Enemy Territory: Quake Wars

Quake-universet er helt ærligt en smule trist, og Battlefield-konceptet er ved at være godt slidt i kanterne; så hvorfor er det lige, at Quake Wars, der netop er en kombination af begge, trods dette er værd at holde øje med? Hvis jeg nu siger Splash Damage, holdet som stod bag den anmelderroste gratis-udvidelse Enemy Territory til Castle Wolfenstein, så bliver det hele pludselig en smule mere interessant, ikke? Hvis jeg så samtidig fortæller, at de har brugt de seneste to år på udelukkende at fremmane nye spilideer, og så herefter har rullet dem ind i det mest prangende indpakningspapir, du kan forestille dig, så lyder det hele endnu mere fabelagtigt, er det ikke rigtigt?

Rent plotmæssigt kan hele affæren dog stadig koges ned til den evige krig mellem Stroggerne og menneskene, repræsenteret af Earth Defence Force. Nej, det er nok nærmere på den spiltekniske front, at Quake Wars bliver interessant. Ligesom med Wolfenstein-udvidelsen Enemy Territory, handler kampene i Quake Wars om en række ret så konkrete opgaver, som skal udføres på en lang række baner. For det meste består hver bane af flere delmål, som skal gennemføres, før du selv og dit hold kan avancere. Det kan være at få fingrene i et hemmeligt dokument, sprænge vigtige installationer i stykker og tilrane sig ny teknologi - måske endda alle tre ting i løbet af bare en enkelt bane.

For at lykkes med dette, kæmper de to faktioner om herredømmet over en lang række territorier på hver bane. Der er ikke tale om de sædvanlige kontrolpunkter, som Battlefield-serien gør brug af, men om territorier, der via en turbaseret funktion, skal planlægges og så ellers vindes. Hver gang du erobrer et nyt territorium, får du nye forsyningspunkter tættere på fjenden, ligesom du får muligheden for at opsætte faste installationer som radar, kanontårne, artilleri, hospitaler og lignende. Kort sagt, ting der i de mest pressede situationer kan hjælpe dig med at vinde krigen. I øvrigt er alle klasserne, du kan spille i Quake Wars, ekstrem specialiserede, hvilket betyder, at samarbejde hurtigt bliver en helt naturlig del af spillet.

Lad os nu f.eks. antage, at Stroggerne har fået installeret en sværvægter af en anti-luftkanon på en bro længere fremme. For overhovedet at komme i nærheden af den, er du nødt til først at opsætte en radarstation, så I overhovedet kan finde den - dette kræver en ingeniør. Herefter kan soldater-klassen så vælge at opstille artilleri til nedskydning af skidtet, men du kan også vælge at snige dig tættere på med din spion for i stedet at overtage kanonen og så bruge den mod Stroggerne. At tænke sig om er stort set alfa og omega i Quake Wars-sammenhænge.

Da spillet kun foregår halvtreds år ude i fremtiden (altså før både Quake 2 og 4), betyder det, at menneskene holder sig til det ret jordnære arsenal af våben og køretøjer som Jeeps, motorcykler, amfibiekøretøjer, panservogne og helikoptere. Stroggerne stiller meget naturligt med et lidt mere udenjordisk isenkram såsom jetpacks, avancerede fly og goliath-robotter i bedste mech-stil. Ideen bag de to fraktioner har været at lave dem så forskellige som overhovedet muligt, dog uden at det på noget tidspunkt går ud over den hårfine balance. Stroggernes jetpacks er f.eks. hurtige og lette at bruge, men fordi de udsender et langt varmespor, så er det lettere at skyde dem ned med ethvert varmesøgende våben.

Hvad angår banerne, så er de ikke lige så store, som dem du måske kender fra Battlefield 2, men til gengæld har Splash Damage brugt meget tid på at skabe mange forskellige slags underlag på banerne, noget der betyder meget for spillets fysiksystem, når det kommer til friktion og vejgreb. Dette gør det til en ren fornøjelse at rulle gennem landskabet, da de reagerer fremragende i det specielle terræn. En rimelig god fører af en Jeep vil f.eks. med lethed kunne brage direkte ind i en mindre gruppe modstandere i bedste Burnout-stil, i stedet for at lade geværet tale. Yderligere kan samtlige biler, fly og panservogne søndersprænges og smadres til ukendelighed. De har hver deres smertetærskel. Fysikmotoren giver dig også mulighed for at skyde dækkene ud på en bil, sprænge motoren i stykker, smadre sidespejlene, og i det hele taget få køretøjet til at opføre sig højst upassende. En velplaceret kugle i dækket på en jeep, der med rasende fart tager et sving, kan have katastrofale følger for alle passagerer.

At det i bund og grund er den gode, gamle Doom 3-motor, der trækker hele herligheden, om end kraftigt forbedret, er svært at tro. Takket være Splash Damage egen mega-texture-teknologi, der reelt lader holdet bruge en gigantisk overflade som banens landskab, skal holdet ikke længere kamuflere evt. områder i tåge eller andet for at skjule, at der ikke findes noget lige udenfor din synsvinkel - hvilket du lægger mærke til med det samme. Alt fra skægstubbe på de enkelte soldater til gigantiske atomvåben-lignende eksplosioner er skabt med sans for detaljerne og med realismen som pegepind. Både modellerne, overfladearbejdet og lyseffekterne er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set, og bare tanken om hvad dette kommer til at betyde for PC-publikummet, får allerede nu min pung til at skrige af lommesmerter. Men før jeg løber ud og investerer i et nyt grafikkort og en stærkere processor, så skal Activision lige finde en lanceringsdato for spillet, så nedtællingen kan begynde. Og det har de endnu ikke gjort.