Preview

Rag Doll Kung Fu: Fists of Plastic

Publiceret 2009-02-27
Tekst: Thomas Blichfeldt
Dette er en annonce:

Find actionfigurerne frem og gør klar til at gengive dine favorit Kung Fu-film. Blichfeldt har gjort det, og er endt med at blive pryglet sønder og sammen...

Det tog Capcom 18 år at perfektionere deres teknikker i en sådan grad, at de endelig følte sig i stand til at lave det fjerde spil i Street Fighter-serien. 18 år, hvor man igen og igen genopfandt persongalleriet i seriens forskellige underafsnit, for i sidste øjeblik at skifte dem ud, fordi man ikke følte de passede ind.

Med en sådan baggrund er der intet at sige til, at det i dag kun er et fåtal der tør røre kampspilsgenren, for hvordan skulle man på nogen måde kunne hamle op den erfaring og de resourcer, som Capcom har brugt?

Spørger man svenske Tarsier Studios er jeg ikke sikker på, at de nogensinde har gjort sig alle disse tanker, og måske derfor er Fists of Plastic et kampspil, der dog kun bevæger sig løst inden for genrens rammer.

Ragdoll Kung Fu var originalt Mark Healeys hjertebarn, mens han endnu var ansat hos Lionhead. Men da projektet lige pludselig fik stor opmærksomhed, dedikerede han sig fuldstændigt til det og grundlagde udvikleren Media Molecule. Hvis det navn ringer nogle klokker, er det måske fordi Media Molecule senere skulle udvikle det spektakulære Little Big Planet, som stadig er et af de stærkeste kort PlayStation 3 har at byde på.

Rag Doll Kung Fu: Fists of Plastic
Længe før ideen om Ragdoll Kung Fu havde fundet vej til Mark Healeys kreative hjernedel, var han allerede godt i gang med spiludviklingen. Det første spil hed KBG Super Spy til Commodore 64, og da han senere søgte arbejde hos Bullfrog arbejde han på spil som Theme Park, Magic Carpet og Dungeon Keeper. Han hoppede også med da Peter Molyneux forlod Bullfrog og startede Lionhead, hvilket var hvor spirerne til Kung Fu-spillet blev sået.

Kung Fu-projektet blev dog modtaget knapt så favorabelt som Little Big Planet, og ikke mindst var den mystiske kontrol et stort problem. Når hver bevægelse skulle laves manuelt med brugen af musen, blev de i teorien voldsomme kampe hurtigt afløst af klageskrig og frustrationsbrøl fra brugere verden over.

Derfor er den svenske udvikler startet helt forfra, og har blot valgt at genbruge rammerne som allerede var grundlagt med det første spil. Platformen er skiftet fra PC til PlayStation 3, og eksklusiviteten skulle være garanteret med Media Molecules tætte samarbejde med Sony. Endnu bedre er dog at kontrollen har forladt musen og nu er blevet klistret ud over Sixaxis-controlleren, hvilket i et snuptag gør det hele uendeligt mere tilgængeligt end før.

Med den venstre analogpind styrer man derfor sin lille figur, der mest af alt ligner noget fra et gammeldags dukketeater, hvor hver dukke holdes oprejst af snore et eller andet sted over scenen. Den lille figur vakler rundt, og hvert led i kroppen reagerer konstant i overdrevet form, hvilket specielt gør sig godt når der skal angribes. Med lidt trykken på controlleren sparkes og slås der nemlig i vilden sky, naturligvis fulgt til dørs af "hu, ha" skrål, som var man tilskuer til en lavbudgets actionfilm.

Men Tarsier har gravet dybere end som så i controllerens muligheder, og derfor bliver Sixaxis'ens tilt-kontrol benyttet til fulde. Vender du derfor controlleren på hovedet, må du se din figur gå i skrædderstilling, begynde at meditere og langsomt stige til vejrs, mens Chi omdannes til livsstyrke. Chien kan bruges til adskillige specialangreb, og for eksempel kan du gøre dine slag eller spark ekstra potente ved at hive controlleren til den side du slår, i samme øjeblik du trykker på knappen. Synes du modstanderne er for tætte på, kan du i stedet løfte controlleren mod himlen, for derefter hurtigt at bevæge din mod gulvet, hvilket udlader en krafteksplosion der slynger alt i omkredsen ad pommern til.

Angrebene får du brug for, og er det ikke fordi du har inviteret tre venner til multiplayerkamp, er det med ganske stor sandsynlighed fordi du gør dig forhåbninger om at gennemføre nogle af spillets mange enspiller udfordringer. Disse rangerer fra simple slagsmål hvor flest mulige modstandere skal tæves, inden din livsenergi er sivet ud af dukken, til varianter som Capture the Fish og King of the Hill.

Rag Doll Kung Fu: Fists of PlasticRag Doll Kung Fu: Fists of Plastic
De fleste har den forkerte opfattelse at Kung Fu refererer til en specifik kampstil, men ordet har i stedet en helt anden betydning. Faktisk er Kung Fu på kinesisk en betegnelse, der kan bruges om enhver form for evne som en person har dedikeret sig til. Snakkes der om kampsport er ordet Wushu en mere rammende betegnelse.

Capture the Fish lader dig og tre andre kombatanter kæmpe om en slibrig fisk der skal fanges og bringes tilbage til ens egen base, hvor den skal dumpes i en gryde for at score points. I King of the Hill handler det i stedet om at de øverste platforme giver flest points, og det derfor gælder om at indtage og forsvare disse, men modstanderne prøver at sparke én ned. Sådan er der adskillige varianter af multiplayer-favoritter, med det til fælles at de alle sies gennem det forunderlige dukkeunivers.

I spilregi er den bedste sammenligning med Fists of Plastic Nintendos utroligt populære Super Smash Bros, der ligeledes byder på knapt så seriøse slåskampe, hvor det er den hovedløse action der er i fokus frem for de komplekse strategier. En kæmpe stor forskel er dog at Tarsiers nyeste projekt eksklusivt vil blive solgt over PSN, og således vil være optimeret til at kunne spilles med vennerne online allerede fra dag et.

Vi forventer at dette bliver det spil som Mark Healey egentlig havde håbet på at lave, inden han og resten af Media Molecule fik den vidunderlige idé at gå i gang med dukkeuniverset, som senere skulle blive Little Big Planet. Der er intet der indikerer at Fists of Plastic skulle blive den endegyldige multiplayeroplevelse, men som uskyldig underholdning for spillere med hang til Kung Fu-film og originalitet i spil, kunne det meget vel blive ventetiden værd.

Et originalt indslag, der til den rigtige pris kunne blive en god multiplayer-tidsrøver. Vi afventer det færdige spil.

Rag Doll Kung Fu: Fists of PlasticRag Doll Kung Fu: Fists of PlasticRag Doll Kung Fu: Fists of Plastic
Rag Doll Kung Fu: Fists of PlasticRag Doll Kung Fu: Fists of PlasticRag Doll Kung Fu: Fists of Plastic
Rag Doll Kung Fu: Fists of PlasticRag Doll Kung Fu: Fists of PlasticRag Doll Kung Fu: Fists of Plastic
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-06-05 16:47

    ^^
    det er nu også ganske gratis, såeh...

     
  • Skrevet af: jojo4
    2009-06-05 16:45

    jeg gider sgu ikke bruge 500 kr på de der dukker så heller mine egne plastiskfigure

     
  • Skrevet af: Nemesis-
    2009-05-15 19:38

    "der til den rigtige pris kunne"

    Jeg vil mene det står til den helt rigtige pris!

    0 kr. er et beløb, jeg godt kan lide

     
  • Skrevet af: Dallersej
    2009-04-13 15:58

    Har lige købt spillet til PS3 - og det er sjovt synes jeg. Mega fedt multiplayer game. Hvis de virkelig vil sælge dette spil, synes jeg de skulle lægge en online del ind, hvor man kan kæmpe med andre over nettet.
    Det kunne være fedt

    - men spillet er pengene værd. (efter spillet kun koster 75kr. eller sådan noget )

     
  • Skrevet af: Schmonkey
    2009-03-30 16:21

    Dette kunne godt gå hen og blive mit andet PSN spil. Ser mega grineren ud Kan godt forestille mig og vennerne flække af grin mens vi spiller det

     
  • Skrevet af: zippo25
    2009-03-25 08:47

    "glad på sony-brugernes vegne at de eneligt får noget ud af de mange penge de har indvisteret i PS3'eren"

    emh

    Mange penge? PS3 koster det samme som en box med alle adon's. Og din besked er 2 år gammel da der er mange fede spil på PS3. Denne spil er nok det sidste der vil booste sony's salg.

     
  • Skrevet af: Cleansation
    2009-03-01 22:15

    Kunne være fantastisk hvis sony købte MM... Så ville krigen med MM og Lionhead virkelig være fedt især når de kun ligger et par 200 meter fra hinanden.

    Kinox : Køb en ps3 og sig at folk med en ps3 "eneligt får noget ud af de mange penge de har indvisteret i PS3'eren,".

    5 af de fedeste spil oplevelser den her generation har været eksklusivt til ps3, jeg har også 360 men MGS4, Uncharted, LBP, Killzone 2 og Valkyria Chronicles har klart været det bedste af det bedste for mig sammen med fable 2... Og ja flere ekslusive til 360 kan jeg faktisk ikke finde jeg virkelig elskede, alle de andre som jeg synes var rigtig gode kan man få til pc som mass effect....

    Hvis jeg skulle stå idag kunne og vælge en ville det klart blive ps3. Er træt af at høre på folk hver gang et ps3 spil for gode anmeldelser sige "Nå nu får i endelig noget" når der allerede er masser af fede ting og til slet ikke så mange penge når man antager man skal have online på begge.

     
  • Skrevet af: Kinox
    2009-03-01 21:56

    Håber at MM bliver uvenner med Sony og stifter bekendskab med en hvis box som hedder Xbox 360.

    Ej spøg til side jeg er glad på sony-brugernes vegne at de eneligt får noget ud af de mange penge de har indvisteret i PS3'eren, og håber kun at MM vil blive ved med at "Supporte" Sonys maskin-monster, og måske laver et sidespirng med Microsoft.

     
  • Skrevet af: Cleansation
    2009-02-27 20:35

    Heh mit kostume som jeg lavede kom med i det første.

     
  • Skrevet af: DreXorZ
    2009-02-27 17:54

    Jeg syntes faktisk etteren var ret sjovt... Jeg bliver nok nødt til at holde øje med det her...! =)

     
  • Skrevet af: misuma
    2009-02-27 16:44

    Thomas Blichfeldt - Lækker læsning at komme hjem til, dette spil har jeg længe ventet på. Har du et bud på en releasedato?

     
  • Skrevet af: Thomas Blichfeldt / GR®
    2009-02-27 14:22

    Virus:
    Hehe, sandt jeg er ikke en haj til Smash Bros.

    Street Fighter og Soul Calibur all the way

     
  • Skrevet af: Virus
    2009-02-27 14:15

    "I spilregi er den bedste sammenligning med Fists of Plastic Nintendos utroligt populære Super Smash Bros, der ligeledes byder på knapt så seriøse slåskampe, hvor det er den hovedløse action der er i fokus frem for de komplekse strategier."

    ...
    Det lyder som om, Blichfeldt ALDRIG har fået smæk af en Melee pro
    Kan det forresten passe, at spillet indeholder en Break the Targets-agtig mode? (billede 3 og 4

     
  • Skrevet af: Thomas Blichfeldt / GR®
    2009-02-27 14:12

    Simpatico:
    Eller det er alt for tydelig at du vælger at se bort fra den MASSIVE kritik der var af det første spil, samt hvor hurtig det blev glemt på trods af den store hype.

    Bare fordi du ikke er enig, er det ingen grund til at begynde at kaste mudder...

     
  • Skrevet af: Simpatico
    2009-02-27 14:06

    Det er alt for tydeligt at den der har skrevet dette, ikke har spillet 1eren.

    Tillagt 2009-02-27 14:11:
    Jeg håber at man også i denne version kan flyve af at spise svampe. 1eren var ret fed.

     
  • Skrevet af: Anung Un Rama
    2009-02-27 13:58

    Fedt! Etteren var vild fedt

     
 

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

Presentation: Ship Simulator Extremes
2010-02-09

The developer VSTEP has made many profesional training "games" for fire-departments and so on, and this year their coming with the next version of the..

Event: Nordic Game Jam 2010
2010-02-09

Nordic Game Jam is a workshop where developers, students and all sorts of creative people come together to make games in 48 hours. Petter took a walk ..

Bioshock 2 - First 5 minutes
2010-02-08

We recorded the first five minutes of gameplay from Bioshock 2. Have a look at what the return to Rapture looks like...

Presentation: Lionheart: King's Crusade
2010-02-08

Neocore games gives us a presentation of their upcoming real time strategy game based on the crusades of Richard Lionheart.

Interview: Crayon Physics
2010-02-08

We met with Petri Purho the maker of Crayon Physics, the physics based doodling game for PC and Iphone, to talk about game development and how the ide..

GRTV News February 5
2010-02-05

Here is Petter once again with gaming news from this week and a very special guest.

Interview with Peter Molyneux
2010-02-05

We met up with Peter Molyneux at Game Jam in Copenhagen last weekend and asked him about indie games and the future of Natal. As a bonus, we got a tea..

Interview: Majesty 2: Kingmaker
2010-02-04

Bengt has a chat with associate producer Mattias Lilja about the upcoming Majesty 2 expansion Kingmaker.

Preview: Battlefield: Bad Company 2
2010-02-04

Jonas Elfving from Sweden has played the second game in the Bad Company series, wich features more multiplayer, more weapons and of course, more destr..

Review: Mass Effect 2
2010-02-03

One of the biggest games of the year is already here. Thomas and Petter take a closer look at the second chapter of Commander Shepards galaxy saving e..

Review: Dark Void
2010-02-03

Petter has been playing the rocketeer inspired game, and has the final verdict here at GRTV.

Preview: ModNation Racers
2010-02-02

What do Jonas Elfving and Bengt Lemne think about ModNation Racers - the PS3 exclusive "Mario Kart meets Little Big Planet"?

Presentation: Majesty 2: Kingmaker
2010-02-02

Mattias Lilja, associate producer at Paradox Interactive, gives us a presentation of the Majesty 2 expansion "Kingmaker"...

INTERVIEW: Mount and Blade Warband
2010-02-01

Ride the horses again in the expansion for Mount and Blade, with better graphics, support for more players and a new faction.

Presentation: Achtung Panzer: Kharkov 1943
2010-02-01

Graviteam shows of their new game where you control 87 different unit types in historically accurate tank battles from WWII.

GRTV News February 1
2010-02-01

Petter has collected this weeks hottest news from the world of gaming

Presentation: Rise of Prussia
2010-01-29

French developer AGEOD shows us how their new strategygame Rise of Prussia works

SPECIAL: Games to look for in February 2010
2010-01-29

Bengt gives us the list of the titles to look for in February

Interview: Just Cause 2
2010-01-28

Bengt met the Creative Director for the upcoming and crazy sandbox game Just Cause 2, to hear how the development is coming.

REVIEW: Vancouver 2010
2010-01-27

Bengt has hit the snowy slopes with Sega's Vancouver 2010. Is it deserving of a gold medal or is it simply the next crappy Olympic title?

Afstemning Hvilket spil ser I mest frem til i 2010
  • 3% Lost Planet 2
  • 8% WoW Cataclysm
  • 8% Super Mario Galaxy 2
  • 2% Metroid: other M
  • 17% Mass Effect 2
  • 19% God Of War 3
  • 6% StarCraft 2
  • 17% Diablo 3
  • 1% Star Trek Online
  • 20% Mafia 2
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark