UFC 2009 Undisputed

Da et voldsomt venstre hook ramte Chuck Lidells kæbe og sendte ham i gulvet for en uges tid siden, var det ikke kun en spektakulær knockout, men også slutningen på en mands karriere, en mand der utvivlsomt havde været med til at gøre UFC til den hurtigst voksende sport i USA. Med den karismatiske leder Dana White i front har UFC, eller Ultimate Fighting Championships bevæget sig så langt fra det menneskelige voldscirkus, som nogen måske husker fra engang for lang tid siden, og er i stedet blevet forvandlet til en regulær sport.

Og masser af knockouts var faktisk også hvad jeg desværre forventede, da jeg for nyligt smed beta-versionen i maskineriet. Det havde nemlig været utrolig enkelt, at lave et spil som appellerede til engangsseerne, dem som ser en kamp eller to og bliver skuffet så snart nogen ikke bliver knockouttet, og kampen i stedet foregår på gulvet. Yuke's er dog ikke faldet for fristelsen, og har heldigvis i stedet lavet et spil som prøver at indeholde alle aspekter af sporten.

Med valget mellem forskellige kæmpere som Josh Koscheck, Karo Parisian, Matt Serra, Marcus Davis, John Fitch og naturligvis welterweight-mesteren Georges St. Pierre, bød beta-versionen på rigelige muligheder for at afprøve enhver stilart. Således forvildede jeg mig ind i ringen, hvor jeg hurtig blev tacklet, banket gul og blå, på det nærmest fik brækket armen, og til sidst måtte skrige på dommeren mens jeg bankede alt hvad jeg kunne i gulvet, for at signalere at jeg gav op.

Ligesom UFC i virkeligheden er meget langt fra de kampe man kender fra boksning, er også spillet meget langt fra de kampe man kender fra Street Figther IV, og derfor er en gennemgang af spillets tutorial at anbefale.

Kontrollen er nogenlunde logisk bygget op, og for hver af de fire knapper på fronten af controlleren, kontrolleres arme og ben. Ved at bruge de to højre skulderknapper blokeres højt eller lavt, mens den ene venstre skulderknap bruges til angreb mod kroppen og benene, og den anden giver adgang til specielt kraftige slag og spark. Det er alt sammen nogenlunde håndgribeligt, og det bliver først rigtigt udfordrende når den højre analoge styrepind tages i brug til greb og gulvkamp.

Kommer du tæt nok på en modstander kan man vælge med et lille skub på den højre analoge styrepind at gribe sin modstander, i en såkaldt "clinch". Herfra kan man styre hans krop eller gøre en smule skade, men sjovest er det at gå fra denne position til "full-guard" hvor man fjerner benene under ham, og har rigelig med chance for at gøre skade med slag.

Er man modig nok, kan der avanceres fra "full-guard" til "half-guard" og til sidst "full-mount" hvor man har komplet kontrol over modstanderes krop, og derfor kan ramme ham med slag uden, at give ham de store muligheder for at forsvare sig. Skulle man avancere til en af disse positioner, kan man i stedet for at uddele slag også vælge at gå efter en benlås, armlås eller kropsløs, der med det samme vil tvinge ham til at give op, hvis han ikke forsvarer den ordentlig. Systemet er lækkert komplekst, kræver god timing men er dejlig tilgængeligt fordi det er baseret på simple bevægelser med den analoge styrepind, ganske som nogen vil genkende fra Fight Night-spillene.

Netop fordi gulvkamp er så snedigt implementeret i spillet, giver det dog lidt knas i maskineriet, når balancen alligevel tilgodeser stående kamp, som det ser ud lige nu. Det kræver væsentligt bedre timing og snilde, at tvinge en modstander til gulvkamp, end det gør blot at hamre løs på knapperne, for at fyre slag og spark af sted. Ligeledes klapper jeg i mine små anmelderhænder over, at THQ har turde satse på et system, der belønner vel timede slag og spark med knockouts. De mest givende nuancer synes dog stadig at mangle, for lige nu er belønningen stadig for stor ved at hamre løs på knapperne.

Tør man tro på at THQ og Yukes er klar over problemerne, og foretager en balancering af spilsystemet inden UFC 2009 sendes i handlen, er der ikke den store tvivl om at der er tale om en af de mest interessante nytilkommere i genren. Opgaven som Yuke's er blevet stillet over for har været enorm, og med en sport der indeholder så mange kompleksiteter er det mig ganske ubegribeligt hvordan det alligevel er lykkes dem, at indfange det hele i spilform.