Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
South Park: The Fractured but Whole

South Park: The Fractured but Whole er stadig hylende morsomt

Vi har prøvet spillet i 15 minutter ved E3, og er ganske imponerede.

Én ting vi aldrig troede vi skulle gøre i et spil er at spille som et barn der giver en pruttende lapdance til en ret så beskidt herre på den lokale stripklub, The Peppermint Hippo. Det var ikke engang et spørgsmål om et simpelt tryk med en knap. Det var en forlænget gameplay-sekvens i fire stadier, hvor vores tommelfingre virkelig kom på overarbejde.

South Park: The Fractured but Whole har været undervejs i meget, meget lang tid nu, og er blevet forsinket en række gang, men hvis denne E3-demonstration siger noget om spillets kvalitet, så er det sandelig på vej på ganske smuk vis. Selve manuskriptet er fantastisk, og vi tog os selv i at grine højlydt flere gange under den bare 15 minutter lange E3-demonstration.

Dette er en annonce:

Der er meget at udforske og meget at opleve hvis man vælger at se udover den oplagte sti foran dig. Om hvorvidt du vælger at interagere med andre karakterer, om det så er at tale med dem eller at prutte på dem, eller at kigge efter betydningsfulde og knapt så betydningsfulde genstande der gemmer sig rundt omkring i spillets verden, så er der rigtig meget at tage fat på. Det er ikke noget smalt spil vi har med at gøre.

South Park: The Fractured but Whole
South Park: The Fractured but WholeSouth Park: The Fractured but Whole

Demonstrationen inkluderede vores unavngivne hovedperson og hans hjælper, Captain Diabetes, der skulle gennemgå en række prøvelser for at få en stripper til at komme ud på scenen, så vi kunne konfronterer hende. Opgaven var ganske simpel, men som det er tilfældet i alle fede eventyr, så var det rejsen snarere end målet der solgte os på oplevelsen.

Spillet er propfyldt med referencer, jokes, og alt det andet som man forventer af en klassisk episode af programmet. Og måske er det virkelig det der adskiller dette (og South Park: The Stick of Truth) fra andre spil, dedikationen til at binde hver enkelt scene sammen med kildematerialet på en sindssygt naturlig måde. Det er et niveau af samarbejde imellem to medieformater der ærlig talt blæser en bagover. Da vi talte med Senior Producer Jason Schroeder efterfølgende sagde han at der er omkring to sæsoners materiale proppet ind i South Park: The Fractured but Whole, og bedømt ud fra vores egen demonstration, så er dette materiale knivskarpt.

South Park: The Fractured but Whole
South Park: The Fractured but WholeSouth Park: The Fractured but Whole
Dette er en annonce: