Star Wars: The Old Republic er uden tvivl det mest ambitiøse projekt som Bioware har kastet sig ud i, og det dyreste EA nogensinde har stået for. De har tilsyneladende sat sig for at gå direkte efter struben på World of Warcraft, og den slags kræver både enorme resourcer og originale ideer.

Så hvordan vælter man kongen af tronen? Biowares formular lader til at være velkendt gameplay kombineret med et hidtil uset lag af polering og kælen for detaljer. Star Wars: The Old Republic er ifølge udviklerne selv det første MMO med fuldt stemmeskuespil til hver eneste figur i spillet.

På historiefronten minder The Old Republic på mange måder om et almindeligt rollespil - altså sådan et man spiller alene, og ikke med tusind andre spillere. Hver klasse har sine egne quests, sin egen vej gennem spillet, og Bioware har gjort et stort nummer ud af, at de opgaver man påtager sig, skal føles virkelige og vigtige for ens figurs fremgang. Lakmus-prøven er, at missionen stadig skal fungere, hvis Darth Vader udfører den. "Darth Vader hjælper en bonde med at slippe af med irriterende gnavere" holder ikke, men "Darth Vader begiver sig ind i et oldgammelt tempel for at finde et mystisk Sith-våben", det er noget der dur.

Og det er noget i retning af sidstnævnte jeg oplever, da jeg sætter mig ned med spillet. Figuren jeg er udstyret med er en Sith Warrior, en hårdfør, direkte og ondsindet type, men jeg er kun level 2 - altså er vi helt i starten af spillet. Og selvom min klasse er Sith Warrior, så er jeg i spillets historie ikke blevet rigtigt indlemmet i Sith-imperiet endnu. Som nyankommen grønskolling i Sith-templet skal jeg først bevise mit værd. Efter lidt dialog med min træner/talentspejder (ja, dialog - quests gives gennem samtaler, hvor man selv vælger sine svar), bliver jeg sendt ind i de gamle tempelruiner for at finde et værdigt Sith-våben, der kan erstatte det træningssværd jeg render rundt med.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, for nogle ækle ormelignende dyr har slået rede i ruinerne, så man må altså kæmpe sig vej ind. Efter at have fundet en flok døde soldater fra imperiet bliver man klar over, at der også er gravrøvere på spil, og påtager sig naturligvis at tage sig af dem. Sådan udfolder spillet sig undervejs, med dialog og tale undervejs, og det virker ganske naturligt, og langt mindre fragmenteret og tilfældigt end i visse andre MMO'ere.

Kampsystemet virker til gengæld velkendt. Som sin navnefælle fra World of Warcraft optjener Sith Warrioren rage-point ved at slå på fjender, og disse kan bruges til at aktivere særlige evner. Alle angreb skal aktiveres manuelt, men ellers minder denne del af gameplayet ret meget om andre spil i genren. Jeg havde nok håbet på noget mere, men måske byder de andre klasser på mere variation.

Gamescom er en travl affære, og jeg når kun at bruge omkring en halv time med spillet, inden jeg er nødt til at haste videre til næste aftale. En halv time er ingenting i MMO-sammenhænge, og derfor vil jeg lade tvivlen komme Bioware til gode. Mange MMO'ere starter blødt ud, og The Old Republic er næppe nogen undtagelse.

Inden jeg selv fik lov at spille, fik vi også vist en demonstration af kamp i grupper, spillet af Biowares egne folk. Her skulle en lille flok af klasser fra Republic-faktionen, det vil sige Jedier, soldater og smuglere, forsvare en hangar mod invaderende tropper og kamprobotter fra Sith-imperiet.

Der var straks mere fart over feltet her, og selvom velkendte MMO-roller som tank og healer havde deres pladser, så var der også megen fokus på skydevåben og mobilitet, og spillet har endda sit eget cover-system. På dette punkt ser det ud til at The Old Republic for alvor kan skille sig ud, i stedet for at ligne World of Warcraft i et andet univers.

En anden ny ting, der blev præsenteret på Gamescom, men som jeg ikke fik mulighed for selv at prøve, er rumkamp. Vi viste i forvejen at man vil få sit eget rumskib i The Old Republic, men det er nyt at man også kan tage dem med i kamp. Udviklerne går efter at gøre slagene lige så episke og storslåede som dem, vi har set i Star Wars-filmene.

Rumkampene er helt frivillige - hvis man ikke gider flyve rundt og skyde ting, så behøver man heller ikke. Bioware kalder rumkampene en alternativ oplevelse, der er helt valgfri, og som de ikke vil påtvinge spillerne. Jeg vil nok vælge den til, for det ser dælme godt ud.