Tekken 6: Bloodline Rebellion

Mit forhold til Tekken er som en stormfuld kærlighedsaffære. Jeg faldt pladask for det, da jeg så det første spil. Det blev købt for et opsparet studiebidrag, tog pladsen i stedet for Battle Arena Toshinden (ja, jeg skammer mig stadig) og så begyndte jeg ellers at lære mig selv Kazuya Mishimas mest dødelige bevægelser. Jeg levede og åndede Tekken en hel termin. Min kærlighed voksede sig stærk og vi havde det virkelig godt sammen. Vi var...uadskillelige.

Tekken 2 blev lanceret knapt to år senere og min passion var større end nogensinde. Kazuya havde fået et nyt spark, en ny 10-slags kombination, samt et nyt kast. Jeg spillede nærmest til mine tommelfingre blødte (næsten da) og jeg trivedes i mit forhold, det var bedre end nogensinde. Tekken 3 var det bedste spil i serien, det bestemte jeg mig allerede for at konkludere efter kun tyve kampe. Så godt føltes det. Min kærlighed til Namcos flotte tæskefest virkede ubrydelig.

Men så skete det, der ikke burde ske. Jeg var Tekken utro. Street Fighter Alpha 2 Gold og Street Fighter Alpha 3, blev lanceret i yderst polerede arkadeversioner til PlayStation og jeg begyndte at træne med Ken igen. Imens lå Kazuya i en æske og samlede støv. Jeg og Ken havde det imens hyggeligt i venners lag med Capcoms håndtegnede slagsbror.

Intet blev bedre med udgivelsen af Tekken Tag Tournament. Min udgave blev importeret fra Japan sammen med min spritnye PlayStation 2, men trods en hastig flirt med min gamle kærlighed, så krøb Tag Team-konceptet aldrig rigtig ind under huden på mig, og Tekken måtte derfor fortsætte med at samle støv. Det var i stedet Ken, mit utroskab, der fik den uddelte opmærksomhed og de mange spiltimer. Jeg spillede Street Fighter III: Third Strike (Dreamcast) mere end nogensinde før og havde ingen planer om at vende tilbage til Tekken.

Tekken 4 var pænt og alt det der, men det fik knap en aftens opmærksomhed fra min side. Jeg kiggede lidt på Kazuya, bandede og svovlede over de trange baner og mødtes af ondskabsfulde, stirrende blikke fra hele Mishima-familien. Det føltes som en regulær udfrysning, noget der vel egentlig handlede om, at jeg ikke kunne finde mig til rette i monogamiens snærende bånd.

Og så skete det som ingen af os, hverken Kaz eller jeg, nogensinde troede skulle ske. Vi mødtes igen, en del år senere og forenedes i et stormfuldt kærlighedsforhold, hvor vi rettede vores prygl mod en vis faderfigur. Jeg var forelsket igen, i Tekken 5, og jeg bestemte mig denne gang for at svigte Ken.

Tekken 5 er ifølge mig, verdens anden bedste kampspil nogensinde, kun overgået af Street Fighter Alpha 3. Tekken 5 var perfekt. Det var Namcos største bedrift og 12400 kampe senere ved jeg, hvad jeg snakker om. Min Tekken 5-timing sidder på rygraden. Jeg kan udføre Kazuyas 10-slags kombination i søvne, og kan starte hans kraftfulde break-attack (i tre trin) så hurtigt, at hele din kæbe rasler rundt.

Forventningerne til Tekken 6 er selvsagt tårnhøje. Det er ret lang tid siden, at jeg sidst har set så meget frem imod et kampspil, som jeg i øjeblikket gør det med Tekken 6. Derfor var mandagen også præget af en ulidelig ventetid, og heldigvis også noget, der skulle gøre dagen til et minde. Namco besøgte os nemlig, og med sig havde de en udviklermaskine, udrustet med en harddisk, der indeholdte en tidlig udgave af Tekken 6. Endorfinerne begyndte at strømme gennem kroppen, allerede ved lufthavnen, hvor vi samlede Namco-repræsentanten op, men den egentlige fontæne blev først rigtigt aktiveret, da vi indloadede spillet og det tonerede frem på det 103 tommer store Screen Research-lærred.

Tekken 6 til PlayStation 3 og Xbox 360 er egentlig konsolversionen af arkadespillet der hedder Tekken 6: Bloodline Rebellion. Bloodline er i øvrigt en opdateret version af det snart 18 måneder gamle Tekken 6-arkadespil, nu blot med nye karakterer, et par nye baner, ny musik samt en helt ny mulighed for at skræddersy ens udseende og tøj.

Den første og største forandring, der er sket i Tekken 6, får jeg lov til at smage på allerede i første runde. Der har været snakket en del om Namcos nye Rage-system, og til trods for visse balanceringsproblemer med arkadeudgaven, så virker det som om funktionen fungerer rigtig godt i konsolversionen. Hver gang man er ved at tabe og kun har et minimalt livmeter tilbage, så aktiveres Rage-funktionen, hvilket omgiver din kæmper i et rødt skær. Mens Rage er aktiveret bliver du meget stærkere og du kan (naturligvis) dermed give langt mere skade, og faktisk ret tit vende en kamp til din fordel.

Tanken bag Rage er naturligvis, at skabe mere dynamik i runderne i Tekken 6. Den som er ved at tabe, kan vende kampen kort før han selv er ved at dø, hvilket vi, der har afsluttet et par kampe i Tekken 5 med "Great!" ved giver et fortræffeligt adrenalinspark.

En anden nyhed i Tekken 6, som Namco har lånt fra Tecmos Dead or Alive-spil, er de interaktive miljøer og dertilhørende niveauer på hver bane. Præcis som i Dead or Alive 4 kan man nu smadre en væg og flytte kampen et helt andet sted hen, dette sker som regel ved at give modstanderen et kraftigt slag. Det fungerer på samme måde, når man kaster sin modstander i jorden. Gulvet forsvinder og kampen kan så fortsætte en etage længere nede. Personligt fandt jeg netop denne del af Dead or Alive ret meningsløs, så jeg havde helst set, at den ikke var til stede i Tekken 6.

En tredje nyhed i Tekken 6 er, at man nu kan svinge sin modstander mod jorden på en mere systematisk og effektiv måde. Dette muliggør juggles i endnu større grad end tidligere. Med Kaz er det faktisk ganske ligetil, at give King en albue, så han går i jorden, lade ham komme en smule til sig selv, for så at indlede 10-slags kombinationen, mens han hænger i luften. En klar forbedring af et i forvejen fremragende juggle-system.

Merværdi er noget som Namco altid har været dygtige til, når det kommer til Tekken-spillene. I Tekken 3 var det ekstramaterialet som Tekken Force der blev nydt og i Tekken 6 har Namco forsøgt, at genskabe Force-magien med noget de har valgt, at kalde for Scenario Campaign. Præcis som i Force eller delvist som Devil Within-delen fra Tekken 5, kan man i Scenario Campaign hygge sig sammen med en ven (online multiplayer, system link eller via splitscreen) og banke kraniet ind på hundredvis af lejesoldater, i et spil der mest af alt, bringer tankerne tilbage til kultklassikeren Double Dragon.

Scenario Campaign virkede dog ikke som noget specielt, da vi testede det i den tidlige version. Figurerne bevægede sig klodset og grimt, kameraet havde det med at drille og de våben man kunne samle op og bruge, virkede ligegyldige. Da Kazuya på bane to pludselig slås mod en stor edderkop-robot (der knap kunne vende sig) så blev jeg trist til mode, og besluttede mig i stedet for at drage tilbage til VS-delen.

Tekken 6 indeholder seks nye karakterer og hele 42 figurer sammenlagt. Jeg testede naturligvis alle de nye figurer som Bob, Leo, Miguel, Zafina, Alisa og Lars først - og faldt først og fremmest for Miguel. Han er en spansk matador i nogle fornemme bukser, der slås pænt, med lidt stil og som benytter sig af en effektiv Kung Fu-kampstil, der er proppet med stærke spark. Selv Bob, der er en makaber fedtklump, virkede sjov at spille - noget Rufus i Street Fighter IV aldrig gjorde.

Svenskeren Lars Alexandersson var også sjov at spille, om end hans kampstil ikke ligefrem fik mig til at bryde ud i glædesskrig. Lars minder en del om Jin, men med mere akrobatik, og han kan sagtens gå hen og blive et giftigt valg i turneringskampene takket være hans hurtighed. Det er også ret sjovt, at han mellem kampene snakker uafbrudt i sin mobiltelefon.

Efter fire timer med Tekken 6, er jeg meget tilfreds og glad, og ivrig efter, at få lov til at prøve det helt færdige spil. Timing og tempo er identisk med Tekken 5 (altså ikke lidt sejere som i Dark Resurrection) og de nye figurer føles stabile og gennemarbejdede. De nye baner giver endvidere lyst til flere kampe og musikken i Tekken 6, kan meget vel ende med at blive den bedste nogensinde i spilseriens historie.

Det eneste, der ikke imponerede under vores lange test med Xbox 360-udgaven af Tekken 6, var grafikken. For selvom figurerne et opbygget af betydeligt flere polygoner end PlayStation 2-versionen af Tekken 5, så havde jeg forventet mig mere af bl.a. belysningen og lyseffekterne. Det skal dog lige påpeges, at Namco stadig har fire måneder til at pudse spillet af, hvilket meget vel kan indebære, at det færdige spil bliver dobbelt så flot, som den kode vi testede.

Når alt kommer til alt, så er jeg glad for, at jeg fik lov til at teste Tekken 6. Mine forventninger er stadig skyhøje, og jeg er helt overbevist om, at jeg kommer til at spendere uhørte mængder af timer foran fladskærmen sammen med min gamle kærlighed Kazuya og hans venner, når de indtager denne generations konsoller i slutningen af oktober.