Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Gran Turismo Sport

Gran Turismo Sport

Efter flere forsinkelser er Gran Turismo Sport nu i lukket beta, og Magnus har forhåbningsfuldt spændt sikkerhedsselen.


Siden Gran Turismo-serien sidst var på alles læber var PlayStation 3-konsollen stadig centrum i manges stuer, og PlayStation 4'eren var endnu bare en tvetydig drøm der lå og lurede lige om hjørnet. Ja, siden da er der sket meget. Turn 10 og Playground Games har tonset fremad med Forza Motorsport og Forza Horizon, og har både innoveret og videreudviklet på den traditionelle formel. Derfor var det med blandede følelser da den ikoniske udvikler Polyphony Digital afslørede Gran Turismo Sport ved Paris Games Week for to år siden, for selvom fokusset her var på konkurrencen, på at spillere kunne dyste i en episke turneringer om ægte pokaler og FIA-licenser, så lod det ikke til at være synderligt fremadskuende, men snarere simpelt, mindre, smallere end sine konkurrenter.

Nu er spillet i lukket beta, og selvom det fortsat er foruden en udgivelsesdato lader selve mekanikkerne og strukturen der har givet serien sit unikke ry lader til at være på plads. Vi har kørt en række løb for at se præcis hvad Polyphony har i ærmet, for de skal sandelig imponere hvis de skal genindtage tronen fra Xbox' bilserier.

Dette er en annonce:

Gran Turismo Sport fremstår simplificeret, nærmest gammeldags fra start af, og det er til trods for den fine grafik. Godt nok er spillet ganske smukt at se på som menuerne langsomt toner frem i spillets hovedmenu. Dog er selve brugerfladen, det lille museikon der bruges til at navigere menuerne, lydende når man klikker ind, det leder alt sammen hen til tidligere kapitler fra en fordums tid. Spillet er old school, og det er både på godt og ondt.

Gran Turismo Sport
Gran Turismo SportGran Turismo SportGran Turismo Sport

Det hele føles nemlig ikke helt lige så responsivt, så lynhurtigt som man eksempelvis oplever det i Forza Motorsport 6, og det tænker jeg skyldes at Turn 10 generelt er hurtigere til at videreudvikle på deres formel, det giver dem muligheden for at følge med tiden og benytte de små teknologiske udviklingsskridt i et mere bastant og konsekvent tempo. Polyphony derimod har det med at forsvinde i mange år ad gangen, og netop derfor kunne Gran Turismo Sport godt umiddelbart ligne noget fra 2014, som det kunne noget fra 2017 - der er er intet udtryk for tid, ingen fornemmelse for kontinuitet.

Samme kritik kan siges om spillets grafik. Hvorimod bilerne uden tvivl er vidunderlige at betragte, så fremstår de en smule blege. Det er ikke en kritik af selve grafikmotorens evne til at rendere omgivelser, køretøjer, kollisioner eller animationer overhovedet, faktisk ser det hele fantastisk realistisk ud. Men måske er det oven på udgivelserne af Forza Horizon 2 og 3 at dette hårdkogte koncept om realisme virker en smule bagvendt. Bilerne skal reagere på ægte vis, tilpasningsmulighederne skal være mange, dybe og avancerede og omgivelserne skal være en tro kopi af virkeligheden, men ligefrem spændende at se på er Nürburgring Nordschleife ikke ligefrem at se på.

Men Gran Turismo Sport er jo hardcore, i sidste ende handler det ultimativt om hvordan bilerne håndteres af spillerne, hvordan styringen føles, hvordan vejoverfladen og vejgrebet påvirker dit løb - her begynder det først for alvor at give mening.

Først og fremmest føles køretøjerne nu mere fysisk forbundne til vejen. Altid har serien formået at levere et realistisk greb på overfladen, men selve bilens fysik har altid være skæv, som om man svævede let henover asfalten i stedet for via kogende gummi. I Gran Turismo Sport lader det til at fysikken endelig sidder i skabet, og at man konstant føler sig forbundet til omgivelserne, om det så er via sammenstød eller bare igennem almindelig kørsel. Dækkene giver slip i et stramt hjørne på mere overbevisende vis, at klippe spidsen af et sving giver det korrekte sus igennem maskineriet og at ramme en barriere i høj fart føles skrækindjagende på den helt rigtige måde.

Gran Turismo Sport
Gran Turismo SportGran Turismo SportGran Turismo Sport

Derudover føler jeg det også nødvendigt at rose spillet for at have en episk atmosfære. Det er hovedsageligt musikkens concerto-agtige udspil, der gør bare det storslået bare at navigere i menuerne, og virkelig formår at sætte en pragtfuld scene inden hvert løb.

I den lukkede beta er der kun adgang til en række forudbestemte Sport-løb, og de forløber på ganske almindelig vis hvor man kvalificerer sig med en tid, og derefter skal man køre imod andre spillere på et særligt tidspunkt. Disse løb var ganske standard, men netop takket være den opdaterede fysik føles de hektiske løb ganske fantastisk, og formåede for alvor at gøre mig spændt på det endelige produkt.

Det var desværre ikke adgang til meget andet, så herfra er der kun tilbage at sige, at Polyphony Digital lader til at favne identiten som bilspillenes "grand old man", og det betyder både at Gran Turismo Sport mangler mange af de små identitetstræk vi forbinder med moderne bilspil, men samtidig, ved at fokusere på konkurrencen og på realismen, så har de stadig en chance for at sætte konkurrenterne på plads. Vi ses på banen senere på året.

Dette er en annonce: