Watchmen: The End is Nigh

Det måtte ske før eller senere. Watchmen, Alan Moores sublime tegneserie om maskerede selvtægtsmænd (og kvinder) går til filmen. Og mens tegneserieforlægget ikke virker oplagt som filmmateriale, er tanken om et spil bygget over tegneserien utænkelig. Hvordan laver man et spil over en tegneserie, hvor fokus er på folk, der taler og ikke slår på hinanden?

Svaret er naturligvis, at det gør man ikke. I stedet for at følge tegneserien og filmens handling, der er sat i 1980erne, foregår spillet i 1970erne. Således sikrer danske Deadline Games at spillets handling trygt befinder sig i det velkendte territorium; Øretævernes holdeplads.

Watchmen: The End is Nigh er opdelt i episoder og har heltene Nite Owl og Rorschach i hovedrollerne. For de uindviede kan det nævnes, at Nite Owl er en Batman-agtig gut, der besejrer sine fjender ved hjælp af forskellige himstregimser, mens Rorschach... tja, han er en psykopatisk gut i trenchcoat, der gennemtæver sine modstandere, hvilket sådan set virker sympatisk nok. Spillets plot er faktisk inspireret af tegneserien. Spillets producer Søren Lund forklarer: "Hvad vi tænkte var at her er de her figurer, der er klædt ud til fest. Men da tegneserien finder sted, er festen faktisk overstået. I vores spil er festen stadig i gang."

Dette udmønter sig i en række episoder, hvor spilleren i rollen som enten Rorschach eller Nite Owl slås mod en masse forbrydere. Og da disse maskerede hævnere faktisk bare er almindelige mennesker i et fastelavnskostume, er der ikke noget med superkræfter her. I stedet præges gameplayet af figurernes individuelle særheder. Nite Owl er den retfærdige og prøver at uskadeliggøre sine modstandere på en human måde. Han bruger gasgranater og andre Batman-agtige redskaber til at komme gennem banerne.

I direkte modsætning er Rorschach, der mest af alt minder om en gletscher. Han går stille og roligt gennem miljøerne med begge hænder i lommerne. Men kommer man i vejen for Rorschach eller fornærmer man hans sans for retfærdighed, bliver man tværet ud. Bogstavelig talt, da han er en brutal og effektiv kæmper, der ikke skyr noget for at udslette modstanderen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det virker derfor også ret naturligt, at Rorschachs specialangreb er et vredesudbrud.

Selvom spilepisoderne mest af alt ser ud til at kombinere en ganske glimrende grafik, to karismatiske superhelte og et Streets of Rage-agtigt gameplay, vil der også være mere intellektuelle udfordringer.

Eftersom både Rorschach og Nite Owl er på skærmen samtidig, er der mulighed for co-op. Således skal de to figurer hjælpe hinanden gennem banerne. Rorschach kan dirke aflåste døre op, mens Nite Owl har en entrehage, der kan løfte ham over forhindringer. De to heltes specielle evner vil både hjælpe dem gennem banerne og lukke op for hemmelige områder.

Når spilforlægget er så elsket og værdsat som Watchmen, er det naturligt også at være en smule vagtsom overfor det endelige resultat. Dog ser det ikke ud til at selve historien bliver det svageste element. Den er nemlig skrevet af tegneserie-veteranen Len Wein, der også var redaktør på Watchmen-tegneserien. Historien vil blive fortalt mellem hver bane og fortælles ved hjælp af nogle animerede sekvenser, overvåget af Watchmen-illustratoren Dave Gibbons. Samtidig låner skuespillerne Patrick Wilson og Jackie Earle Haley (henholdsvis filmens Nite Owl og Rorschach) deres stemmer til projektet for at holde oplevelsen så autentisk som muligt.

Søren Lund understreger også at der bliver arbejdet hårdt på at gøre spillet så tro mod tegneserien som muligt. Begivenheder nævnt i tegneserien finder eksempelvis sted i spillet. Selvom der stadig er plads til en vis usikkerhed, ser det ud til at Watchmen: The End is Nigh vil tilbyde et ganske solidt beat 'em up, tilsat Watchmens herlige univers.