Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Days Gone

Vi har prøvet Days Gone

Days Gone imponerede ved Sonys pressekonference, og efterfølgende fik vi lov til at prøve spillet.


Da Sony fremviste Days Gone for første gang var vi ganske imponerende over verdenen og den fuldstændig sindssyge mængde zombier på skærmen (eller Freakers som de naturligvis hedder), og det ligenede et diabolsk blanding af The Last of Us og Rise of the Tomb Raider. I år så vi en række nye dele af spillet, og gik lidt mere i detaljen med hvordan visse mekanikker faktisk kommer til at fungere, såsom hvordan man bevæger sig rundt i verdenen, og hvordan man holder sig selv i live længe nok til at se den næste solopgang. Vi fik lov til at prøve spillet, og virkelig gå i dybden med hvad vi kan forvente af denne vilde verden.

Dette er en annonce:

Lige nu ved vi faktisk ikke synderligt meget om hvad der egentlig foregår i Days Gone. Ved første øjekast ligner spillet en typisk apokalyptisk fremtid hvor hele infrastrukturen er røget i lokummet, og hvor alle dem der er i live forsøger febrilsk at undgå at ende som en kødhungrende zombie. Som altid er det en selvfølge at de resterende overlevende faktisk kan tolerere hinanden, og derfor kæmper menneskene lige så meget internt som med de døde masser.

Days Gone
Days GoneDays GoneDays Gone

Demonstrationen vi prøvede var faktisk lidt af den samme som blev vist under Sonys pressekonference, men der var en række afvigelser som var ganske interessante. De ønskede virkelig at fremvise den dynamiske verden, og vi fik både lov til at se anderledes vejr og tidspunkter på dagen. I stedet for skyfri himmel så vi heftig sne, og i stedet for dagslys så vi sekvensen i nattens mulm og mørke. Disse parametre ændrer rigtig meget i forhold til mængden af Freakers, og hvor let du kan blive set af menneskelige fjender. Hvis vejret er dårligt betyder det også at du kan larme mere uden at blive hørt, så at vælge det rigtige tidspunkt er altafgørende for din succes.

En fyr ved navn Manny er blevet kidnappet, og kort efter begiver vores protagonist, Deacon St. John, sig ud efter ham på hans motorcykel. Days Gone er et spil med masser af overlevelsesmekanikker, og motorcyklen skal eksempelvis bruge brændstof for at kunne køre, og det er en ressource du ikke nødvendigvis har lige ved hånden. Motorcyklen kan desuden bryde sammen alt efter hvordan du bruger den, og bliver den forslået skal du yderligere reparere den. Det betyder at du skal være forsigtig når du planlægger en rute, da det tunge terræn gør at den kan blive beskadiget hurtigere. Der er altid en fin balance til stede, og man skal konstant veje den potentielle gevinst imod risikoen.

Kort efter køreturen befinder vi os selv i fjendens lejr fyldt med mennesker og fælder. Et hurtigt kig med kikkerten lader os se hvor mange fjender vi er oppe imod, og derefter handler det bare om at planlægge sin tilgang nøje. Ved at placere en bjørnefælde i det høje græs kan man fjerne én fjende fra ligningen. Det eneste man skal gøre er at kaste en sten derhen, og når fjenden skal efterforske stedet, så siger det slam. I det hele taget reagerede fjenderne på hinanden, talte med hinanden og opførte sig mere menneskeligt end så mange andre AI-fjender, og det var om ikke andet både berolignede og udfordrende. Dog var det muligt at benytte kendte mekanikker, og du kan gemme dig i græsset og vente til en fjende slentrer forbi, før du uskadeliggøre ham lydløst.

Days Gone
Days GoneDays GoneDays Gone

Der er forskellige måder at slås på i Days Gone, og der er en række aspekter du skal have i mente når du begiver dig ind i en konflikt. Først og fremmest har nærkampsvåben ikke uendelig levetid, og ligesom i The Last of Us er det vigtigt ikke at lade et kraftfuldt våben gå til spilde på almindelige fjender. Selvfølgelig har du også skydevåben såvel som en armbrøst, men ammunition kan være meget svær at finde. Der er et crafting-system i spillet der gør at du kan lave din egen ammunition og andre ting der kan forbedre dine chancer, men præcis hvad du kan lave vides endnu ikke, dog ved vi at du indsamler materialer fra verdenen. Selv motorcyklen kan udbygges og opgraderes, og kan bruges som transportable container for alt det du har samlet.

Days Gone er åbenbart et gigantisk spil med masser af store, åbne områder som spillere kan udforske. Der er sidemissioner at gennemføre udover hovedhistorien, og desuden er der tonsvis af hemmeligheder at finde og opdage. Vejret er dynamisk og kan gøre missioner både lettere og sværere, og der er en komplet dag/nat cyklus. Alle disse aspekter gør at fjenderne ændrer adfærd, og det gælder særligt Freakers der vandrer hvileløst rundt.

Days Gone er et meget imponerende spil når du kigger på det fra et teknisk synspunkt. I forhold til at der er tale om en åben verden er der en sindssyg sans for visuel detalje, og det er ganske tydeligt når man kigger på floderne, træerne der bevæger sig i vinden eller sneen der daler og ligger sig ovenpå landskabet. Hvis alle overlevelsesmekanikkerne og historierne har samme kvalitet, så har vi fat i en ny klassiker.

Dette er en annonce: