Demigod

Et eller andet sted i USA må Gabe Newell og resten af holdet hos Valve, på en og samme gang sidde og fryde sig og fundere over hvorfor få andre synes at se den røde tråd. Udvikleren, der fra starten gjorde deres spil så modulerbare og brugervenlige som muligt, har siden dag et høstet stor succes med brugerskabte udvidelser, og er der mon nogen som ikke har hørt om succesen Counter-Strike, der selv på sit tiende år er ligeså populær som nogensinde før?

Counter-Strike er dog ikke den eneste brugerudvidelse der har opnået stor succes, og Defence of the Ancients til Warcraft 3, eller DOTA som yndes at kaldes blandt sine brugere, startede måske nok ud som en enkel ide, men er siden blevet en mindre revolution for strategi-genren. Det har Gas Powered Games bemærket og er hurtig gået i gang med en version af spilkonceptet, der skal være mere tilgængelig, mere imponerende og frem for alt helt sit helt eget spil.

Rammerne er de samme som i DOTA og er yderst forfriskende og forvirrende, hvis du har tidligere erfaring med genren, og derfor tror du uden videre kan kommandere rundt med tropperne. Efter at have valgt mellem en af otte gigantiske heltekarakter, der i størrelse rangerer fra vandtårn til skyskraber, bliver man nemlig smidt direkte ud på slagmarken, hvor ressourcer og enhedsproduktion ikke står i fokus.

Enhederne produceres automatisk hvert tredivte sekund og løber af allerede bestemte stier, ganske synkront med fjendens enheder. Dette betyder, at de uden indvirkning fra spilleren, mødes cirka midt på banen hvor de slår hinanden ihjel. Skulle nogen overleve vil de gå løs på de fjendtlige kanontårne, der er spredt med stor gavmildhed over banen, for at avancere mod fjendens base som skal ødelægges for at vinde spillet.

Fordi enhederne uden lidt hjælp vil ende i en evig strid, er det op til dig og din brug af heltekarakteren at gøre forskellen. Hvordan du har tænkt dig at gøre dette kommer dog helt an på hvilken helt du har valgt, og hvor nogen giver masse af skade, fokuserer andre på at holde enhederne i live. Regulus er således den slatne udseende minihelt, der udrydder alt på afstand med sin armbrøst og til enhver tid kan flygte med sin høje fart. The Rook derimod er et levende bjerg af sten og jern, der er så stor at hans udvidelser består at kanontårne der bygges direkte på ham. Han er voldsom langsom, men udrydder det meste på sin vej uden problemer.

Så langt så DOTA, men ikke stoppestedet for Gas Powered Games der yderligere har udvidet formularen med langt flere unikke egenskaber og dingenoter til salg. Som fjenderne tæves, stiger man også i erfaring og evner, og er man snedig nok til at gå efter nogle af fjendens gulddepoter vil man også kunne købe bedre våben og rustninger til helten, samt mere udstyr til enhederne.

Med flere timer end hvad godt er tilbragt med det originale DOTA og den tredje version af betaen af Demigod, er der ingen tvivl om at udvikleren har forstået den uimodståelige simpelhed der er originalens største trækplaster. Demigod virker umiddelbart lidt langsomt og tungt i forhold til DOTA, og det er endnu svært at se om udvidelserne til konceptet i sidste ende vil føles overflødige eller om de rent faktisk vil give ekstra taktiske muligheder. Yderligere er det også ærgerligt er der endnu ikke ser ud til at blive plads til de blandingsformularer der i DOTA giver adgang til de bedste våben og rustninger.

Demigod er allerede nu særdeles spilbart, og et friskt pust til genren der har manglet egentlig fornyelse siden Sacrifice for mange år siden. Spørgsmålet er dog snarere hvorvidt Demigod bliver værd at anbefale når nu DOTA allerede er på markedet, og på trods af de mange timers underholdning betaen har budt på, tillader jeg mig derfor stadig at være varsom i min sult efter det færdige spil.