vil muligvis føle sig en del mere udfordret, da Final Fantasy XII: The Zodiac Age er langt mere bundet af klassiske JRPG-strukturer og normer.

Eftersom jeg kastede mig ud i skovens forvirrende veje og konfronterede monstret ved enden, kunne man virkelig se de grafiske forbedringer. I modsætning til det seneste Final Fantasy X/X-2-remaster, føltes The Zodiac Age mere velpoleret og balanceret. Hvor det første remaster havde kæmpe forskelle imellem Npc'er og hovedpersonerne samt store kontraster mellem diverse områder i naturen, formår The Zodiac Age at levere en mere fuldkommen oplevelse.

Final Fantasy XII: The Zodiac Age
Final Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac Age
Final Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac Age
Final Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac AgeFinal Fantasy XII: The Zodiac Age
Dette er en annonce: