Preview

Halo 3

Publiceret 2007-08-24
Tekst: Jesper Nielsen
Dette er en annonce:

Det tredje og sidste kapitel er lige om hjørnet, og på E3 kunne Bungie løfte sløret for spillets singleplayer. Vi har set nærmere på Halo 3's første bane.

Halo 3 har nok været et af de mest omdiskuterede spil siden det blev officielt annonceret på E3 sidste år. Der har bestemt ikke kun været roser til seriens tredje og dermed sidste kapitel, der mere end ofte er blevet anklaget for at være Halo 2 i HD. Jeg har selv siddet på skeptikernes bænk. Selvom jeg sad på forreste række til annonceringstraileren sidste år, havde det ikke samme ekstatiske effekt på mig, som tidligere Halo-film har haft. Vel var fremvisningen godt komponeret, men grafikken var ikke fuldstændig hæsblæsende, og jeg havde da regnet med en del mere.

Selvom jeg i det forgange år både har skældt og rost spillet, samt nydt multiplayer-betaen aften efter aften, så har Halo 3 hele tiden manglet lige det sidste. Bungie har for vane at holde kortene tæt ind til kroppen omkring spillets singleplayer, men jeg blev mere og mere nervøs; kunne de nu leve op til forventningerne? Da jeg til Microsofts pressekonference på E3 i år så den første trailer fra spillets singleplayerdel, blev min værste frygt da også bekræftet: det imponerede ikke!

To dage efter havde jeg en planlagt aftale omkring Halo 3. Jeg var ret usikker på, hvad det gik ud på - regnede faktisk kun med et interview af en slags - men det viste sig i stedet at være en gennemspilning af en pæn portion af spillets første bane, Sierra 117. Det var ikke noget, vi dødelige fik en mulighed at tæske os igennem. Det var derimod Bungie's Brian Jarrard, der stod som skipper ved roret og var klar til at styre båden igennem de onde farvande, som sværhedsgraden Heroic i Halo 3 vel bedst kan betegnes som.

Alle tilskuere fik hurtigt mundkurv på, da lokalet blev fuldstændig sort og kort efter oplyst af tonsvis af partikler på skærmen, der susede sammen for at danne en ring - en Halo, naturligvis. Efter denne lækre loading-sekvens blev spillet sat i gang og startede cirka en tredjedel inde i banen, så vi ikke ville få spillets intro ødelagt på forhånd. Det var et ubeskriveligt syn.

Meget kan man sige og meget er blevet sagt om Halo 3's grafik. Og jeg er overbevist om, at når jeg selv får det i hænderne til timevis af kampe mod The Covenant, vil jeg finde stribevis af ting, som burde være flottere, men da billedet langsomt fadede frem og afslørede et frodigt junglelandskab, var jeg solgt. Naturens mange grønne og brune nuancer dannede en perfekt farvesammensætning, mens de mange træer, busker og blade gjorde deres for, at lys og skygger kunne fylde skærmen med lækre effekter. Det var allerede fra første billede et atmosfærisk og indbydende landskab.

Omkring Master Chief er en håndfuld marinesoldater, som vi har mødt så ofte. Tilbage er dog de mere karismatiske og personlige ansigter fra Halo 1, som naturligvis har fået et løft, så de ser mere livagtige og udtryksfulde ud end nogensinde før. Ligeledes ved Master Chiefs side står The Arbiter, den Elite, som man i Halo 2 fik kontrol over, og som nu er blevet allieret med menneskene. Dette er ikke en karakter, der atter får separate missioner, hvilket sikkert både vil glæde og forarge mange, men til gengæld giver det nye makkerpar mulighed for at gøre spillets co-operative del endnu mere logisk. Hiver du en ven ind i spillet, styrer han naturligvis Arbiter.

Alt ånder i starten fred og ro i den behagelige jungle, hvor man nærmest kan dufte bladenes aroma, men som Master Chief og co. lister sig frem, bliver nogle sovende Grunts pludselig spottet. Som tidligere kræver de naturligvis blot et slag med riflen, men hvis man nogensinde, som jeg, har savnet, at metan-beholderne på Grunts sprang i luften, så kan man nu glæde sig til en ordentlig eksplosion. Blot endnu en ekstra lækkerbisken blandt mange.

Snart bryder helvedet løs. Andre Grunts vågner fra dåd, hvilket både alarmerer de snu Jackals, der kan gemme sig i træerne med snigskytterifler, og Halo 3's nye hovedfjende, Brutes. Den primitive Covenant-race har i Halo 3 fået en større intelligensindsprøjtning, hvilket hurtigt kunne ses i deres taktiske fremgang på slagmarken. De benyttede sig især af muligheden for at smide Equipment, så der hurtigt kom et Bubble Shield i vejen for de mange indgående skud. Med marinesoldater til at holde fokus væk fra Master Chief, fik Jarrard dog flankeret den enlige Brute, mens den mere aggressive Arbiter allerede havde fået dræbt et par Grunts og Jackals.

