Left 4 Dead
Dan fælles front mod de fodslæbende zombier. Blichfeldt og hans venner har allerede gjort det, da de forleden testede Valves herlige actionspil.
Det er svært ikke at glæde sig, når den amerikanske udvikler Valve fortæller om nye projekter. Med Half-Life-serien, Orange Box og Steam, har firmaet ikke kun skabt sig et navn, men også en rolle, som en af PC-platformens største forsvarere.
Derfor var det for mig, en særdeles ærgerlig beslutning, da Valve opkøbte Turtle Rock Studios, og besluttede sig for at lade deres Left 4 Dead blive studiets næste store projekt. Ser du, i min verden har de levende døde altid rangeret lige omkring den uønskede sweater, du fik juleaften, eller tømmermændene dagen efter en bytur, på listen over ting, jeg gerne så ikke eksisterede. Med deres søvnige traven og konstante stønnen, er det kun Shaun of the Dead og 28 Days Later, der tilnærmelsesvist har undskyldt deres fiktive eksistens i min verden.
Behøver jeg at sige, at jeg ikke følte mig særlig parat, da jeg endelig fik chancen for at prøve Valves seneste projekt? En ven havde allerede grebet den anden controller, og for selskabets skyld så jeg mig nødsaget til at følge trop, et valg, jeg nu er glad for jeg tog.
Tre karakterer løber forvildet rundt på skærmen foran mig. Jeg er fjerde mand i det lille hold, og uden for den nærmeste dør kan man høre kradsen, en konstant strøm af intetsigende stemmer og skridt, der kommer tættere og tættere på. Da døren brydes op er den første respons, at fyre magasin efter magasin mod strømmen af levende døde. Antallet er dog for stort, og mens jeg prøver at holde dem for døren, begynder min makker at lede efter en anden udvej. "Kom nu!", råber han, mens jeg løber mod rummets anden udgang, og de to sidste karakterer, som styres af konsollen, følger med.
Vi når ikke rigtig at blive klar over, hvor vores flugt fører os hen, men fast sidder vi alligevel aldrig. Tempoet er hele tiden højt, og paranoiaen i fuld effekt. Valve har ganske tydeligt lade sig inspirere af en af mine to, undskyldte zombiefilms favoritter. Selvom en zombie-komedie som Shaun of the Dead havde været sjov i spilform, er jeg glad for at kunne genkende 28 Days Later i fjendernes rabiate opførsel og jagt.
Da jeg bliver overmandet af tre zombier, der ønsker at tygge på mit hoved, skriger jeg på hjælp, hvilket jeg får i form af adskillige skudsalver, der blæser hovederne af de allerede døde fjender. En af mine konsolstyrede venner kaster hurtigt en gang plaster efter mig, hvilket hjælper på helbredet - samarbejdet er hele tiden i fokus.
Faktisk er noget af det, der imponerer mig mest, hvor naturlig den kunstige intelligens indgår som del af holdet. Hvor jeg og min kammerat holder os beskæftiget med at skyde zombier til støv, sørger de to konsolstyrede dele af holdet, for at lede efter udgange, helbrede os og i det hele taget udfylde de roller af holdet, vi ikke selv gider.
Systemet der styrer den kunstige intelligens er blevet udviklet specielt til Left 4 Dead, og har fået navnet Director. Det administrerer dog meget mere dine hjælperes kunstige intelligens, og står også for balanceringen af spiloplevelsen. Således afgøres det hele tiden, hvor godt du og dit hold gør det, men uden, at du nogensinde selv får det at se. I stedet balancerer Director antallet af fjender, hvor de skal dukke op, dialog mellem karaktererne, samt visuelle effekter, alt sammen ud fra holdets formåen.
Desværre skuffede den version vi prøvede groft, når det kom til det grafiske. Valves Source-teknologi, som driver hele værket, er en konstant udviklende platform, som den dygtige udvikler har formået konstant at videreudvikle. Det ser man bare ikke her. Områderne er underligt tomme for alt andet end zombier, og kun en enkelt bil eller lidt indendørs stole og borde, har sneget sig ind hist og her. Våbnenes proportioner er helt forskruet, og når en shotgun ligner et ikke-virkende luftgevær, ved man, at der er noget helt galt.
Hvis Valve kan få finpudset Director, bevare samarbejdet og skruet op for blusset på den grafiske front, kan Left 4 Dead meget vel blive den næste storsucces for firmaet, i stil med den store Team Fortress 2-succes. Det her er ikke ment som en udgivelse af samme episke format, som firmaets Half-Life serie, men i stedet en solid, original multiplayeroplevelse, og det tror vi på, det kommer til at leve op til.
Solid multiplayer oplevelse, der endnu lige mangler den sidste omgang finpudsning.
- Skrevet af: cheeseman2008-12-21 23:39Hvor henter jeg demo?

- Skrevet af: Bio2008-11-14 12:45Jeg har spillet PC udgaven sammen med 3 venner og det var tæt på den bedste multiplayer oplevelse jeg nogensinde har haft.
Og med alle grafiske indstillinger på max har jeg på ingen måde noget at brokke mig over den vej.
I første bane kan jeg godt være lidt enig i at den er lidt tom, men subway banen er da super fed med masser af objekter i.
Dertil kommer at våbnene er så fede at man får en lille stiffy på
Hunting Rifle + Zombies hovede bliver man aldrig træt af
Skrevet af: frans2008-11-13 20:05Kan på ingen måde se, at spillet mangler noget på den grafiske front, synes det har det samme gode stil som f.eks. Half-Life 2, det har ikke så travlt med at skjule sig bag effekter. Animationerne er virkelig stærke og dette er et multiplayer-spil, det vigtige er at det kører hundrede procent flydende, og taget i betragtning af det ekstreme antal fjender og flydende animationer er det imponerende at spillet ikke lider af nogle former for slowdowns.
Nåh, men jeg spillede demoen splitscreen hjemme hos en ven idag på Expert, hold kæft det var vildt fedt!
Vi kæmpede med det hele dagen, før vi endelig kom til varerhuset, hvor jeg stod bag ved gatlingunnen, mens min makker beskyttede mig. Bot'sne er faktisk også rigtig kloge og det samme angår Boss zombierne. So far ligner det GOTY klarrt det spil, der står højst på min ønskeseddel 
Skrevet af: misuma2008-11-13 16:46Fed intro i demoen...hvonår kommer filmen?
Skrevet af: Emiller2008-11-13 14:35Valve er simpelthen geniale!
Skrevet af: dødsensfarlig2008-11-13 14:23Heavy: hos valve har der aldrig været fokuseret på den bedste grafik men mere på den bedste oplevelse.
Skrevet af: frans2008-11-12 19:04Som altid stoler jeg på Valve, de er den eneste udvikler tilbage, der aldrig har skuffet mig
Skrevet af: Wicked Wombat2008-11-12 18:26fed demo
glæder mig virkelig til at prøve det der Versus.. man hende med de lange negle er sku creepy!
Skrevet af: chrbonde2008-11-12 12:42PC udgaven har åbenbart ikke helt de samme problemer som konsoludgaven. Jeg har egentlig ikke nogen særlige kritikpunkter hverken på grafikken eller våbene. Spillet kører godt på ældre computere, og man bliver faktisk imponeret over horden af hvor flydende de levende døde, kombineret med gore-systemet bevæger sig. Våbene har også en udemærket tyngde, og shotgunnen føles ret kraftfuld, når man affyrer et skud mod 2-3 fjender, der falder til jorden med afrevne kropsdele.
Jeg har spillet den tidlige demo en hel del, og L4D kan ikke andet end at blive en succes, hvis man altså har nogen at spille med. (eller finder sig en god server) Jeg har dog oplevet en del problemer med netværket, og man bliver ofte smidt ud af server, eller ikke kan få forbindelse. Håber de fikser det.
Skrevet af: julemand1012008-11-12 10:45Må indrømme at jeg var meget i tvivl hvad angår dette spil men da jeg ikke længere kunne vente til demoen måtte jeg pre order det og tage chancen og det har jeg på intet tidspunkt fortrudt. Da jeg prøvede spillet første gang tænkt jeg hele tiden på om dette koncept kunne holde til at blive spillet igennem flere gange. Efter at have spillet de samme 2 baner igennem over 10 gange kan jeg nu kun sige at Valve har gjort det igen. Spillet forbliver underholdende (især når man spiller med andre spillere over nettet) og vil næsten sige det kun bliver bedre for hver gang da du aldrig kan forudsige hvad der sker mens ens erfaringer konstant minder en om hvad der før er sket (og så tror man jo det sker igen fordi alle andre spil på markedet netop altid gør det samme).
De forskellige typer af zombier er også godt fundet på og det er mildt sagt fantastisk hvordan Source motoren kan styrer bunker af zombier på en gang uden at det påvirker FPS.
Hvad angår det grafiske ved jeg ikke med Xbox versionen men PC versionen er helt på højde med mange andre spiltitler. Desuden skal det også lige tages med at spillet kan spilles på fuld grafisk af selv ældre computere. Personligt er grafikken ligesom ved Half-life og andre valve spil. Den er ikke perfekt men holder præcis så godt at man lever sig med i universet. Og da gameplay i spillet er lige så højt som andre Valve titler så gør det heller ikke noget.
Kort sagt. Valve har gjort det igen og jeg kan kun anbefale alle at hente den gratis demo som alle nu kan hente via Steam (uden at man skal pre order).
Skrevet af: god-is-satan2008-11-12 09:31?????? ved ikke regtigt hvad jeg skal skrive om dette spil håber det bliver godt
Skrevet af: Dark_Side2008-11-12 09:29Har demoen, mega fedt spil.
Uden tvivl det bedste zombie spil ever!!!
Skrevet af: Sploink2008-11-12 09:13Synes det ser lidt fesent ud nu.
Bliver spændende at se den færdige version
Skrevet af: HeAvY6642008-11-12 09:04Ser jeg sku frem til. Det at blive jaget af en horde zombier, mens man føler sig cornered i et hus, for til sidst at finde en udvej....det lyder til at være lige min boldgade
Grafisk er den desværre ikke nogen perle, når jeg ser på de screens der er... men mon ikke Valve og Skildpade Rock får gjort noget ved det
- Format:PC, Xbox 360
- Genre:Action, Gys
- Udvikler:Valve, Turtle Rock Studios
- Udgiver:EA
- Antal spillere:1-2
- Antal spillere online:1-8
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:20 november 2008
| Jeres karakter: | 8/10 |
- 8/10 Mike JezZ
De sidste 4 timer i mit liv er ændret... - 5/10 VW
Left 4 Dead er et udenmærket spil, helt klart.... - 9/10 FPS TOBI
Valve har virkelig gjordt sig umage med Left 4... - 9/10 Snuggle
Endnu en anmeldelse, igen på engelsk. Håber i kan... - 9/10 theGreyLaguz
I Left 4 Dead er der udbrudt en omfattende... - 9/10 Nike
En meget velkendt genre inden for film er zombie... - 9/10 dudis1
Mange singleplayer nutildags har en onlinedel....
- Killing Floor PC
- Human Element Multi
- Deadly 30 PC
- The House of the Dead: Overkill - Extended Cut PS3
- Mindjack PS3/Xbox 360
- Left 4 Dead 2 Multi

The Bureau: Xcom Declassified

Watch Dogs

Wolfenstein: The New Order

Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs


















































