Viva Piñata: Trouble in Paradise

En nærmest latterlig lille zoologisk have, kaldet Twycross Zoo, passerer ruden på den taxa, der de sidste 40 minutter har kørt længere og længere ud på landet. Selvom jeg får sludret godt med chaufføren og ser til, mens den spansktalende sidemand blot sidder stille og har svært ved at få et ord indført, er kedsomheden efterhånden begyndt at ophobe sig. Pludselig drejer bilen skarpt til højre og stopper brat foran en stor mekanisk port, der både advarer med overvågning og bidske hunde. Chaufføren får hurtigt åbnet, og langsomt begynder turen op af en snørklet vej til Englands måske mest berømte udvikler. Det er unikke og naturskønne omgivelser, der omgiver det mediesky engelske firma, hvor et rigt dyreliv med ænder, gæs og sjældne fugle passerer overalt.

Turen til Rare er måske den mest unikke af slagsen, man som spiljournalist kan blive sendt på. Midt ude på det engelske land, langt væk fra storbyens larm og støj, ligger et større kompleks, der ovenfra set, ligner fem identiske gårdbygninger, og som gennem tiden har spyttet nogle af de største spiloplevelser ud overhovedet. Med alt fra Donkey Kong Country og Banjo-Kazooie til GoldenEye 007, Perfect Dark Zero og Conker's Bad Fur Day dominerede Rare fuldstændig Nintendo 64-konsollen, men efter Microsofts storslåede opløb af Rare seks år tilbage, har det været småt med succeserne. Den tilnærmelsesvis største var Viva Piñata i 2006, der glædeligt beviste, at Rares magi stadig er intakt. Og det er netop efterfølgeren til denne, Viva Piñata: Trouble in Paradise, der var første punkt på dagsordenen, da jeg trådte indenfor hos udvikleren, der om nogen har skabt rammerne for utallige barndomsminder.

Efter en blød landing i fremvisningsrummets lavtsiddende stole, starter en trio fra udviklerholdet spillet op, efterfulgt af de sædvanlige undskyldninger for, at spillet stadig er under udvikling og på ingen måde færdiglavet. Undskyldningerne kommer hurtigt til rette, da spillets introfilm sættes i gang af Adam Park, spillets assisterende producer, hvor figurerne ligner kludedukker, og et lille stopur og ramme omkring billeder vidner om filmens ufærdige tilstand.

Adam Park hopper heldigvis hurtigt videre, og straks som spillet titter frem på skærmen, griber det farverige Viva Piñata igen om mig. Det hele ser ganske genkendeligt ud, og der er ikke blevet pillet synderligt med grafikken, der dog selv den dag i dag imponerer med sine papirsflage-overflader og overvældende spektrum af farver. Selvom Viva Piñata: Trouble in Paradise, er en fuldblodsefterfølger til Rares seneste spil, så er Adam Park dog ikke bleg for at indrømme, at holdet udelukkende har ønsket at brygge videre på den anmelderroste formular og gøre hele oplevelsen langt bedre.

Alle, der har givet sig i kast med originalens farverige univers, har garanteret også varige men over den langtrukne og ret kedelige introduktion til ens nye have. En introduktion, der på én og samme tid var overpædagogisk og nogle gange umulig at forstå, og som dannede grobund for spillets berygtede første indholdsfattige time. En kritik, som Rare så sandelig har taget til sig, forstået og rettet med en lang række ændringer, der utvivlsomt vil gøre spillet endnu mere appellerende for både erfarne spillere og småbørn.

Først og fremmest tager spillet udgangspunkt i en grøn og kontrolleret have, så du ikke først skal slæbes igennem ukrudtsbekæmpelse og gødning, og dernæst er samtlige hjælpemissioner valgfrie, så du hurtigt kan springe forbi. Føler man sig alligevel nødsaget til at guides igennem spillets basale funktioner, så har Rare heldigvis indført et lille ikon, som altid viser dig vej og gør hjælpemissionerne gennemskuelige for enhver.

Vigtigst i hele denne sammenhæng er dog muligheden for at omgå det traditionelle spil helt og aldeles, og i stedet springe direkte ind i en sandkasse, hvor du kan lege ligeså tosset med din have, som du vil. Her vil du starte med væsentligt flere penge og opgraderet udstyr, så du udelukkende skal lokke de nuttede og sjove piñataer til, og forsøge at få økonomien til at rulle ved at proppe dem med slik og sende dem til fester og fødselsdage. I originalen gik hele dette koncept med at sælge de søde piñataer tabt, men er heldigvis er det gjort væsentligt mere indlysende og intuitivt. Nu fyldes papirdyrene med slik af langt flere og endnu mere simple handlinger, såsom at få dem til at spise, men hvis du går ind og personliggør de små skabninger, ved at navngive eller udklæde dem, ser du dem også vokse.

Et af spillets vigtigste nye tiltag, er muligheden for at pusle om sin have med en ekstra person ved sin side. På nuværende tidspunkt kunne Rare kun bekræfte, at det er muligt i sandkassen og på en enkelt Xbox 360-konsol, men det er tydeligt, at de arbejder hårdt på at føre co-op funktionen med over til Xbox Live. Lidt som implementeringen i Super Mario Galaxy, får den anden spiller ikke fuld kontrol over spillet og kan eksempelvis ikke bygge nye huse eller andre konstruktioner, men med en spade i hånden, kan man hurtigt hjælpe til rundt omkring i havnen. Især fordi den anden spiller optjener en form for magi for hver nyttige handling, og denne kan i sidste ende bruges på at forvandle ting i haven til nye, forbedrede objekter.

Selvom co-op er en vigtig og tiltrængt mulighed, så kunne spillets producer, Steve Brand til et tydeligt overrasket publikum præsentere spillets langt største, mest visionære og på længere sigt vigtigste tilføjelse. Gemt bag skærmen hev han en bunke kort frem, på størrelse med spillekort, men med piñataer af alle størrelser og typer på fronten. Det lille og fikse kamera til Xbox 360 blev tilsluttet, kortet viftet foran - og puff! Pludselig stod der en forvokset papirsgorilla midt i haven. Med en lille kodelæsningsteknologi kaldet Piñata Vision, kan man i Trouble in Paradise indsætte ikke kun nye piñataer, men også skifte vejr, låse op for specielle bygninger og hvad fantasien ellers rækker til, udelukkende ved at vifte forskellige kort foran kameraet. Rare havde til lejligheden lavet en speciel piñata til hver af de fremmødte journalister, så jeg kunne eksempelvis indsætte en abe med navnet Jesper, da jeg efter præsentationen legede rundt i haven.

Ligheden med Pokémon var indlysende grundet kort-mediet, men Steve Brand forsikrede om, at dette ikke var et nemt forsøg på at tvinge ekstra penge ud af hungrende forbrugere. Selvom det ikke er besluttet, hvordan Rare og Microsoft selv vil distribuere disse kort, så er det slet ikke betydningsfuldt, da alle spillere, så let som ingenting, selv kan lave deres egne kort. Dette fungerer uhyre simpelt ved, at spillets nye fotomulighed, ikke kun tager pæne billeder af dine motiver, men samtidig forsøger at fortolke billedets indhold og omskrive dette til en kode, som kameraet kan læse. Står der eksempelvis en Yeti med moustache og tophat på billedet, så laves dette om til en lille stregkode øverst på kortene. Dette betyder, at du vanvittigt nemt kan dele alle dine kreationer med andre på Internettet, ved at smide dine selvlavede kort op på et forum eller lignende, og da kameraet også kan læse fra skærme, skal du bare smide det op foran din PC-skærm, eller måske en iPod.

Pludselig havde jeg kæmpemæssige dyr som gorillaer, elge og yeti'er rendende rundt i haven, mens meget specielle kort gav mig uendeligt med penge og låste op for alle tingene. Med over 100 piñataer til rådighed, ikke mindst takket være muligheden for at smutte til en ørken eller et snelandskab, for at fange områdernes respektive dyr, og endnu flere muligheder for at tilpasse og forme sine piñataer, ser jeg allerede frem til at dele skøre kreationer som kick-ass kyllingen Cluck Norris og en elg, der ved juletid forvandler sig til et rensdyr, med spillere over hele verden.

Selvom Viva Piñata: Trouble in Paradise ligner forgængeren ved første øjekast, så er det tydeligt, at Rare har lyttet til klagerne og forbedret spillet på næsten alle tænkelige punkter. Jeg blev hurtigt trukket tilbage til det fantastiske univers, og denne gang ser det ikke ud til, at frustrationsøjeblikke skal sparke mig ud igen - i hvert fald ikke lige med det samme. Jeg havde stadig ønsket mig en større have til mine ivrige, grønne fingre, men selvom der er flere nye tiltag, end denne spalteplads tillader at berette om, så er det tydeligt, at Rare har endnu flere tricks oppe i ærmet. De er stadig meget tavse omkring mulighederne over nettet, men gennem et smugkig rundt i menuerne, fandt jeg blandt andet ud af, at det bliver muligt for ens piñataer at dyste i diverse discipliner mod andre.

Trouble in Paradise bevæger sig ikke mileskridt i nye retninger, men med mange af de efterspurgte ændringer og tilføjelser til den elskede, søde kerne, bliver det en langt mere gennemarbejdet og behagelig oplevelse end originalen, og et tiltag som Piñata Vision, beretter atter om Rares visionære kompetencer. Til september kan du i hvert fald atter finde mig i haven, men hvor længe er det store, tilbagevendende spørgsmål, som må forblive ubesvaret lidt endnu.