Der er ingen tvivl om, at Halo 3 føles langt mere som originalen end Halo 2, hvilket Bungie heller ikke selv har lagt skjul på. Men at se det med egne øjne har kun overbevist mig endnu mere. Den måde som dine allierede kæmper, bevæger og snakker på, er i denne omgang langt mere overbevisende, og selve lydsiden i Halo 3 er nok til at tabe kæben. Grunts skriger deres latterlige og humoristiske beskyldninger af sted, mens marinesoldaterne ikke er langsomme til at hovere efter en succesfuld kamp.

Selvom vi kun fik relativt smalle passager at se, så er det tydeligt, at man har formået at lave en noget mindre klaustrofobisk oplevelse denne gang, som ligeledes giver en større følelse af frihed. Man bevæger sig nærmest fra ét større område til et andet, hvor fjenderne ikke kun er placeret overalt; de flytter sig også omkring. Derfor skal man meget selvstændigt vælge sin vej frem, hvilket blot gør det endnu sjovere at gå i kødet på den avancerede kunstige intelligens.

I slutningen af banen fik vi et lidt større område at se. Her kom vi ud til en flod, præcis som to Pelicans prøvede at flygte fra nogle jagtende Banshees; kun den ene Pelican var heldig nok til at undslippe angrebet. Som banen åbnede sig op fik vi muligheden for at se lidt flere Brutes i aktion på én gang, hvilket i sidste ende viste sig at være en for stor mundfuld for Brian Jarrard, der efter et par synkroniserede angreb måtte bukke under. Dette markerede samtidig slutningen for dagens fremvisning af Halo 3's singleplayer.

Selvom det kun var en ekstremt lille portion på et meget tidligt tidspunkt i spillets historie, så var jeg mere end imponeret. Det overgik muligvis ikke forventningerne, men det levede bestemt op til dem, og efter længere tids skeptiske overvejelser omkring spillets egentlige format, var det dejligt endelig at få spillets kaliber bekræftet. Hvorvidt Halo 3 er i stand til at holde kvaliteten og tempoet oppe gennem hele spillet, finder vi naturligvis først ud af til september, men nu ved jeg udmærket godt, at min ventetid bliver alt for lang og modbydelig.

Halo 3Halo 3Halo 3
Halo 3Halo 3Halo 3
Halo 3Halo 3Halo 3
Halo 3Halo 3Halo 3
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: Mulldarran
    2007-08-27 22:46

    Arh, okay. Så forstår jeg, min fejl

     
  • Skrevet af: Jesper Nielsen
    2007-08-27 13:53

    Mulldarran -->

    Du kigger desværre ikke ordentligt efter. Jeg introducerer med at forklare, at jeg hidtil ikke har været synderligt imponeret, men efter den præsentation som artiklen er baseret blev jeg meget imponeret.

     
  • Skrevet af: Mulldarran
    2007-08-27 11:37

    Sjovt at han starter med at sige at han ikke blev imponeret, men så i slutningen siger at han var "mere end imponeret."

    Men okay, jeg glæder mig virkelig meget til spillet. Jeg læste previewet på IGN for lidt tid siden, omkring Forge, og det lyder bare så vanvittig fedt!

     
  • Skrevet af: Elegande
    2007-08-26 21:53

    tror ikke du skal regne med at det udsættes

    http://xbox.boomtown.net/da_dk/articles/art.view.php?id=71776

     
  • Skrevet af: NOXdk
    2007-08-26 18:05

    Folk som bedømmer halo ud fra sin singleplayer har virkelig gået glip af noget. Halo er for mig først og fremmest multiplayer.

    Følelsen af at rive "ansigter", når du i et hop fra en høj tinde sniper ind med sniperriflen og rammer modstanderen lige mellem øjnene.

    Singlerplayer i halo 1 var rigtig god ja og måske bedre end den i halo 2 - men multiplayermæssigt er der en verden tilforskel. At anmelde halo udfra sine singlerplayer egenskaber er ligesom at anmelde battlefield spillene singlerplayer. I min mening i hvert fald.

    Jeg har ladet min xbox køle i et lang stykke tid, for at den er helt kold og klar, når denne perle udkommer. Personligt tror jeg stadig på en udsættelse af spillet, men det er måske bare mig, som er mistroisk?! Anyway glæder mig meget

     
  • Skrevet af: MAstergamer300
    2007-08-24 16:19

    Weeeee!

     
  • Skrevet af: snakepit
    2007-08-24 15:49

    Ja, Halo kunne jeg spille igennem på alle sværhedsgrader, uden problemer. Halo 2 havde jeg fået nok af efter første gang.

     
  • Skrevet af: Reidarm
    2007-08-24 15:03

    snakepit <--- Ja.. halo 2 var ikke særlig sjovt Singleplayer-mæssigt, når man har spillet det et par gange. Det var Halo 1 til gengæld..

     
  • Skrevet af: snakepit
    2007-08-24 14:34

    Nå ja, det lyder jo nogelunde. Håber så sandeligt det bliver lidt mere innovativt, end 2 gjorde i forhold til 1???

     
  • Skrevet af: Emiliatrix
    2007-08-24 14:21

    Det ser godt ud.
    De seneste SP-film på IGN har bestemt ikke sænket forventningerne

     
  • Skrevet af: Thomas Tanggaard
    2007-08-24 12:07

    --> Cleansation

    Så skulle det være ordnet. Det var en fejl i billede-databasen.

     
  • Skrevet af: Mafia
    2007-08-24 11:39

    Fuck hvor jeg glæder mig til det spil, men jeg er desværre på studietur

    Men jeg regner med at game det totalt når jeg kommer hjem

     
  • Skrevet af: Cleansation
    2007-08-24 11:22

    Hvorfor har i de samme billeder med og uden GR tags ?

     
 
Spilinfo
  • Format:
    Xbox 360
  • Genre:
    Action
  • Udvikler:
    Bungie
  • Udgiver:
    Microsoft
  • Antal spillere:
    1-4
  • Antal spillere online:
    1-16
  • Aldersgrænse:
    Fra 16 år
  • Premiere:
    26 September 2007
Halo 3
Din spilsamling
Jeres karakter:8/10
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

Gameplay: Green Day: Rock Band - Boulevard of Broken Dreams
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing Boulevard of Broken Dreams in action.

Gameplay: Green Day: Rock Band - When September Ends
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing When September Ends in action.

Gameplay: Socom 4
2010-03-17

Gameplay from the showfloor of GDC

Trailershow week 11
2010-03-16

Petter has gathered the hottest trailers from last week

GRTV News - 16 March
2010-03-16

GDC is over, and so Petter is back with the biggest news from last week.

Preview: Alan Wake Gameplay
2010-03-16

We went to see Alan Wake in Helsinki, Finland at developer Remedy, and came back with this gameplay straight from the game.

GDC 2010: Playstation Move - Gameplay Demos
2010-03-15

We filmed the Playstation Move press conference at GDC and have edited out the juiciest gameplay bits for you to enjoy. Socom 4, Little Big Planet, Mo..

Review: Guitar Hero: Van Halen
2010-03-15

Guitar Hero is back! Now featuring Van Halen, and other artists, such as Blink 182, Weezer and Judas Priest.

GDC 2010: 2010 FIFA World Cup South Africa interview
2010-03-13

Directly from GDC 2010 - here's producer Matthew Prior on 2010 FIFA World Cup South Africa.

GDC 2010: Fable III Presentation
2010-03-12

Peter Molyneux was at GDC (or rather a fancy hotel room close by) to show off Fable III. Listen to what he has to say about the third game in the seri..

Ship Simulator Extremes interview
2010-03-12

We had a interview with Frank Dolmans about the game Ship Simulator Extremes. Watch it right here...

Review: Sonic & Sega All-Stars Racing
2010-03-12

Petter has been playing one of the best Sonic games in a while, and a worthy contender to Mario's pole position in the Kart series. But can it live up..

GDC 2010 Blog: Playstation Move
2010-03-12

We were at the Playstation Move event in San Francisco and give you our impressions of Sony's new motion controller...

GDC 2010: EA Sports MMA Interview
2010-03-11

Bengt got to talk to the developer of the upcoming MMA game from EA Sports about the different fighters and rule sets.

Preview: Splinter Cell: Conviction
2010-03-11

Bengt has been trying out the long awaited new Splinter Cell game from Ubisoft. Bengt has the latest on what to expect.

GDC 2010 Blog: EA Sports
2010-03-10

Bengt and the camera crew visited the EA Sports event at GDC and took a minute to give us this video blog and a bit of a preview of the upcoming EA MM..

GDC 2010: Civilization V interview
2010-03-10

We caught up with Dennis Shirk, producer on the upcoming Civilization V in San Francisco. How does hexes and the elimination of unit stacks change the..

Review: BF: Bad Company 2
2010-03-10

More destruction, more action and more multiplayer from the multiplayer-oldtimers DICE. Not much more to say than, bring the verdict Petter.

God of War III review
2010-03-09

God of War III has been running hot at Gamereactor, and Rasmus delivers the GRTV verdict. As usual, lots of gameplay footage!

Trailershow - Week 10
2010-03-08

The GRTV team is back to show off some of the greatest trailers from last week.

Afstemning Hvilken styreform forventer du dig mest af i 2011?
  • 16% Sonys Move
  • 24% Microsofts Natal
  • 3% Nintendos Wii-mote
  • 18% Mus og tastatur som altid
  • 34% Joypad all the way!
  • 4% Trykfølsomme skærme
  • 2% Noget helt andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark